2 år siden
 | Clara Frühling (sovia)
Hvad ønsker du digGræsset er altid grønnere på den anden side... eller er det? Når jeg læser dit digt til ende mærker jeg frustrationen over at være bevidst om den del af vores natur (eller er det i virkeligheden nærmere noget, der bare ligger dybt begravet i vores kultur?), der altid VIL et eller andet, der altid stiller krav til både os selv, til andre, og til verden. Hvad skal vi stille op med denne villen, når vi observerer den i stedet for at reagere på den og lade den styre os?
Derfor bliver de sidste ord i dit digt for mig et udtryk for frustration eller afmagt. Mon vi kan lære at slutte fred med den villen, som vi ikke vil være styret af? Det får dit digt mig til at tænke over endnu en gang.
Er vild med formen/rytmen! 2 år siden |
2 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Et statsbetalt misbrug Hej Katja,
tak for dit stærke og kritiske digt. Når jeg læser det mærker jeg en desværre velkendt ironi og en håbløshed - måske også vrede og afmagt eller frustration over måden, vi i dag oftest behandler og taler om mennesker, der bokser med diverse psykiske udfordringer.
Dit digt giver mig lyst til at råbe lidt højere om de her problemer, nok mest på grund af dets opremsende natur, fordi den giver indtrykket af at den tankegangen/diskurs, der kritiseres, virkelig gennemsyrer hele vores system. Hvilket er problematisk i min optik..;) 2 år siden |
2 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Gud, Konge og fædrelandJeg er ret fascineret af din sang her. Interessante tanker, der ligger i det om hvad den danske kultur, vi har i dag, er formet af. Naturligvis uendelig meget mere end de personer og hændelser, der er med her, men jeg er vild med, at det oftest handler om mennesker og ikke så meget om symboler/natur/traditioner/værdier.
Skarpt og sjovt med vers som "Knap gylpen Freud her kommer Emma der gad" og "Danmark er en Aldi, det er ikke så svært at se" ;) 2 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Bag FacadenHej Kathrine,
Super stærke billeder, du har med her. De står godt sammen med dem i "Hjerte rimer på smerte (2)"... For mig supplerer de hinanden, og i det her læser jeg mere følelsen af at være tom, eller en "skal" - at det, man rigtigt ER, inderst inde, ikke bliver set og værdsat. Måske heller ikke af en selv - fordi facaden prioriteres eller får lov til at overskygger det indre. Som jo må siges stadig at være på mode i dag...hvor det forventes, at man er "noget" og ikke bare er sig selv - for mig bliver den sidste del af digtet derfor også samfundskritisk... men måske, det er ved at ændre sig? Siger optimisten i mig;) Man har i hvert fald lov til at sige fra og melde sig ud af spillet. Men det har nok en pris, som den "stærke person" i det førnævnte digt ikke er villig til at betale? Hvis der altså er tale om samme digter-jeg...
For blot at nævne et par (måske lidt forvirrede) associationer...:) Fedt digt!
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Hjerte rimer på smerte (2)At bygge en mur om sit hjerte, så ingen kan nå derind, hvor man har lært, at det gør så helt utrolig ondt... For så at leve sit liv der inde, bag muren, isoleret i sit eget fængsel. Et stærkt billede - som jeg kender fra beskrivelserne i bogen "The untethered soul" af Michael A. Singer - som er en praktisk guide til at nedbryde denne mur og ikke længere være bage for smerten - så man kan mærke den, og gøre sig fri af den. Smukt digt, super flow - rimene sidder jo ret meget i skabet:) Tor at (rigtig) mange kender den her følelse til en eller anden grad, af at lukke af for ikke at blive såret, på grund af tidligere erfaringer. Tak, fordi du deler:)
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Kronisk ekstase
Svarkommentar Mange tak Monis! 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Græder kun når jeg gaberWauw, stærkt digt det her.. Jeg kan mærke ilden og er vild med ideen om livets frø, der blev sået forkert. Den formulering tror jeg, at mange kan spejle sig i. Det kan være noget af en opgave at være i live, og en, som man ikke selv har sagt ja til. Men heldigvis er vi ikke alene med den oplevelse. Tak for dit smukke og kraftfulde digt, glæder mig til at læse flere af dine udtryk! 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Kronisk ekstase
Svarkommentar Tak for rosen Sys - ja forelskelse kan jo komplicere tilværelsen af og til...og nok især hvis andre ikke forstår den. Men om ikke andet er det jo en forelskelse...en form for ekstase om man vil;) Som vel skal nydes, mens den er der. Håber du kan mærke, hvad der er bedst for dig. Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Kronisk ekstase
Svarkommentar (sendt kun som brev ved fejl - slår op her i tilfælde af, at nogen vil være med i snakken:)..)
