Hej Peter

Tak for kommentaren. Tanken om i går er altid subjektiv. Det var det, jeg ville have frem.

Venlig hilsen
Arne

Hej Nils

Når du formulerer det sådan, kan jeg godt se det med ormehullerne, men det var ikke noget, jeg oprindeligt havde tænkt. Sådan kan man overraskes. Tak for det.

Venlig hilsen
Arne

Hej Mira

Tak for kommentaren. Nogle gange overser man det mest selvfølgelige, fordi det er så selvfølgeligt, at det ikke er blevet formuleret eller sat på ord. Andre gange viser det sig, at det selvfølgelige eller det åbenlyse, der er det selvfølgeliges halvbror, alligevel ikke var så åbenlyst. Det kan føre til pinlige episoder. Det åbenlyse har en fætter, der er det banale, men nok om det.
Du skriver om en dybere mening, hvilket der altid bør være i en tekst. Herved adskiller en tekst sig fra virkeligheden, for nogle gange er der ingen mening - ikke en man kan rationalisere sig frem til. Jeg kan ikke svare generelt på, hvad den dybere mening med digtet er, men jeg kan svare på, hvad jeg har tænkt med digtet: Ormene lever af at nedbryde. De blir endda selv nedbrudt. På et eller andet tidspunkt ender alle i en orm. Denne cyklus er digtets skelet. Dette er selvfølgelig banalt. Herefter vender jeget sig mod solen. Det vender sig med andre ord bort fra den lod, det er at ende i en orm, fordi der må være noget andet, der må være noget mere. Efter dette intermezzo med solen vendes blikket igen mod ormen. At ormen er oval, fordi den krummer sig sammen i bunden af båden, skulle være en reference til jorden, der bevæger sig i en ellipse omkring solen. Det var det, jeg havde tænkt med digtet. Tak fordi du læste med.

Venlig hilsen
Arne

Hej Majbritt

Tak for de rosende ord. Jeg forstår udmærket, at du tænker på ormehuller i de to linjer (strofe 4). Blikket er rettet mod solen. Solen er på himlen. Derfor må ormene også være der.
Det dobbelte billede, jeg forsøger at få frem, er, at jorden er i kredsløb om solen, mens ormene indirekte også er det. Samtidig med dette er ormene i et andet kredsløb under jorden.
Der er også noget mere her. Ordet fadervor i den efterfølgende strofe er ikke tilfældigt valgt: 'ske din vilje/som i himlen således også på jorden' er to linjer i denne bøn. Der er med andre ord en forventning om samhørighed. Om denne forventning indfries, giver digtet ikke noget entydigt svar på. Det var aldrig intentionen, men hvis man kan se ormene på himlen og ikke kun i bunden af en fiskebåd, så er det da et meget fint billede at male op.

Tak for ordene
Arne