"Når du er stille taler Naturen" siger et gammelt indianer ordsprog.

Og det gør Hun. Hos Hende hilses vi altid velkommen hjem.
Tak fordi du mindede mig om Naturens Kraft.

D

Hej igen

Fantastisk tekst! Så godt skrevet og rimet. En lys tekst hvori glæden bobler og sjælen gror.

Godt opstillet og beskrevet, fine billeder

Tak

Kh
Christina

Hej Anne-Marie

Din overskrift vakte straks min opmærksomhed.

Hvis jeg skal komme med lidt konstruktiv, velment feedback, så synes jeg, at du kunne arbejde lidt mere med din tekst. Jeg savner lidt, at du gør teksten om den lille pige med svovlstikkerne mere til din egen ved at beskrive det, du oplever noget mere.

Jeg ved det er svært.

Men ellers meget fint skrevet. Bliv endelig ved

Kh
Christina

Hej Anne-Marie

Dejligt billede om naturens kraft i denne blæsende tid.

En tekst der kan rumme og betyde meget mere end den susende vind.

En tekst der er værd at gemme. Tak

Forsæt endelig ad den vej. Jeg får lyst til at læse mere af dig.

Kh
Christina

Hej Anne-Marie! Nogle gange skal man bare acceptere at naturen går sine egne veje og følge med. Opleve uforudsigelighed, det ubehagelige - og det skønne ved at få mere mod , opdage mulighederne som menneske. Et kort digt som siger en masse. Vh Niels

På få linjer får du skabt noget utrolig genkendeligt.!
Når jeg læser det, så læser jeg det først objektivt (hvor jeg ser det i billeder, en skikkelse der snurre rundt osv.), og derefter ud fra min egen livserfaring.
Når jeg læser det subjektivt, så genkender jeg mange perioder i mit liv, hvor jeg har følt, jeg intet kunne kontrollere (orkaner, og mistet fodfæste). Efter det skete utal af gange, gav jeg til sidst slip, opgav at kontrollere, og lod livet rive mig rundt.
Men i den sidste linje, finder jeg også spor af optimisme, at ting må ske, af en grund... det er noget, jeg stadig kæmper med, at bevare troen på.
Du skriver i kommentaren, at du er på den anden side, og det er godt at høre.!
Godt skrevet.
- Camilla

Jeg er vild med det her digt! Både fordi det rummer inspirerende formuleringer, jeg vil komme til om et øjeblik, men også fordi det er relaterbart: Jeg befærdede mig i larmende trafik og stormvejr i dag, hvilket slog mig ud til sidst, da jeg er enormt følsom over for berøring (vind) og har sensoriske udfordringer, når et angår støj.

Det sætter nogle vilde billeder i gang i mig, når jeg læser det, og formuleringer som "mine fødder kan ikke finde fodfæste" er så originalt. Den integrerer jeg lige i mit ordforråd. Jeg forestiller mig, at du har været nødtvungent til at spadsere ud i stormen i lang tid for at nå din destination, og det har været rigtig træls.

Hvis vi dykker dybere ned, tolker jeg de sidste to linjer som en reference til Freuds personlighedsmodel. Forfatteren i digtet opgiver simpelthen at anstrenge sig med ego- og superegoet for behovsudsættelsens skyld, og efterstræber de øjeblikkelige gevinster. Måske har forfatteren - og jeg anvender ordet "forfatter" fremfor "dig" for at distancere personlige ved det og laver fejltagelser i min tolkning - haft en tumultarisk periode, hvorfor forfatteren "opgiver at kontrollere, hvor vedkommende føres"; et mental sammenbrud, muligvis, hvor man bare ikke kan anstrenge sig mere?

Alt i alt godt arbejde. Jeg kunne tage noget inspiration af det.

- G ;-)

Hej Anne-Marie. Rigtig godt digt om smerte, skyld og skam, som mange kæmper med. Mange formår at vriste sig fri at dette fængsel og få et godt liv. Jeg tror at dette fængsel er grundvilkår for alle, men er også med til at udvikle et menneske. Vh Niels

Der skulle altså ikke være alle de spørgsmålstegn… det kommer der åbenbart i stedet for en bestemt smiley…
Er helt ny herinde :-)

Jeg vil ihvertfald gerne læse videre ❤️
At skrive er også en stor del af min helingsproces ????

Teksten har nogle antydninger der ikke er ligetil. Jeg tænker jeg savner et lille vers der begrunder at det overhovedet er muligt at slutte fred i sidste vers altså lidt mere fortælling. Men du skriver jo dejligt og personligt. Hej fra Niels Snowfrog

Åhhh kender det så godt, når traumerne forstyrrer søvnen…
Du beskriver det rigtig godt, og levende ❤️

Et stærkt digt, med fine beskrivelser.
Er glad for at du har fundet en måde at slutte fred med dig selv, trods fortids rædsler.
Godt skrevet.
- Camilla

En psykologisk gyser i bedste Alfred Hitchcock noget ondt der forfølger en.
Bamser man tror man har smidt væk har det med at dukke op igen på de mest uvelkomne tidspunkter.

;-) Rud