de små ting i hverdagen som fortæller deres egne historier...

Ud af ingentinget dukker pludselig en ide op til lidt skriveri.

Den fornemmelse får jeg ved gennemlæsning - og hvorfor ikke udnytte lejligheden for at få nogle linjer skrevet ned.

Det er brugbart og forløsende og på den måde kommer man også videre med nye ideer uden at det nødvendigvis behøves at blive et af tidens store digte.

Nøglerne til minderne :-)
Sådan!
Det virker rigtig godt at du tager en så genkendelige situation og leger med den
Jeg kan også godt lide den følelse jeg sidder tilbage med...
for dine tanker stopper jo dér, midt i det hele - og så er det op til mig at tænke videre:
hvad skete der i lejligheden
Hvad skete der i kluppen
hvad skete der på arbejdet
- og pludselig er jeg igang med at rydde op i mit eget nøglebundt

tak fordi du mindede mig om dette :-)

sjov og tankefyldt skildring af noget som er og noget der var

Ja, det er noget sjovt noget med de nøgler. Jeg har selv en i mit nøglebundt jeg ikke ved hvad er til. Den har været der i 3 år, men jeg tør ikke at smide den ud. Hvad hvis den er til noget vigtigt? Som jeg ikke har brugt i.. øh.. 3 år?!
Sjov lille tankeleg omkring nøgler. Måske du lige skal rette den lille fejl i første linje. Det støjer altid lidt, når der kommer en fejl så tidligt. "en nyt". Ellers fint!
- Bjørn

Jeg kan se at en efterspørge mere "show it, don't tell it". Jeg synes lige netop at den totale blotlæggelse og meget præcise beskrivelse af hvordan det er når kærlighed bliver til kabale der ikke vil gå op. Meget rørende og noget jeg i den grad kan nikke genkende til i mit eget liv. Dog, heldigvis, med en lykkeligere udgang..

Meget rørende tekst, jeg blev revet med. Især kan jeg godt lide denne passage:

"Jeg kigger altid genert ned og væk, hvad mon du gør?
Hver dag uden dig i min nærhed gør ondt, endnu mere ondt gør det, når jeg lige har set og mærket dig. Adskillelsen har fået mig til at se klart"

Med det sagt, vil det dog være godt, hvis du gennemgik den meget grundigt og fik rettet grammatiske fejl. Det er synd for en ellers meget fin tekst, at der ikke lige er styr på detaljerne. For det er virkelig en meget dejlig beskrivelse af mødet med kærligheden, den der holder livet ud, uanset vilkår og berettigelse.

/Leonora

Det er en velkendt historie og den del der fungerer som indre tankebilleder er lækre nok. Jeg savner måske noget mere "Show it, don't tell it" ind imellem de lange passager. Det tror jeg vil give os et større perspektiv, men også lægge vores egne erfaringer og følelser ind. Her virker det nemlig lidt som om vi bare skal føle hvad du føler på kommando, men hvis du viste os hvad der skete og sker, så kommer vi til at føle det helt af os selv og kan dermed leve os dybere ind i hvad der gør din situation unik. Det er en tanke at overveje. Ellers kan jeg godt lide indblikket, og den direkte form hovedpersonen opererer i.

Jeg kan rigtig godt lide din historie. Den rører mig, fordi jeg ved hvordan det er at være den ven, kvinder betror sig til. Det er ikke altid lige skønt - tværtimod, det gør en ensom.

Du skriver godt, medlevende, men jeg bliver forvirret over din kommatering, den forstyrrer læserytmen.