Jeg er ked af at skrive det, men du har inderligt ret Arazi - desværre. Men skarpe holdninger, der er smukt serveret i en lækker indpakning gør også, at man som læser automatisk hører efter hvad du siger. Det er et genialt trick. Havde du nu skrevet et tungt, klassisk digt på seksten strofer, så ville man bare tænke, at det var en tom ordflom fra et surt ribs. Men fordi du bruger en forholdsvis let opstilling, hvor ordlegen bliver et sjovt puslespil for øjnene, så glider alvoren lettere ind i hjernen. Sejt gået! :-)
- Og så vil jeg lige tilføje, at den åbne slutning er et superfedt valg! For ja, hvad er mon løsningen? Jeg har den i hvert fald ikke...

Mvh,
Ditte

Hej :)

jeg kan godt li den måde du har bygget den op på og elsker når forfatteren allerede starter med at provokere i overskriften, men det er jo sandt.

Nøj, denne tekst er lige mig.

Du bruger nogle gode ord - det er meget intenst - super flot skrevet!

Sophie

Det var en supersød tekst med et dybt budskab.... Jeg kender udmærket følelsen, længslen efter bekræftelse. Ngoel gange har man bare lyst til at kravle ind under huden på den, man elsker.... afstanden, om bare nogle få centimeter, kan være uudholdelig..... alt man ønsker, er, at være ét.... og at blive set. Flot skrevet!

MVH -
Ditte

Nøj, et superfedt digt!!! Og jeg kunne ikke være mere enig....
Teksten er meget malende og beskrivende uden at være vulgær, og beskriver et vigtigt emne, som faktisk bliver overset af de fleste. Synes, det er fedt, at du har taget det op - og oveni købet beskriver det så godt!!!

MVH -
Ditte

Hej Arazi
Et udmærket digt det her... Det tager fat i noget essentielt - nemlig vores forhold til sex og hvilke idealer vi bliver bombarderet med i hverdagen.
Jeg synes, at det fungerer rigtig godt med dine "løsnings-ord" der starter hver strofe - det giver faktisk mening bare at læse disse ord - de viser en eller anden form for udvikling.

Kigger man på det digtets opbygning uden videre analyse ser stroferne ens ud - vers 1 er lige lang i alle stroferne og vers 2 er lige lang i alle stroferne osv., men begynder man at gå lidt dybere ind i det og tælle stavelser og ord - så er de pludselig ikke ens længere. Digtet er altså ikke hvad det ser ud til at være ved første øjekast - dette kan føres over på pornoen - som er sex... sex er det ypperste måde at vise kærlighed på - der hvor kærligheden og følelserne smelter sammen og kan give nyt liv - men porno er sex uden følelser - altså noget der giver sig ud for at være noget andet end det det i virkeligheden er...

Noget andet jeg tænkte på, da jeg læste digtet var, at hver strofe faktisk står så stærkt og har sin en mening/betydning, at man faktisk kan læse dem ude af kontekst og stadig få en eller anden mening ud af dem - super! det betyder at ingen ord kan undværes - de spiller alle sammen en rolle i helheden.
- Anne Kathrine

Hej Arazi.
Ja hold da op. Der er virkelig lagt meget bag dine få linjer.
Elsker rytmen, der holder en i gang igennem hele dit digt. Holder ens tempo oppe i det ellers tunge emne. Jeg er også vild med din struktur. Virkeligt velovervejet og flot skrevet.
VH MKH

Titlen er provokerende.
Opbygningen er velovervejet - og det virker! For når noget fremstår SÅ gennemtænkt, MÅ forfatteren have en hensigt.

Først tænkte jeg ”leg med ord”, men der kom hurtigt alvor bag. Da jeg genlæste teksten og huskede mig selv på, at ingen ord er havnet i denne tekst ved et tilfælde, dukkede budskaberne op.
Den ligegyldige plet, sindets velfærd …

Og pludselig er titlen jo slet ikke provokerende. Den sætter bare ord på.
Fantastisk med den uventede, åbne afslutning.

