Jeg troede også først det var faderen. Det kunne være interessant at prøve at holde den tanke lidt længere i novellen - altså holde læseren i troen helt til det sidste, at det er faderen, for så at afsløre det hele. Jeg synes nemlig - i tråd med hvad andre har skrevet - at det bliver lidt forudsigeligt til sidst. Manden der først tager sin kvinde brutalt, med tårer på kind, og det efterfølgende fald over på siden og snorken er set og læst så mange gange før.
Udover det vil jeg blot rose dig for dine stærke replikskifter.

I takt med at vi er blevet klogere, er vi blevet dummere. Internettet, Social medier osv. er skyld i mange gode ting (jeg ville nødig være foruden), men det gør os også bare dummere og dummere. Vi finder vores viden på Internettet, Vi interagerer på internettet, vi finder vores mage på internettet...... det er bare blevet for nemt at være menneske.
Superfine refleksioner i din tekst, der også fik mig til at tænke over "meningen med livet".

Hej Christina,
Sprogligt bliver jeg rigtig draget af din(e) tekst(er) her - flertal fordi jeg måske opfatter dem som to uafhængige tekster, altså måske ideer til videre tekster?
Især den første vil jeg glæde mig til at læse videre på, hvis det er tilfældet. Jeg må bare vide, hvad der er så vigtigt på FB og instagram :-)

Hej Poul,
Rigtig fin lille tekst, der fik mig til selv at tænke over mine trafik-præferencer :-) Det danske landskab er smukt og skal nydes - men motorvejen er nu rar, når man har travlt :-)

Rigtig god og overraskende tekst, hvor jeg først tror det er hundens ejer, der måske lige har givet den et bad, hvorefter det går op for mig, at han stjæler hunden. Jeg var godt underholdt :-)

Smuk medfølende beskrivelse af en trist skæbne. Jeg elsker at du ikke er "forfaldet" til at skrive det som en novelle, men har holdt den lyriske tilgang til det. Tak for det!

Hej Anton,
Jeg er vild med digtet, og selvom sædceller ikke er døde babyer, så forstår jeg analogien alligevel. Prosa behøver ikke være faktuelt. Tak for det!

Hej Søren,
Rigtig sød lille tekst, hvor jeg især synes godt om personificeringen af Hugo mus og det lille finurlige element, at han slæber fælden udenfor til sin ven regnormen, der begraver den.

Rigtig spændende anslag til en historie, jeg vist er nødt til at fortsætte med. Din beskrivelse af dødsøjeblikket er hårrejsende godt lavet.

Et superdejligt stemningsbillede af en situation man selv har lyst til at være med i.