Teksten antyder, at det i hvert fald hos mange er mere i orden hos en hel mennesker at tage kvælertag end at komme ud racistiske udbrud - som jo trods alt ikke kan få livsfarlige konsekvenser.
- Det bekræfter mig bare i, at en del unge mennesker godt kan være temmelig hysteriske. - I min ungdom gik det hysteriske på at dyrke vanvittige maoistiske ideologier med dræbende konsekvenser.

HOS SVIGERMOR er vel det man kan kalde en bittersød fortælling. Det er vel Agnete, Jørgens hustru, der på én eller anden måde er historiens onde ånd. hun ønsker måske ikke at Jørgen skal blive alt for gode venner som hendes mor. Måske en form for jalousi.
- Jeg har selv bemærket at hustruer eller kærester til mænd, i forbindelse med måltider med alkohol nærmest er over-opmærksomme på at deres mænd ikke skal få meget. De må dårlig få så meget som enkelt genstand.
- Så er de totalt ligegyldigt hvis man argumenterer med, at man må have op til 2 genstande i blodet. Og at der igen bliver plads til én mere efter ca. 5 kvarter (hvis person fx vejer 75 kg).
- Generelt er kvinder om nogle slemme kommissionærer. Og kan kan glæde mig over, at jeg kun har løse forbindelser

Hvis det er en tekst jeg end kommer til at grine eller tude af, er det nok fordi den er rigtig god. I hvert fald i min verden. Selvom den verden du beskriver ikke lige er mig, synes jeg alligevel, at det var forholdsvis let, at sætte sig ind i hovedpersonens tanker og følelser.
- Dybest set er vel spørgsmålet: Hvordan forholder vi op til døden, og er der, når alt kommer til alt noget at forholde sig til. Kan vi forholde os til noget, der reelt set - er intet.

Jeg mener nu nok jeg har selv moral. Men jeg ønsker ikke at pådutte andre en sådan. Jo. Fx én der kører rund med sine børne i alkoholpåvirket tilstand. Det kan gøre mig vred. Som du også nævner, jeg nok af en noget anløben arbejdsmoral dengang jeg var tilknyttet arbejdsmarkedet. Men det er så lang tid siden, at det næsten er løgn.

Jeg kan i hvert fald genkende indholdet af digtet hos mig selv. Mit liv har i hvert fald fundet en meget overranskende positiv retning. Så der kan altså også ske noget, selvom man som jeg er i sidste halvdel af 60'erne
- Og en dejlig steg har jeg i hvert fald fundet i sommerens løb. En meget saftig steg endda :-)

"Tårer taler sandt", er der et gammelt udtryk. Og jeg må indrømme, at jeg kom til at tude over denne rørende fortælling. Og hvis fortællingen kan fremkalde stærke følelser hos læseren, må den alene af den grund være vellykket.

Hvor er det dog en dejlig mesterlig og sanselig fortælling du der har brygget sammen. Jeg blev både glad og rørt. Jeg mindes også de dejlig grønne ærter i bælge. Og der er en stemning og duft af "Mormors kolonihavehus".
- Jeg skal i hvert fald læse nogle flere af dine fortællinger.

Kære Emma Katrine. Dejligt at du alligevel kaster dig ud i at skrive situationen omkring den psykiatriske skadestue. Og ligesom ved mange andre ting gør øvelse mester.
- Har selv for efterhånden 14 år siden været indlagt på Psykiatrisk Center i Ballerup. Så der er alligevel noget jeg genkender.
Skriv en kommentar til teksten

Dejlig fin beskrivelse af det selvgroede kontra det dresserede i havedyrkningen. Og det er stort set min tanke fra ende til anden. Jeg har dog ikke selv have. Men da jeg og min daværende kæreste delte hus med en matematiklærerinde i Vanløse 1988 - 2001 var det for hende en særlig opgave, at haven skulle se så velfriseret ud som muligt. Og hun hadede mælkebøtter.
- Men så er det jo dejligt, at jeg selv og godt venner kan tage ud i den frit groede natur.
- Jeg kommer fordi din have en dag med nogle øller. Så kan du give en sildemand.
- Mange hilsner. Bjarne

Kære Emma Katrine. Dejligt at du alligevel kaster dig ud i at skrive situationen omkring den psykiatriske skadestue. Og ligesom ved mange andre ting gør øvelse mester.
- Har selv for efterhånden 14 år siden været indlagt på Psykiatrisk Center i Ballerup. Så der er alligevel noget jeg genkender.

Synes det er orignialt, at du netop skal finde nålen i høstakken til prikke hul på ballonen med. Og måske har du netop fat i det rigtige i forbindelse med at komme ud af din isolation.

Jeg synes altså, at du nok kunne få historien til at køre lidt bedre. Jeg vil ikke bryde mig om at tage modet fra dig. Men pointen finder jeg nu heller ikke så morsomt som den måske har været tiltænkt fra din side. Men der kan virkelig gå lang tid inden man finder sin egen forfatterstemme. – Måske skulle du begynde at skrive dagbog herinde.

Inden jeg kaster mig ud i en kritik, vil jeg sige, at de vigtigste er at du bliver ved med at skrive. For øvelse gør som bekendt mester. Men som som kommentar til Prologen lyder: Du har endnu ikke fundet din egen stemme. Den godt og grundigt gemt i dit forsøg på at forfølge en bestemt stil.
- Men mon ikke du finder den sikkert med tid. Men måske er det bedre til en beskrive det du oplever i hverdagen. Måske i dagbogsform - som jeg fx også har gjort det.
- Ligesom i den rigtige tilværelse, klarer man sig bedst som forfatter ved at være sig selv.

Hvis jeg skal være ærlig, fænger indledningen mig ikke. særlgt. Det virker som om det er andres ord du skriver med. Men du er jo kun 24 år, og kan derfor også nå at blive meget bedre.

Det må jeg nok sige. Var ikke klar over, at Kim Leine er din søn. Det er trist. når man mister forbindelsen til sit. En veninde til mig er i samme situation med sin datter. Det har så en anden årsag. Men jeg ved da så om andre udmærkede mennesker, som børnene kan hade så meget, at de ikke vil have noget med dem at gøre. - Og jeg har bestemt indtrykket af, at du er et godt og fint menneske.

Jamen det var også det jeg tænkte, da jeg forleden var i Roskilde - at det var synd for persillen. Tænk hvis nu persillen har personlighed

Det der kender jeg udmærket. Jeg kan i perioder være i sådan en tilstand. Og så mister man alligevel alt indefra, når man vil spærre andre ting ude. Derfor et glimrende beskrivende digt.

Synes nok at det er noget af en tilsnigelse, at alt skulle være muligt. Alt er jo heller ikke prøvet. - Kan du fx komme til månen på ét eneste hop? Men egentlig er vi alle centrum i vort eget univer

En virkelig fin idé, det med en samtale med Søren Kierkegaard. Du fremstiller også hans tanker på en loyal måder.

Det er imidlertid meget uvist, hvad SK ville have ment om Darwin: Arternes Udvikling, som udkom blot fire år efter SK's død. Jeg har i hvert fald ikke meget til overs for dem der benægter udviklingslæren. - Det jo muligt at SK helt havde ændret tankegang. Hans indsigt i videnskab kunne i hvert fald ligge på et lille sted.

Men det er jo en anden ting. Synes det er godt skrevet. Kunne muligvis også blive optaget som en kronik i en avis.