/Gitte

Hej Arazi.

Dit digt er blevet udtaget i vores uofficielle læsegruppe, og bliver forhåbentlig diskuteret på debatten: "Læsegruppe - Porno Nationen"

Desværre kunne jeg ikke lige få lov til at lægge linket, men du finder det nok. :-)

Tula

Vildt flot skrevet (:

Så er der i den grad tale om kvinde power. Pas på medsøstre eller kommende kærester.. Behandl din kvinde, veninde med respekt ellers koger kedlen sikkert igen... . Sejt digt

Hej Arazi
Et rigtigt godt og fængende digt - du rammer ned på noget vigtigt, og som jeg især tror er vigtigt i vores tidsalder, hvor alle har så travlt med planlægge livet og opnå den gode karriere og det gode liv, at de rent faktisk glemmer at leve... Jeg ser vist lidt mere dit digt her som en lille reminder, om at vi skal huske at elske og nyde de små ting i livet, de flygtige sekunder og den "evighed", som disse flygtige sekunder giver os og som reelt er dem, der gør livet værd at leve, som Søren også siger i #1
- Anne Kathrine

Hej Arazi,
det ville dog være trist hvis al poesi som handler om kærlighed, om det magiske sekund, oplevelsen der lever hele livet, bliver udråbt som "romantisme" eller endda "pladderromantisme".
Og hvad er det lige som det ord betyder, her? Vi er vel kommet over 1830'ernes romantisme selv på Fyldepennen? Det synes jeg i hvert fald, men har i øvrigt ikke noget mod romantismens poesi, den gode af slagsen, for selvfølgelig var der også den gang umådelig meget middelmådig og endog elendig poesi - ligesom der er i enhver epoke.
Nå ja, undskyld Rohmanski, jeg kan da godt se at du tager brodden af din egen første sætning ved det følgende som du skriver. Og i så fald er jeg enig med dig.

Du formår, Arazi, i få linjer at skitsere det spændingsfelt mellem sekundet og evigheden som gør kærligheden og livet enestående. Det slør omkring drømmens ideal som - hvis det brydes et sekund af "flygtig ubegrænset kærlighed" - kan skabe det umulige, "en skygge set i lyset".
Det er gode og klare billeder, du bruger.

Hvis endelig jeg skulle rette på dit digt - og det skal jeg naturligvis ikke - så ville jeg flytte den sidste sætning, "sekunderne er livet", op som overskrift.

"Marcus"

Hej Arazi,

Meget fint digt med et flot sprog. Beskrivelsen af hvad ægte kærlighed er, fint skrevet. Du nævner gode eksempler som forklarer, at kærlighed handler ikke kun om følelser, men også om respekt, ærlighed, forståelse og accepterer hinandens sider på trods af uenigheder.

Hilsen,

Hawraa G.

Der har altid været og vil altid være prostituerede; der har altid og vil altid været liderlige mænd, der har aldrig været og vil aldrig være forvrængede kvindeidealer, blot naturlig tiltrækning; der vil aldrig komme en reel løsning på porno andet end restriktioner og religion, hvilket er pseudoløsninger.
Man kan være enig eller uenig, tilfreds eller utilfreds med den retning som seksualiteten har taget de sidste 50 år, men man kan ikke gøre noget ved det! So why bother :P

Normalt afskyr jeg pladderromantisme, men dette digt synes jeg egentlig ikke er det rene pladder, for du har jo ret; i sekundets flygtighed finder man de stunder som er værd at leve et helt liv for. Det er i hvert fald sådan jeg forstår digtet :-)

Mvh
SRS

"Ja" kan være et stærkt ord i den rigtige sammenhæng, ik altid det vi siger ja til osse er det der i virkeligheden vil ske, ægteskab burde være bundet i ordene "Til døden os skiller" måske vil du give livet for kærligheden, men så er du osse død, og så har døden jo skildt jer ad--

Smukt digt min ven, sig ikke ja til den forkerte :)

