En tankevækkende, uhyggelig og … realistisk? Tja. Når klimaet for alvor går amok. Der er ingen der seriøst i dag vil påstå at vejret er normalt.
Cecilie får på troværdig vis skabt et billede af de sidste mennesker på jorden, og deres kamp for at overleve. Flot tekst, - den kunne sikkert skrives om til et filmmanus, for der er er mange gode scener i fortællingen.

André Nørgaard

Du fortæller flot om forholdene på Grønland, og du må nødvendigvis have været der selv, eller i det mindste kende nogen der har. Jeg har selv være på Grønland for år tilbage, og jeg kunne genkende alt hvad du skræv uden undtagelse. Så set i det lys, læste jeg din tekst med stor interesse. Jeg vil imidlertid ikke kalde teksten for en novelle - ikke i sin normale form. Den minder mere om en erindring.
Et forslag vil være at "fyret" fortælleren og ladet læsere se gennem HP egen øjne, og opleve tingene nu og her når det sker, og så måske skære ned på de indledende forklaringer, så tror jeg det vil gøre historien ekstremt spænde. For det er virkelig et spørgsmål om liv og død der oppe i den baske natur.

André Nørgaard

En enestående fortælling, der kommer helt ind under huden på en. Den er på en gang en smuk hyldest til to mennesker det har elsket hinanden til døden, og en gribende skildring af savn og glemsel. Dette er en fortælling jeg vil huske længe.
Jeg kan lide den stille storm du beskriver i nordlyset, som du rigtignok skriver er en magnetetnisk storm fremkaldt af et soludbrud.
Jeg har ikke så meget konstruktiv kritik, men lidt er der.
Jeg stødet på nogle skrivefejl, men det var ikke noget af betydning. Imidlertid vil jeg foreslå dig at se på slutningen. Revuder om det virkelig er der fortællingen skal slutte. Genforeningen er en udmærket ide, men det er som om historien skal forsætte lid længere. Hvad sker der med moderen? Bliver far og søn forenet igen? Der er stof nok til en fortsættelse vil jeg mene.

En lille sjov ting om nordlys: Når det viser sig, er der samtidig sydlys på den sydlige halvkugle. Der er bare ikke så mange andre end pingviner der ser det.
André Nørgaard

En novelle der skiller sig ud, på grund af sin specielle magi. Et eventyr og noget meget dybere. En tekst man kan gå og grunde over længe efter, og blive klogere på symbolikken.
Den bliver på en eller anden pudsig måde bedre og bedre jo mere man fundere over dens betydning.
En lille ting jeg vil nævne, er i forbindelse med efterskriften. Jeg tror godt historien kan stå alene uden den. Den suger som et trækpapir eventyret ud af teksten og omformer det til en klinisk redegørelse om det indre barn.
Ellers en rigtig god fortælling.

André Nørgaard

Du præstere her en meget velformuleret tekst, som indeholder mange gode beskrivelser.
Selve idéen med dagbogen er på sin vis god nok. Det vanskelige heri er at gøre den troværdig. Nu har jeg aldrig selv skrævet dagbog og har heller ikke læst andres, så jeg vil ikke gå ind i at afgøre om det lykkedes for dig. Der er også så mange andre kommentargivere der har berørt det emne.
Jeg har dog et par ting som faktisk fik filmen til at knække lidt hos mig. Hvis man lige har været sammen med en god ven/veninde og allerede dagen efter modtager en pakke/brev der tydeligt antyder at vedkommende vil begå selvmord, ville man så sætte sig stille ned og læse hele dagbogen igennem? Det tror jeg ikke på man gør. Man vil gøre alt hvad der overhovedet er muligt for at rædde vedkommende. Det blev ved med at genere mig hele fortællingen igennem, at veninden nærmest bare akseapterede at Veronika tog sit eget liv. Hele fortællingen mister sin troværdighed på den måde.
En anden ting man kunne se på, er det faktum at man næste fra start af ved at hun dør. Og alle dagbogssiderne forklare blot hvorfor. Der er ikke noget overraskende klimaks, noget der trækker en frem til en uventet afslutning, en man spændt har set frem til. En overraskende slutning kunne eksempelvis være at hun bliver reddet i sidste øjeblik. Blot et forslag.
En sidste detalje jeg heftede mig ved, var den meget svage tilknytning til emnet storm. Jeg kan godt følge tanken om, at storm kan være andet end et blæsevejr, og at det sagtens kan foregå inde i en person. Imidlertid skal det være så tydeligt at man efter at have læst novellen ikke er i tvivl om hvor stormtemaet forbinder sig til teksten. Jeg må desværre indrømme at jeg var i tvivl. – og er det stadig.
Bortse fra det, var det en meget velformuleret fortælling, og grundidéen er der bestemt heller ikke noget i vejen med.

