Kort og kontant.
Som en knytnæve i mellemgulvet.
Av...Siger det hele.

Bwadr! Føj, for nogle klamme unger. JEG gøs. Allerede fra ret tidligt i historien. Og så elsker jeg din detaljerigdom og din leg med ord, eks. 'Den skumfødte Medusa', havelågen der trænger til maling Skønt fortalt, og som sagt: Jeg gør, og jeg tænker, at det ikke bare sådan er helt ligetil at skabe den effekt i en læser. Godt gået!
Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så kom der noget 'forklaring' af en art. Der lægges ligesom også lidt op det med alle hintsene, der peger mod havet. Skumfødte, tanghår, muslingenegle osv. Og hvorfor lige Anna og hendes mand. Har de gjort noget? Er deres hus relateret til ungerne? hvad sker der? Og kan Anna virkelig leve i sikkerhed på Kreta?
Der mangler lidt finpudsning, lidt med tiderne i starten og lidt med nogle kommaer, der placerer sig lidt som lopper i teksten. Men som sagt, det er detaljer.
Og så er jeg nysgerrig på at vide mere - hvad fanden er de for nogle de der. Du har skrevet en kort kommentar til slut om, at der er mange af den slags børn i folkloren, men dem, jeg er stødt på har været i følge een eller anden forkaring, hvor usandsynlig den end måtte være. Jeg er ikke særlig 'moderne', hvad det angår;-)
Et 11-tal på den gamle 13-skala, bliver det til.

Jeg er muligvis ikke den rigtige til at skrive kommentar til din tekst, men jeg har læst den, så nu gør jeg forsøget. Jeg ser for mig et auditorium, på den ene side gabende tomt, på den anden siden fyldt og levende i kraft af alle de tanker og ord (der skrives ud over kanten af papiret - fed formulering - ku 'ud af boxen' være en anden formulering?), der stadig hænger i lokalet. Jeg ser også horderne af nyuddannede, der håbefulde strømmer ud til arbejdsløsheden - eller måske overfortolker jeg her? Universitetet reduceret til et underholdningsforum (jvf Colosseum)
Jeg forstår digtet som en bittersød konstatering af, at alle åndrighederne var spildte, hvis ikke disse 'håbefulde fantaster' kan bruge dem videre i deres liv. Skønne spildte kræfter, om man vil.
Så meget for min tolkning. Sammenhængen kan sikkert også være meget andet, og det et vel for så vidt underordnet.
Sprogligt kan du, og derfor tillader jeg mig også at skrive, at du kan stramme det op og gøre det skarpere. Jeg studser over mange ting, og det er fint, hvis det har en pointe for digtet, dén afgørelse ligger hos dig. Blandt andet undrer prikkerne (...) mig. Hvad skal de? 'Nært forekommende' er skiftevis sammenskrevet og skrevet hvert for sig - pointen? Nogle steder er der 'korrekt kommasætning, andre ingen? Hvordan puster man lys i noget? Er næste generation 'fremført'?
Det er bare nogle strøtanker, som måske kunne hjælpe til at stramme op, hvis det er det, du ønsker naturligvis;-)
Venlig hilsen D

Uden at vide det gætter jeg på, at det er bitterhed ovenpå en rund fødselsdag, digtet reflekterer over... Over den falskhed, der ligger i facade-dyrkelsen.
Er glad for, at hjertet stadig tikker - også i digtet.
Og får lyst til at smadre vinduer, sige grimme og ærlige ting til tanter og danse cancan på bordene - bare for at se reaktionen. Er heller ikke selv den store facade-fan:-)

Godt digt, der satte tankerne i gang

Puuuh, det var dog en frygtelig masse ord i en hulans fart. Allerførst: Der mangler afsnit og kommaer. Og mange af begge dele. Det er meget, meget svært som læser at finde hoved og hale i, hvad der sker, og det er faktisk lidt ærgeligt, for der sker jo rigtig mange spændende ting. Der er mange interessante tanker, som man heller ikke når at fange rigtigt, fordi de ikke bliver udfoldet. Denne læser følte sig lidt som een, der hopper fra tue til tue - ny tanke, ny tanke, ny tanke - og i et tempo, så man netop ikke når at finde ud af, hvad det var, man lige skulle have fanget. Og de enkelte tanker/'emner' forplumres yderligere, af noget, der muligvis er talesprog, men ikke fungerer i en skrevet tekst. Jeg har ikke noget ønske om at være grammatik-nørd, men grammatikken har sin berettigelse i at skabe forståelse for læseren, og den ku udrette meget godt i denne tekst, fornemmer jeg. Synsvinklerne skifter også på forvirrende vis.

Det var alt det 'grimme'. For jeg synes, der er en super energi og hitte-på-som-hed i teksten, som jeg misunder dig. Rammerne og selve handlingen til en rigtig god historie er der, formen om man vil. Jeg tænker, at jeg rigtig gerne ville læse den igen - strakt ud, så den fylder det 3-dobbelte, og så der bliver tid til at udfolde de enkelte scener/tanker og kæle for sproget. Perfekt udgangspunkt for en forrygende historie!

