Tak for en fortælling med massere af gode idéer. :) Der er mange ting jeg kunne rette, og jeg er absolut enig i det Nina allerede har noteret.
Det lugter absolut af Ann Rice, det' her, og jeg giver dig thumps up da jeg er en stor fan af hende. :) Måske er originalitet ikke tekstens styrke, men du har en fortælleglæde der giver én lyst til at læse videre - fejlene til trods!

Desuden har jeg også nogle ting jeg gerne vil påpege: du har ikke greb om synsvinklen. Den er overvejende 3. pers. bundet til Lusiana, men den glider frem og tilbage. Et sted hopper den ind i Mikkel, andre steder bliver den altvidende og nogle steder har den slet ikke noget tilhørsforhold.
Karaktererne er desværre også meget flade og udfylder ikke de roller du giver dem. Du har brug for lidt mere "show" her, og lad endelig karaktererne nosse lidt rundt og opleve småting der ikke er strengt nødvendige for handlingen. Selve handlingsforløbet er desuden også for lang i forhold til tekstlængden, så fyld på med nogle beskrivelser og "bonusklip". Mindre montage, mere beskrivelse!

Ellers tak for en dejlig lille historie. Handlingen er der nemlig intet i vejen med, den mangler bare lidt sul på kroppen og et solidt make-over. ;)

Hej Alexandra. Jeg har meget at sige her, og en del er kritisk. Tag, hvad du kan bruge, og blæs på resten :-)

Først; jeg synes, at jeg bag historien kan fornemme en stor lyst til at fortælle. Emnet er ikke superoriginalt, men bestemt med kød på - kampen mod sig selv, og hvordan stor kærlighed kan ændre et liv.

Historiens opbygning slipper du også godt fra. Du beskriver af status quo, ændring af status quo / konflikt, ny status quo, "twist". Solid opbygning, som jeg ikke kan sætte en finger på (andet end, at introen måske er lige lang nok, men det kommer jeg til).

Sprogligt har jeg også nogle kommentarer:
- Først; dit ordforråd er fint, selvom du indimellem slynger lidt rigeligt om dig med klichéer.
- en del sjuskefejl; "venlig" i stedet for "venligt", "hvis" i stedet for "vist", nogle nutids-verber, etc.
- næsten konsekvent hendes/sin-fejl.
- Dit sprog kan blive ret... standardiseret. Du kører næsten udelukkende med en subjekt-verbum konstruktion. Prøv at lege rundt med sætningskonstruktionerne.
- Noget talesprog; "og på 0,5 havde hun"
- "Fuck" og "pokkers!" var nok ikke almindelige bandeord i 1900 ;-)

Der er to gennemgående problemer, som jeg ser i din historie, og de er vigtige at få i orden. For det første skriver du meget indforstået - du udelader information, man som læser ville have stor glæde af at vide.
For det andet har du brug for at blive introduceret til "show, don't tell".

Vedrørende den megen indforståethed og... huller, har jeg nogle eksempler:
- Hvor er vi? Danmark? De eneste hints er navnene.
- I andet afsnit skriver du ikke, at det er blod, som forskrækker L. Måske er det bevidst(?), men det ligner en forglemmelse.
- Du skriver, at hun vågner sådan i en uge. Hvad gør hun ellers? Hvordan håndterer hun frygten?
- BAM, erkendelsen kommer! Men hvor er hun? Hvilken situation sidder hun ellers i? Hvad har fået hende til at erkende det? Erkendelsen er meget brat. Det er svært at føle med hende, når man som læser ikke er blevet ført igennem L's verden.
- Der er en lille pige, okay. Men hvem bed L? Hvad skulle pigen have hjælp til? Hvad skete der?
- Da hun forfølger manden for første gang, mangler der beskrivelse af omgivelserne. Egentlig mangler der beskrivelse af omgivelserne i næsten hver eneste scene.
- Hvad er og kan en vampyr? Fx forstår jeg ikke, hvorfor L skal skære i sig selv - og jeg troede heller ikke, at vampyrer kunne få børn.


Når det kommer til "Show, don't tell!", skal jeg måske lige uddybe. Når man skriver, får man en meget stærkere effekt ud af at beskrive snarere end at fortælle. "Hun følte sig vred," virker direkte tam i sammenligning med "En tung varme steg op i hende, idet hun hamrede håndfladen mod bordet foran sig, rejste sig i sin fulde højde og hvæsede: ..." I andet eksempel bruger jeg end ikke ordet vrede, men den kommer langt tydeligere igennem.
Eksempler på steder, hvor du kunne have glæder af at beskrive:
- "Hun følte sig helt oplevet, et med natten."
- "Hun blev bange"
- "Skammede sig over den adrenalin hun fik."
- "Hun følte en eller anden varm følelse som hun aldrig havde følt før."
- "Hun følte sig draget mod ham."
- "Hun kunne lide ham."
- etc.

Generelt springer hendes følelser meget rundt, og som læser når man hverken at mærke øjeblikkets følelser eller forstå springene.
Når det er en historie, som bygger så meget på hovedpersonens følelser, er der udover "show, don't tell" også brug for noget udforskning. Når du skriver en historie som denne, så skal der kort sagt gøres noget ud af følelserne.
Denne historie kunne snildt have været dobbelt så lang - og dobbelt så god - hvis du havde gjort noget ud af at dvæle ved og beskrive de forskellige situationer, vi ser L i.

Mere konkret vedr historien er der også noget, der føles... underligt omkring tidspunktet. "Fuck" er én ting, og meget af det andet kan simpelthen være manglen på beskrivelser, men det føles ikke som 1900-tallet. Den måde, de taler, den måde, de opfører sig... den måde, der ikke stilles spørgsmål til, at "Petrine" er forældreløs, etc.
Hvis du skriver en historisk novelle, skal du sikre dig, at det historiske er i orden. Lige nu føles det som nutiden med et andet årstal klasket på.

Til gengæld kan jeg rigtig godt lide slutningen, og hvordan årstallene lige netop passer med i år. Lækker detalje :-)

Ja... Det er en del kritik, men jeg håber, at du kan bruge bare en smule af det. Du må i hvert fald ikke miste modet, for som sagt kan jeg mærke fortællelysten skinne igennem, og det er nærmest det eneste, du skal bruge (en blyant eller en computer hjælper selvfølgelig også :-p)

Vh Nina

Synes faktisk det er et ret interessant digt...
Er ret glad for digte både med indhold og uden rim....

Minder meget om en sangtekst med det gentagende omkvæd?
Spændede du blander dansk og engelsk, selvom jeg ikke helt kan gennemskue grunden...
Måske noget med sproglig afstand eller personen i digtets forhold til engelsk?

/Arazi