André Nørgaard

En dyb tragisk fortællingen, fortal med skærende realisme. Det er en historie der rør en, fordi man er klar over at den er taget ud af virkeligheden. Det sker jo også i virkeligheden – og hvor der det modbydeligt.
Marie har formået at skabe et stykke socialrealisme der får en knugende fornæmmelse frem i brystet på hendes læsere. Flot er det.
Så kommer vi til kritikken…
Ikke fordi det er så meget, men du skifter mellem nutid og datid på en måde der godt kan forvirre. Det forvirrede mig i starten. Jeg fattede dog meningen da jeg læste slutningen. Da faldt det hele på plads, men det er jo nok lidt for sent.
Du skal dog have den ros at du formåede at holde mig fanget hele vejen igennem, på trods af at man fra det øjeblik kniven blev præsenteret var klar over hvad det ville ende med. Jeg er normalt ikke til socialrealisme, det har jeg nok af i min hverdag, men du fik i den grad fanget min interesse. Flot!

André Nørgaard

Godt gået vil jeg bare lige sige.
Endnu en af Mikalas vidunderlige historier. Ok indrømmet, jeg kan generelt godt lide den type fortællinger.
Mikala får med sin meget specielle fortælleform skabt en fortættet og absolut spændene atmosfære, som man ubønhørligt bliver trukket ind i. På bedste vis får hun skabt en parallel til filmen Cloverfield uden man på noget tidspunkt føler det er en kopi, men en videreførelse af idéen.
Nu skal der jo helst også gives konstruktivt kritik. Imidlertid syntes jeg ikke der var så meget at sige, men noget man kunne se på var, om slutningen ligefrem behøver være en epilog. Jeg tror godt man kan indarbejde den hvor båndet slutter, og derved undgå det stærke ophold i fortællingen. Det var lige som om man lige et kort øjeblik mister følingen med fortællingen og efterfølgende skal finde den igen. Men dette her syntes jeg er småting.
God, spændene og anderledes fortælling. En novelle man husker længe efter.

André Nørgaard

En fortælling med masser af potentiale. En flot beskrivelse af en menneskeskæbne. Jeg må dog tilslutte mig det kor der synger om at overgangene fra realtid til flashback og tilbage igen, virker forvirrende, da du ikke ”advare” læseren på forhånd.
Jeg må også tilslutte mig dem der bemærker at du har en del grammatik og skrivefejl, noget som kunne været rettet hvis du havde haft en korrekturlæser. Stavefejl ser jeg ikke, jeg er selv orblind.
Jeg vil også mene at en opstramning ville være på sin plads. Du har nogle brand gode beskrivelser, men har også en lille tendens til at gentage dig selv, dog ikke nøvendigvis ord for ord.
Om slutningen er for let købt? Det ved jeg ikke jeg syntes næste det måtte være uundgåeligt at det før eller siden vil ende på den måde.
En vigtig ting.
Da jeg var færdig med at læse novellen havde jeg en følelse af noget manglede. Da jeg havde funderet lidt over det gik det op for mig, at jeg ikke var stødt på temaet storm. Jeg gik tilbage og læste igen, for jeg måtte jo have overset det, men ak, jeg fandt det ikke. Det er lidt synd for det er eller en god historie.