Uh, det var da noget af en beskrivelse af en situation, hvor man på ulykkelig vis er havnet 'på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt'...:-)
Rigtigt godt og flydende skrevet. Kan godt li humoren. Og gyset.

Minder egentlig både i opbygning og sproglig tone om en lidt nyere Molbohistorie... Og ja, kan godt følge Mikala i det med den drengede tone - sprogbrugen minder om, når drenge fortæller en historie. Ingen sentimentalitet, og ganske rigtig: en mand til en skovtur. Godt tænkt, og fint sammensat/afrundet.

Det forstår jeg ikke: 'Der hvor det ikke går i stykker/er det nok heller ikke ment/for at blive'. Så vidt jeg kan se, giver det hverken grammatisk eller logisk mening. Måske kunne du forklare mig, hvad du mener?

Sikke en skøn historie. Meget velskrevet. Og rigtig god morale - at hun først er moden nok til at få sin egen helsebog, nu hun har erkendt, at den har sine begrænsninger og at der er et rigtig liv at leve, der ikke omhandler heksekunsten. Mange sjove detaljer: Ordspillet med 'helse' og 'hekse' og den dumme Emil, der bliver forelsket i Thomas, fordi det er hans navn, han hører efter han har indtaget drikken. (Adwr - var der museøjne i? ...brrrrrrr!)
Det jeg allerbedst kan lide, er nok, at det er et helt univers, der udfolder sig i en forholdsvis kort tekst. Og en flot afrundet udviklingshistorie fra den usikre pige, der hader hele verden (næsten) til en selvsikker og glad ung dame, der ikke har tid til at hænge i mors skørter, men har travlt med at komme hen og besøge kæresten.
Dejlig historie.

Super tekst, du har begået her.
Hele vejen igennem ser jeg for mig et sexuelt herre/slavinde-forhold (og det er det jo så også på sin vis), og jeg blev fanget af 'slavindens' ærlige tankestrøm. Og det ambivalente i at ville adlyde samtidig med, at hun har en trang til at være ulydig (måske med henblik på at blive straffet?).
Du skriver til sidst, at heldigvis er det de færreste, der holder kvinder. Og jeg tænker umiddelbart ja, men samtidig kan jeg også - igennem din tekst - se facinationen ved at vælge underdanigheden.
Rigtig godt gået.

Sidder og læser dit digt og tænker: Ja ja, her er endnu een, der er blevet brændt af af kæresten og et pissed over det. Og så slutter du 'Er det hvad en mor gør?' Og det vender med et slag alt det ovenfor skrevne - ikke helt, men næsten - på hovedet. En mavepuster. Rigtig godt

Hehe - jeg er med på at det med tiden handler om en helt anden tekst, der blev skrevet af en anden end mig;-)

Men det der med 'Bag dig. Lykkelig'.
Det har slet ikke krydset min tankegang, at det skulle være en anden, er stod bag hende. Men netop hende, der står bag ham ( i skyggen om man vil, deraf titlen) på ham, hun tænker på.
Men det kan godt være, det er for 'fortænkt'?
Hmmm

Skønno/DV

Rigtig fin tekst, der bringer et smil frem hos denne læser. Grinte meget af indforståetheden i, at 'Mundharmonikaens verden' jo kun udkommer en gang om måneden og derfor ikke er interessant.Og hvad dælan er det for noget med radiatorer i 1500 og et eller andet? :-)
Man identificerer sig rigtig meget med den her person, der fortæller historien. Jeg tænker, det er en mand (uden at vide det). Jeg tænker, han er lidt oppe i årene - hans sprog er sådan lidt 'gammelmandsagtigt'. Og at han er lidt af en underlig snegl, set udefra. Men indefra er det jo egentlig ganske behageligt at følge alle hans små finurligheder.
Meget billedligt sprog, jeg kan tydeligt se det hele for mig.
Skal jeg komme med lidt konstruktiv kritik, så generer skiftet fra datid til nutid i første afsnit mig. Det giver ikke rigtig nogen mening for mig, at der skal være et skift der, så jeg mener jo nok, at hele teksten burde være holdt i samme tid.
Men fin underholdning.
Tak for det.

Super velskrevet. Super vedkommende.
En tekst, som den du har bedrevet her, Kaare, er et fantastisk middel mod netop den 'eksistentielle cancer', som du beskriver så flot, og som mange af os - i hvert fald undertegnede - lider af i et eller andet omfang.
Tak for en flot øjenåbner.

Skønno/Ditte

Tilfældighedernes spil? Skæbnen? Hvad mon der afgør, hvem der kommer ind i vores liv?

Hold da op, hvor er det godt ramt. Enkel og så uendeligt præcis brug af ord til at beskrive et voksende tomrum mellem to mennesker. Det er et virkelig godt digt, du har skrevet her. Flot, ganske enkelt.

Hold da op en god historie - fik helt kuldegysninger. Ikke mindst fordi der er så meget barsk virkelighed i den. Det er så nemt at terrorisere børn, for de bestemmer ikke, hvordan tingene skal være, og hvem de skal bo med. De må bare finde sig i de vilkår, de er sat i.
Om Maja selv tog sagen i egen hånd, røber din novelle ikke. Måske findes der ikke kun trolde, men også skytsengle. Måske er de endda den samme ting...