Ja, det er ikke den værste måde at ende på:)

Hej Tue.

Aktuelt og samtidig tidløst digt(selvom det kalder på noget andet). De sidste vers gør det eksistentielt på en rammende måde, der også gør digtet nærværende, påtrængende. Jeg har svært ved at finde rundt i han og jeg, du og vi, og dermed maner digtet mig til selvrefleksion.

Kære Poul.

Du kan bruge ordenen på din helt egen måde, så de indfanger en stemning, der på en eller anden måde sniger sig ind på en bagfra. Hvis man lige ser bort fra Utterslev mose, får man en næsten umærkelig fornemmelse af, at bevæge sig i den forkerte retning.

Kh Kast

Virkelig dejligt digt om glæden ved den elskedes nærvær, ved den elskedes verden. Et digt om kærlighed, som er uden erotiske toner og alligevel formår du at skrive, så man fornemmer energien og duggen nærmest driver ned at vinduerne.
Fængslende:).

Kh kast

Det er jo næsten som om, at virkeligheden har flere dimensioner og flere vinkler. Og det tror jeg den har. Den er udenfor og indenfor dig og udenfor og indenfor mig og dit indefor og udenfor er ikke helt identistisk med mit indenfor eller udenfor, selv ikke, når vi tror at vi står midt i den samme virkelighed.

Som altid Freja har du fat i noget:).

Kh Kast

Du har en pointe:-). Larm stresser. Faktisk er der en forening for folk, der elsker stilhed, og som arbejder for sagen. Ikke helt tosset i en verden fuld af køleskabe, elektriske ure, computere og høje hæle på trægulve:-).

Vh kast

Kære Jytte

Endnu et stemningsmættet digt fra dig. Livet er fuld af tvetydigheder og denne morgen får vi dem for fuld udblæsning:-).

Kh Kast

Hej Sine.

Et fint digt, der i sig selv har et strejf af eventyr, fortælling, lidt mystik. En bevægelse i noget uhåndgribeligt, som man får lyst til at gribe:-).

Meget fint.

Vh kast

Jeg vil bare slutte mig til koret af positive kommentarer. Jeg er enig med Mikala i, at du kunne stramme op ved at holde dig til en synsvinkel, men ellers er det en meget original og velskrevet tekst.

Vh Kast

Ja et digt med den meget jordnære og lidet poetiske titel Ærter.....jeg blev jo nødt til at læse det.

Tragikomisk tekst. Man tror jo, at manden er gået i supermarkedet indtil man finder ud af, at han har stukket hovedet ned i sin kummefryser. Man vil helst ikke tænke på, hvad han mon er for en type.

Teksten fik mig til at le. Velskrevet:-).

Vh kast

Hej Sunne.

Dejligt digt. Næsten gennemsigtigt.

Fyldt med følelser af nærvær og forsigtighed. En følelse af at tiden burde stå stille lige der.

Meget fint:-).

Vh kast

Kære Poul

Umiddelbart blev jeg rørt af dette digt. Der er noget dystert og dommedagsagtigt over det, som ikke kun drejer sig om vores afhængighed af elektroniske hjælpemidler, men som rækker langt ud over det.
En følelse af, at vi som mennesker driver os selv afsted og gør os selv afhængige af også ideologiske og værdiafhængige mekanismer, som vi har svært ved at komme udenom, fordi vi har glemt, hvordan vi gør.
For mig ramte væksttanken med det samme. Vi er ramt af krise, som ser ud til at være skabt af "mere vil have mere" tankegang, og alligevel ser vi den samme tankegang som løsningen på problemet.
Solstormen bliver så billedet på alt det, som er større end os selv. Alt det, som vi tror vi kan kontrollere, men som vi ikke kan kontrollere. En reminder om ikke at miste jordforbindelsen.

Vh karina

Jeg vil bare tilslutte mig de øvrige kommentarer til dette fine digt. Skønt:-).

Vh Kast

Jeg kom selvfølgelig til at tænke Breivik. Man overvejer et øjeblik, om det virkelig kan være din mening, men det bliver man helt sikker på at det ikke er i din parantesbemærkning vedr. Hells Angels brug af unge indvandrere.

Som Nicolaj skriver ville teksten måske provokere mere, hvis man ikke fik det sidste med. På den anden side risikerer man som forfatter nemt at blive sidestillet med det, som man skriver, så jeg kan godt forstå, at du har det med. Desuden var den måske ikke gået gennem fyldepennens nåleøje, hvis du ikke havde haft det med.

