Hej Daniel, tak for din kommentar.
Vh. Nicolas.

Hej Niels.
Det er nemlig ikke til at vide, hvori glæden ligger, om det er for pengenes skyld, om det er for sporten eller for miljøet? – ingen ved det.

Tak for din kommentar.
Vh. Nicolas.

Kære Ove.

At vi alle er uempatiske var ment som en spøg, og jeg betragter hverken mig selv eller størsteparten af mine medmennesker som uempatiske. Dog tror jeg på, at vi som mennesker igennem hele livet skal træne vores sans for empati. Det gør vi dels ved at udfordre egne horisonter dels ved at forholde os nysgerrige og orientere os bredt. Dermed dette digt: en mand der ikke ligner mig selv eller deler mit syn, om hvad det gode liv er, men en mand som lever, om ikke et lykkeligt liv, så i hvert fald med en skæbne som han har accepteret. Man kan ikke skabe konsensus, om hvad det gode liv er, men man kan forsøge at forstå, hvad som driver ens medmennesker op om morgen.

Vh. Nicolas.

Hej Louise.
Tak for din kommentar og for din fortælling (i brevet).
Vh. Nicolas.

Hej Ove.
Det som for nogle menneske er et godt og lykkeligt liv, kan for andre virke nedværdigende og meningsløst. Sådan tænker jeg selv ofte om mine medmennesker: hvad driver dem? Hvad er meningen med deres respektive tilværelser? Men sådan tænker mange nok også om mit liv, og på den måde er vi alle uempatiske.

Vh. Nicolas.

Hej Niels.
Jeg tror, at det er sundt at give efter for sine vaner, for hvis man skulle forholde sig til alle de handlinger, man fortager sig, ville man ikke have tid eller ro til fordybelse og refleksion.
Tak for din kommentar.
Vh. Nicolas.

Hej Kenneth.
Tak for din kommentar, jeg holder mig nu stadigvæk til den gode gamle tv-avis.
Vh. Nicolas.

Tak, Eris. Det eneste vigtige i verden er for mig menneskets ånd og sjæl – derfor dette digt.
Vh. Nicolas.

Hej Torsten.
Jeg synes, at det er nogle fine tanke, du gør dig, og jeg er grundlæggende enig i dine synspunkter.
Vh. Nicolas.

Hej Daniel.
Vi er mange der ikke passer ind i statens metervare-system. Det håber jeg på at have italesat med dette digt.
Vh. Nicolas.

Hej Martin.
Tak for din kommentar. Jeg er da ked af at høre, at du ikke tror på de etablerede public service-mediers nyheder.
Vh. Nicolas.

Hej Inge.
Jeg er glad for at læse, at du har en holdning, til hvad du ser i TV, det er vigtigt at forholde sig til, hvad man bruger sin tid på.
Vh. Nicolas.

Hej Sys.
Tak for din kommentar, det glæder mig, at du synes om det.
Vh. Nicolas.

Tak Jytte, det glæder mig, at du kan se skønheden i mit digt.
Vh. Nicolas.

Hej Knud.

Jeg har nu udmærket styr på, at linjer i et digt hedder vers, men for at undgå en misforståelse er det fint nok, at du skriver det.

Jeg er rigtig glad for, at du forholder dig til, hvad jeg har skrevet og kommer med kritik. For det betyder jo, at jeg selv må til at læse efter og forholde mig til mit eget digt igen.

Som du skriver, så handler de første fire vers også for mig om, at folkeskolen masseproducerer børn til en verden med systemer. Reolerne som jeg skiver om, læser jeg som et billede på disse systemer.
Vi er ikke uddannet til at forstå hinanden, og derfor træffer vi ofte nogle valg som udelukkende tilgodeser os selv.

Mange tak for din kommentar
Vh. Nicolas.

Hej Ove.

Tak for din kommentar og refleksion. Jeg tror, at du har ret i, at vi mennesker ikke passer til de systemer, samfundet opstiller. Min egen personlige bekymring går på at vi, i øvrigt i den bedste intention om at dygtiggøre os, glemmer den almene og den personlige dannelse.

Vh. Nicolas.

Hej Lise Emilia.

Tak fordi du ville kommentere mit digt, det glæder mig meget. Hvis man, som de fleste mennesker, tror på at man skal lære af sine fejl, er man også nødt til, om jeg så må sige, at tage tyren ved hornene og forstå hvad der gik galt. Det håber jeg at folk og samfundet kan, for hvis ikke bliver vores land, vores kontinent og vores klode et ubehageligt sted at bo og trives.

Vh. Nicolas.