André Nørgaard

Denne fortælling indeholder mange gode elementer, der vil kunne føre til en spændene handling. Men jeg følte det samme som Christian (Energikilde) at man blev snydt for højdepunkterne. Du lægger op til noget og spændingen stiger, og nå katastrofen er i sigte… tja så fordamper den.
Emnet du tager op er fint og konflikter HP kunne gennemgå er mange. Måske skal man også se lidt på, hvad målet er med novellen. Er det HP's ståsted i livet, eller er det mere konkret stormen der er i anmarch.
Jeg vil mene at du sagtens kan få stormen mere aktivet ind i historien, og endda bruge den til at hjælpe HP med at finde sin plads.
André Nørgaard

Et elegant og flot sprogbrug, med mage gode beskrivelser, men det var desværre ikke nok til at jeg af mig selv læste vibrere. Måske er det fordi jeg forventede noget andet, end en tur ned af Frederiksberg allé. Historisk set er den interessant, men jeg manglede en handling der udviklede sig til den kulminere i et stormende klimaks.
André Nørgaard

Lidt af en gyser, men god historie. En omgang socialrealisme der rykker, med et troværdigt sprog.
Det er hvad man får lov at opleve, hvis man er tålmodig nok til at slæbe sig gennem de første sider. Jeg tror du kan give læseren den samme information med det halve antal ord. Lidt ærgerlig da det ellers er en fremragende fortælling.
Slutningen – Det er vist en smutter, som Bibelot påpeger ;-)
André Nørgaard

Der er ingen tvivl om at vi kommer til at lære HP at kende rimelig godt igennem din tekst. Sprogligt syntes jeg bestemt du har nogle rigtig gode passager. Eksempelvis indledningen og afslutningen. Dine beskrivelser af HP er meget rammende, hvis man kende til autister – iser Asberger Autister. De oplever ofte verden på en måde som Hp gør det. Om det er bevidst fra din side ved jeg ikke.
Jeg må dog, lige som de andre, efterlyse en egentlig handling. Der er nogle grundprincipper man normal forsøger at overholde:

1. Indledning hvor HP præsenteres og man introduceres til et ”problem”.
2. Problemet accelerere og situationen tilspidses.
3. Klimaks, hvor problemet bryder ud i lys lue.
4. Afslutning – Problemet løses, eller HP må leve med det.

Du når fint igennem den første fase og når lige at tage fat på nummer to. Du får jo faktisk fortal læseren at der er et problem, men for sent i teksten.
Imidlertid syntes jeg du har en god måde at beskrive ting på så bare klem på.

André Nørgaard

Idéen med det indre stormvejr syntes jeg er rigtig god. Du får flot bundte de to skæbner sammen i en fældes vejrstation. Det at HP bryder ind i sin mors hus og hvordan du lidt efter lidt afsløre det over for læsere virker fint efter hensigten. Også den måde det efterhånden går det op for én, at familien står midt i eftervirkningerne af en traumatisk hændelse. Du får til sidst smukt åbnet en dør på klem til et bedre liv for mor og datter, og det ender på den måde godt, hvilket jeg godt kan lide.
En rigtig god og velformuleret historie; også selvom du nogle steder bruger sproget en smule anderledes end man ville forvente. Det syntes jeg kun er en styrke du har.

André Nørgaard

En tekst man hader og elsker, hader fordi den er besværlig at læse, og overlæsset med ligegyldige detaljer der kun er der for at forvirre læseren. Og Elsker fordi den i virkeligheden er anderledes, billedlig og symbolsk. Som du jo nok kan se har jeg et meget ambivalent forhold til din tekst.
Jeg har læst tekster der var langt mere symbolsk og vanskelige at få greb om, men de var geniale. Din er også god. Forskellen på dem og din er at den type tekst bør være kort, for ellers taber læseren simpelthen pusten. Som et forlag nok ville sige hvis de så din tekst: "Den er ikke er moden til udgivelse." Det lyder måske hårdt men skal opfattes på den måde, at teksten bør gennemgå en kraftig opstramning hvor du holder fokus på det væsentlige i handlingen og får pillet alt det overflødige, der ikke direkte er med til at trække handlingen frem, væk. På den måde tror jeg du kan få en fortælling frem der både er sjov, anderledes og fængslende.