Hej Arazi

Glimrende indhold og spændende form.
Det virker godt, at digtet starter og slutter med det samme, lille ord.
Det er som om det lyriske jeg udvikler sig gennem digtet? Fra nærmest at føle sig anbragt i en spændetrøje, til at tro på kærligheden og så videre til en følelse af svigt, for så at føle en stor kærlighed, på trods af alt?
Meget fint.
Nogle steder synes jeg digtet ville klinge endnu bedre, hvis du "legede" lidt med ordene. Kan ikke helt sætte en finger på et konkret sted, og det er nok bare nogle få ord, der skal ud eller erstattes?
Hvis du synes der måske er noget om det, kan du jo "tygge" lidt på det :-)

Pia H

Hej Arazi

Jeg kunne bestemt godt lide din tekst, fine og smukke beskrivelser af hp og hendes indelukkethed, indtil hun endelig bliver "vækket".

hilsen Pia

I min alder kunne jeg være din bedstefar. Derfor syn’s du nok, jeg er alt for gammel til at sige noget om dit ”ja”?
Okay, så lad bare være med at læse videre.

Jeg kan li’ dit digt. Der er ungdommens evighed, utålmodighed og samtidig konflikten: ”ja” som kærtegn eller magtanvendelse? Er det ham eller dig der udspænder de modsætninger?
Et ”ja, til døden jer skiller”? Er det evighed?
Ikke i min ende af livet – nu kan jeg ikke få nok af det ”ja” som jeg gav og fik – for mere end tredive år siden. Følelserne er ikke blevet mindre, men er vokset af modspil der lignede modstand, af forandring der lignede forfald, elskov der lignede kønskamp, nederlag der lignede tomme løfter, tålmodighed der lignede smerte, bøjet stolthed der lignede modgang …
Du har de elementer i dit digt, synes jeg.
Er det kærlighed?
Ja,
når man er to.
Dit digt siger at du har oplevet, at der kun skal én til at skille ad. Én der ikke kunne elske.
Men dine sidste linjer viser meget smukt at du kan elske.
Hvem var så stærkest?
Eller har jeg misforstået?

Kontemplerende..

Vil sige tak for kritikken og umiddelbart kommentere her selv, i stedet for internt, så andre evt. ikke vil spørge om det her. Vil indrømme blankt, at jeg synes novellen var god, da jeg skrev den. Men at jeg efterhånden, som jeg har arbejdet mig igennem en del skriveøvelser på fyldepennen godt selv kan se, at den mangler en del bearbejdning. Har pt. planer om at skrive den om, så den bliver længere og lidt mere logisk. Så kan være den kommer herind på et senere tidspunkt i en ny udgave.

/Arazi

Hej Arazi
Din tekst fanger mig hurtigt og gør mig nysgerrig for at vide mere om denne tavse ikke-eksistrerende pige. Jeg synes, den lægger ud med gode og spændene beskrivelser af, hvordan det føles at have en 'absolut-liggyldighed' overfor tilværelsen. Sproget er skønt at læse.

Hendes møde med fyren synes jeg også er rigtig godt beskrevet. Det billede du maner frem for mit indre øje, er en smule uhyggeligt.

Da hun møder Kea falder tingene på plads og giver den rigtige aha-det er derfor- men jeg synes det var mærkeligt, det skulle ske så hurtigt. Jeg manglede en større optakt inden Kea "kaster" sig over hovedpersonen og puster liv i hende.

Pay-off'et, at hovedpersonen pludselig åbner munden og taler, synes jeg også virker en smule forhastet, selvom idéen er supergo men Kea kender hende vel ikke godt nok til at vide at hun 'altid er tavs' - så hvorfor ser hun overrasket op på hende, da hun siger noget? Har de kendt hinanden i lang tid uden rigtig at kende hinanden? Så ville jeg synes, det gav mere mening

Men ellers er slutningen go' og en fin afrunding på en novelle, der virker til at have modet til at fortælle originalt - både i forhold til idé og sprog. :) Velkommen til og kom endelig ud med flere tanker og idéer.
Hilsner Stinne