Hej Morten - jeg er lidt tvivl om, hvad jeg skal mene om din novelle. Den er egentligt velskrevet, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad den handler om. Det er jo selvfølgelig en konflikt mellem 2, måske 3 drenge. Men hvor fører det hen? Jeg når lige at blive interesseret i dine karakterer og så slutter den. Og på den måde virker den som en del af en større historie, så måske skulle du udvide historien?

Så lige en enkelt kommentar på et af dine "billeder": "Det skarpe genskær fra skolegården fik lokalet til at virke mørkere end ellers". Vil det sige at skolegården reflekterer sollyset, som et spejl? Tænker at det snarere vel det skarpe lys udefra eller hvordan?

Anyway, jeg synes du skriver godt - og tænker at novellen skal bygges op til en større historie end blot en hændelse. Det kan den godt bære. Der er jo nogle ufortalte konflikter og traumer - som måske er årsagen til den store jakke med alt muligt i.

Men tak fordi jeg måtte læse med,

Rolf

Ja, og deres modsvar vil altid være "Du kan jo bare selv stille op". Og det er jo sandt nok - men det kan vi jo ikke allesammen gøre.

Så sandt - og så rimer det endda.

Fint

Hej Tue - hvor du dog kan blive ved! Læste lige din profiltekst. Den skal du have opdateret, for der står du aldrig har fået udgivet noget - og det passer jo ikke!.

Lækkert manisk digt om en person, der er godt træt af en anden persons påtrængende kærlighed - hvis det endda kan kaldes kærlighed. Måske er det bare besættelse! Du imponerer mig med med dit drive og idé-rigdom.

Jeg fik skrivekløe i nat og pludselig skulle historien, der har rumsteret i mit hoved længe, bare ud. Så når jeg har kommenteret nok, lægget jeg en historie på, for første gang i 2-3 år. Håber du vil læse den.

Rolf

Glæder mig til det. Om et par uger. En måned. Måske. Snart.

Velskrevet. Gav mig forårsfornemmelser.

Hej Mahds - hvor jeg dog nød din lille hverdagsfortælling fra den nedre del af samfundet. Meget, meget velskrevet - og hvis der var fejl nogen steder, så opdagede jeg dem simpelthen ikke.
Det sjove er at selvom det vel egentligt er en klichefyldt fortælling baseret på de værste fordomme man kan have om Øl-aber (sådan hed de i en helt fantastisk Komedie-Drama-Dokumentar som DR lavede en gang), så er den stadig meget interessant at læse, selvom den eneste person man kommer under huden på er moren. Drengene fornemmer man ikke så meget, men det gør ikke noget da deres verden og horisont jo er defineret af netop moren.

Meget velfortalt og godt,

Rolf