André Nørgaard

Se også tekstdebatten "En rigtig helt" Her er der givet mange gode bud på hvad en helt er.
André Nørgaard

Dette digt satte mange tanker igang i mig, og rørte mig dybt. Måske fordi jeg relatere til det. Jeg sad faktisk med en klup i halse efter at have læst. Rigtig godt skrævet, andet kan man ikke sige.
Mange varme hilsner
André Nørgaard

Det er mennesker hvis skæbne her i livet af mange grunde har bragt dem i den ulykkelig situation at være hjemløs. Og som samfundet er i dagens Danmark så kommer der flere og flere.
Ofte når jeg står af toget på Glostrup station stå en ældre gråhåret herre og sælger Hus Forbi. Måden han gør det på har fascineret mig mange gange. Han er en dygtig sælger. Mange forretninger ville have glæde af hans talent. Men der en grund til han står der, sikkert en menneskelig tragedie, men det gør ham ikke mindre værd.
Derfor syntes jeg det er en flot hyldest der her er skrevet, til disse mennesker der kæmper for blot at leve en dag længere.
Teksten fortjener at blive bragt i Hus Forbi og andre aviser

En interessant læsning, især for en der tror på de højre magter. :-)
Jeg syntes det er modigt af dig at fortælle om dit livssyn på denne måde. Imidlertid ved jeg ikke om man kan karakteriserer teksten som et egentlig essay. Men alligevel... Definition på et essay kan være temmelig uhåndterlig er min erfaring.

Der kan man bare se hvor forskelligt man oplever en tekst. Jeg oplever indledningen til som poisi der er med til at give hende den ophøjde status som hun i virkelighedn har, samt understreger hendes tilknytnin til ildgudinden Sashshi. Beklage Svend, men jeg kan ikke tilslutte mig din kritik i dette afsnit. Det er rigtig at der bruges færre ord i dit forslag, og det kunne også fungere, men jeg vil mene at magien er væk, og det er blevet "almindeligt" Men det er selvfølgelig smag og behag.
Nu har jeg også læst kapitlet i en ældre udgave og sytes at der er mange forbedringer i denne udgave.

André Nørgaard

Hej Karina

Der er her lagt op til en spændene fortælling, som kan tage mange interessante retninger. Jeg vil spændt se frem til en fortsættelse.

En ting jeg selv har erfaret er at man let kommer til at klistre for mange tillægsord på sine beskrivelser. Det er med til at gøre teksten tung, og fratager læseren muligheden for selv at forestille sig tingene. Jeg tror godt du kunne slette nogle af dem i din tekst uden det ødelægger noget.
Din indledning er på en gang smuk, men virker rent sprogligt lidt bagvendt på mig – tekste flyder ikke helt.
Her er et eksempel på hvordan jeg kunne forestille mig de to første sætninger:
--- Et par sommerfugle dansede lystigt i de få solstråler, der trængte ned gennem trætoppenes tætte løv ---
Det er kun et forslag.
Neste afsnit fortæller du om blomster i alle regnbuens farver. Sådan en sætning er ”jaget vildt – en kliche.” Du kan sikkert finde på noget mere originalt.
Til sidst nogle spørgsmål du sikker også har stillet dig selv.
- Hvad er sammenhængen mellem titlen og fortællingen?
- Hvilken betydning får hendes møde med skovfolket?
- Hvem er de fremmede?

Mange hilsner
André Nørgaard

Hej Majbritt
Jeg har med interesse læst din tekst. - tillige din profil hvor du nævner du er ordblind. Det er jeg også. Folk må tage det eller lade være. Vi vil skrive. Jeg har erfaret at jeg rent faktisk bliver bedre til at stave, jo mere jeg skriver. Så bare klø på. Din tekst bære naturligvis præg af at være en del af noget større, men sekvensen er fangende. Et godt råd er at lade teksten ligge en måneds tid, hvorefter man tager den frem igen. Så vil man opdage at man rent faktisk kan forbedre mange ting. Jeg kan godt lide at du har så mange replikker. Det er med til at gøre personerne levende. Et lille fif er at man ikke behøver at skrive sagde "han efter hver replik" Nogle gane er det nødvendigt, men som oftest kan man angive hvem der taler på anden måde. Se eventuel historien "Kvinde ved havet" på min hjemmeside www.kios.dk. Der vil du kunne se hvad jeg mener. Glæder mig til at læse hele historien.
André Nørgaard