Og skulle der nu være en læser eller to med lignende holdninger som de indledende, kan det sidste jo virkelig være det, der provokerer:-).

Vh kast

Virkelig fængende og velskrevet tekst. Ikke en eneste gang havde man lyst til at lægge den fra sig. Den størst anke, jeg har, er din konsekvente brug af hendes, når der skulle stå sin.

Jeg vil også meget gerne læse 2. del, når den kommer.

Vh kast

Undskylde, undskyld, undskyld. Dianna selvfølgelig!

Vh Kast

Hej Ninni.

Jeg vil ikke kloge mig på rytmen i dit digt, som jeg føler halter hist og pist, for jeg ved, at andre har mere forstand på lige denne del herinde.

Indholdet: skønt fortalt:-). Dejlig slutning. Digtet fik mig til at tænke på "Jeg hader Susanne"-sangen med Søs Bjerre. Jeg ved godt, at de er temmelig forskellige,men alligevel har de også en helt masse tilfælles, bl.a. et dejligt glimt i øjet.

Vh kast

Hej Ninni.

Først må jeg sige, at du har et super flot og varieret sprog. Bortset fra, at jeg også mener, at du kunne se lidt på lix ( bare korte sætningerne en smule med et ekstra punktum i ny og næ).

Jeg er også helt enig i, at du skaber nogle virkelig fantastiske billeder. de sidste fire linjer i 1. afsnit er afsindig flotte, hvis jeg skal sige det.

Jeg bliver desværre også "mæt" hen ad vejen. Pludselig synes jeg det var så overvældende uden at byde på så meget nyt, og i mine øjne kunne du med fordel luge i teksten og så gemme alt det virkelig sublime, så det stod endnu mere klart. "Kill your darlings", er der nogen, der siger.

Du kan noget med ordene, så det bliver spændende at se, hvad du ellers har at byde på.

Vh kast

Dejligt lille digt, der både svæver i skyerne og går på jorden. Måske et lille hint om, at begge dele er skønt, men at man ikke altid behøver holde sig til det ene:-)?

Vh kast

Dejligt årstidsdigt, der rummer en naturlig magi.

Tak for det:-).

Vh kast

Hej Jytte.

For mig er dette digt en fortælling om, hvordan vi så nemt får øje på splinten i den andens øje uden at se den bjælke, vi har i vores eget og uden at se, hvad vores syn på den anden gør ved dennes selvopfattelse.

Et digt om at spejle hinanden negativt. Men også et digt om at lade forhåbningen om befrielsen gøre tilliden til skamme.

Et digt til eftertanke. ( og herfra et håb om at tilliden som spontan livsytring aldrig helt vil smuldre).

Vh kast

Hej Hanna

Virkelig fint indhold, som også vækker noget hos mig. Alliancesyltetøj er virkelig et fedt ord:-).

Jeg tror, at du med fordel kunne dele de forskellige vers på en anden måde, der ville gøre det lettere at læse. Fx:
....Ægtepar
det er ordene
livet sammen er som alliancesyltetøj
blanding af det hele
osv....

Så kunne du med fordel smide "om os" og "måske" ud.

At vi gjorde, hvad vi kunne og hvad vi formåede er i mine øjne det samme, så du kan med fordel også smide det ene væk.

Stemningen udtrykker en melankoli, måske en smule usikkerhed på, om det nu alligevel blev gjort godt nok, men også et håb om, at vores livsbevis er fuldt ud gyldigt, at vi nåede vores bestemmelse på en eller anden måde. På den måde rækker digtet ud over det almene mod noget, der er større end os, og det er faktisk svært. Det er det, som ofte er uudsigeligt.

Vh kast

Dette digt virker på en gang fnuglet og bastant. De flotte kontraster mellem sommerfugle og beton, hemmelige længsler og byens luft måners lys og skygger, dreng og pige, løfter digtet serud, hvor det hverken er for råt eller for banalt, men har en balance, der virker.

Tak for de fine billeder:-).

Vh Kast

Hej Nada.

Det er en smuk kærlighedserklæring, som jeg synes står helt fint uden det sidste vers, der giver mig associationer til en bestemt pop-sang.

Måske vil andre, der ikke får de associationer være uenige med mig? Du har dog også så mange ord med, som man associerer med en engel, at det virker som en unødvendig gentagelse.

Så efter min bedste overbevisning: væk med det, og du har et smukt lille digt tilbage:-)

Vh kast