Hej Mikala

Tak for de rosende ord og din kritik omkring, hvad novellen handler om.
Jeg kan godt forstå at du tænker over, hvad den handler om. Jeg får lyst til at spørge om, hvad du selv kommer til at tænke på? :)
Jeg tænker faktisk, at det er helt fint, at du bliver lidt forvirret undervejs - men spørgsmålet er så om det giver dig lyst til at finde længere ind i teksten eller om det får dig til at stå af? :)

For mig handler teksten meget om samværet mellem menneskerne, det der kan ligge mellem dem og som ikke helt kan forklares - den der ubeskrivelige energi. Og det bliver hurtigt ret sansende og ja, måske udflydende eller flyvsk.
Det kan måske hjælpe lidt på forståelsen, hvis jeg siger at lidt mere end første halvdel af teksten er indeni hovedet på hovedpersonen, som venter på den anden :)

kh Maibrit