Jeg vil gi' DINO ret. Din tekst bliver let for voldsom og kan være svær at læse, når der ikke er rytme i den. Det er jo ikke antallet af ord, der giver den bedste mening.

en uge? bare skriv - det hjælper, men prøv så lige at forestille dig, hvad du ville skrive om 30 år - -

En dejlig opsummering af barndomserindring er hvad jeg får ud af disse mange linier- "Manden i ishuset" , hvor finder du et ishus i dag? "Et stykke celluloid under lup" kan jeg huske fra min barndom. Jeg har svært ved at sætte årstal på, men min fornemmelse siger barndomserindringer. Det er meget interessant læsning.

en sjov ting med en masse dejlige og snurrige rim. Det minder mig om min barndoms remser og er måske lidt sværere at lære udenad. Ole Bole gik i skole i sin søsters røde kjole . . . . osv.

helt enig. jeg har samme problem, men jeg har også andet at ta' mig til, så det er måske alligevel udmærket som det er.

en gammel sandhed, som du måske selv har fundet frem til i praksis?

JA, lyd kan være mange ting, både det hørte og det ikke hørte.

JEg kan slet ikke forstå din tekst. Jo, jeg genkender selvfølgelig ordene, men kan ikke finde nogen mening ud over, at virker ulækkert. Er det det, der er meningen?

En dejlig kærlighedserklæring

skønt! kort og klart og rigtigt, og så endda med en dejlig rytme. Bravo!

Når jeg læser dit digt, er det kun de sidste to linier, der siger mig noget. Resten er for mig bare fyld. Beklager, men du skulle prøve at bruge færre ord, så den overordnede mening ikke drukner i alle de andre for mange ord.

kort og godt og rigtigt. Det kan jeg li! Hvorfor bruge så mange ord på det, der kan siges så let og konkret. Flot.

En følelse, der helt kommer af sig selv, når ens lille baby/barn er blevet puttet, og der er faldet to over lejren. Er det ikke det, du har beskrevet så smukt?

Lad os nu ikke håbe, at din citron-virus smitter.

Kære Ole. Jeg ved ikke rigtigt, måske har jeg bare ikke forstand på den slags ord, men dit digt har inspireret mig til at skrive nogle vers, der begynder med: "Hvem der bare kunne". De kommer måske ved en senere lejlighed. vi må jo kun publicere en tekst om ugen, og lige nu kører det altså bare rundt i hovedet på mig:
Hvem der kunne, bare man kunne, det er så rigtigt set, at du absolut har haft fat i noget helt grundlæggende og menneskeligt.