Hej Claus,
mange tak for at du deler din oplevelse - der lige som Daniels også rammer nogle af de ting, jeg følte, at jeg skrev om, da digtet blev til. Og mange tak for rosen også, det er rart at vide, at nogen kan få noget ud af det, man skriver. Et emne, der ikke er kommenteret så meget på endnu er også den der følelse af ikke at kunne dele denne ekstase eller "lykke" med andre - fordi de ikke forstår den, fordi de skubber den væk eller ikke ved/tror på, at den findes... For mig er det det, der gør, at det hele er på hovedet eller bliver paradoksalt. At mennesker kan benægte sig selv lykken...eller ekstasen? For SKAL lykken nødvendigvis være bundet op på noget, som vores psyke kan forstå? På minder, forventninger, selvbillede...? Altså noget af det, som du også kommer ind på. Synes at det er en vildt interessant diskussion, som vi ikke har ret tit i dag.
Sidst men ikke mindst i mit lange svar - tak, fordi du læser med! :)
Kh. sovia. 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Kronisk ekstase
Svarkommentar Jaa, det kunne der nu godt være noget om... Og mange tak:) kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
LivetHej Mille,
sikke et smukt lille digt. Synes det er helt perfekt, som det er - det både varmer og skaber en masse billeder for mig.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Tilløb
Svarkommentar Selv mange tak Ida!
Og ja præcis, også det med at gå sin egen vej - som føles usikker, men som måske rummer muligheden for at realisere et andet potentiale.
For beskeden i Digital Post kommer vist ikke...
Så at beslutte sig for at blomstre og ikke bare vokse er vist noget, man selv må gøre, hvor skræmmende det end er, hvis det fx indebærer, at man også må ændre kurs.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Kronisk ekstase
Svarkommentar Hej Daniel,
mange tak for de rosende ord og de spørgsmål, du stiller - som jeg selv læser digtet er det også netop det, det handler om. Jeg tror at lykken også findes i ensomhed. Men jeg kan endnu ikke selv svare dig på, præcis hvad det er for en lykke, der er at finde dér... To be continued:)
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
At give slipHej Ida,
Superfedt digt - ideen om at få fortiden eller erindringerne om den til at "skifte form" er fascinerende synes jeg. Det er jo ok, at de er der, men belastende og begrænsende, når de "tynger".
Den sidste linje rammer mig især, fordi du har et "bare" med. Tænker, at vi at mange, der ikke føler, at det er for meget at forlange (af sig selv?..) at (kunne eller turde?) være fri af sin tyngende fortid... Og sådan en har vi vel alle sammen på en eller anden måde. Men at frigøre sig i praksis! Jeg skriver et digt om det en dag, hvis jeg finder ud af hvordan.... TAK for læseoplevelsen og at du får sat ord på disse følelser.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Amazon(as) er i Danmark
Svarkommentar Hej Emeli,
mange tak for min kommentar og for de rosende ord! Jeg har først set den nu - er glad for at du også får billeder frem, når du læser det.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Den dag du vågnerHej Daniel,
er helt vild med dit digt! Dramatisk første linje og resten skuffer ikke. Tak for oplevelsen.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
UdlængselHej Sys,
sikke et fedt digt, det giver mig mod at læse det! Kan godt lide de lange sætninger i kontrast til de kortere.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Vær dig selvTak Sys,
for et fint digt og en vigtig påmindelse. Især det med at suge til sig, det er noget, man ikke hører tit nok, synes jeg - men som også rummer en optimisme, der er rar at have med sig. Jeg ville blive fastholdt mere, hvis der var en tydeligere struktur i form af rim eller rytme.
Kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Forbudt KærlighedHej Kathrine,
Tak for et smukt ømt digt, som jeg godt kan spejle mig i... Følelser som mange nok har oplevet i én eller anden grad - hvor svært det er at give slip for eksempel.
Knus til dit digter-jeg og kh. sovia 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
GrænselandetTak Mette, for et perspektiv på situationen. Synes især jeg hører fra familiemedlemmer, at de også er ved at have fået nok. Heldigvis er der veje ud af følelsen af afmagt... Vi kan tage kontrol over vores oplevelse af at være her, fx ved at stopper med at forbruge ting, der koster andre dyr livet eller udvælge hvilke nyheder, vi lytter til. Jeg savner en smule struktur i digtet, men det rammer noget i mig. Nok mest min bekymring for mine bekymrede medmennesker, som der er en del af for tiden. Kh. sovia. 3 år siden |
3 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Skin!
Svarkommentar Det er jeg glad for. Og mange tak Christina!
Bioglitz er bionedbrydeligt glitter til din hud, så den SKINner;)
Kh sovia 3 år siden |
4 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Skin!
Svarkommentar Kære kom pis skåne......
Tak for din kommentar. Tastefejl hermed rettet! 4 år siden |
4 år siden
| Clara Frühling (sovia)
FejlfriHej Camilla.
Hold op, et stærkt digt. Dødsangsten, der forsøges undersøgt og efterforsket indefra uden at blive digterjeget overvældes. Hvilket mod at nærme sig den for at undersøge dens væsen. Jeg takker digterjeger for at give denne dybe angst, der bor et eller andet sted dybt i mennesket, nogle billeder og former, som jeg faktisk næsten kan forholde mig til. Men mange andre spændende temaer i øvrigt - det ydre og det indre, erindringer og minder, personligheden og forholdet til verden, der alle forandres gennem livet... Tak for oplevelsen. 4 år siden |
4 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Vredens dagHej Toft. :)
Superfedt digt, du har skrevet. Det rammer noget, jeg selv gerne ville kunne udtrykke ligeså billedrigt, som du gør.
Generelt nogle meget kreative og dybe billeder, du har med.
Og de spor af håb, man finder gennem hele digtet, ind til det til sidst udtrykkes direkte, at- og hvor det findes i verden, i os selv.
Tak for så fin en tænkepause på en grå søndag.
Håbet er der altid. Selvom vi nogle gange skal lede lidt efter det.
Kh. sovia 4 år siden |
4 år siden
| Clara Frühling (sovia)
Langt vækHej McGough :)
Synes at din inddeling Langt væk - Utopi - Stilstand - Langt væk fungerer rigtig godt!
"Når det er forbi", "lykkens land" og "aldrig" giver mig oplevelsen af, at det her også mandter om den - forhåbentlig - endelige fred, der findes på den anden side af livet, men måske også, hvis vi formår at slutte fred med "bevidsthedens brusende bæk", eller lærer at forholde os konstruktivt til den;)
Jeg synes at genkende mit selv i dit digt - det på en gang at længes efter og have angst for den ro, man kan finde i sig selv. Mange fede billeder, du har med. Det eneste, jeg ikke helt fangede, var det krybende kompromis - men måske hvis jeg læser det igen en dag?
Kh. sovia 4 år siden |