Han elsker dig så meget.. så uendeligt højt.. Han ved han ikke fortjener dig! Men du er hans eneste drøm, hans eksistensgrundlag og hans første og eneste rigtige kærlighed... Han ville ofre alt....

Rigtig god tekst. Med et uopslideligt tema set fra de to berømte synsvinkler. (aflæst af en fortæller)
Det går op for mig at der kun er én fortæller der åbenbart varetager begge synspunkter?
Jeg vil foreslå at "smide" fortælleren ud af historien, og så lade de to konsekvent selv sende tankerne ud i æteren.
Og så er der 1 tallet til sidst - det bør være: én
I øvrigt en fed pointe og afslutning. (Som godt kunne være hendes afslutnings replik)
hilsen Rud

Der må vist være mere :-)
Jeg syns det er kanon skrevet.

Det er såmænd ikke noget alvorligt, blot et ønske om, at du dels tjekker grammatik og stavning og den slags petitesser, dels at du arbejder lidt med rytmen i teksten. Til det sidste kan jeg anbefale, at simpelthen læser teksten højt, optager det på din mobilos og så bagefter lige gennemskriver den. Så er jeg sikker på, du opnår et fremragende resultat. Når du så efter den lille proces igen læser højt for mobilos, så overvej at smække det op på din Youtube-kanal, fortæl på din facebook, at du har gjort det - og du vil opleve helt nye modtagere af denne og kommende tekster. Jeg ved, du kan, du har talentet.

Blændet? Forblændet? Fornuften? Følelserne? - Jo, vi kender det alle; men aldrig på samme måde, aldrig med samme konsekvenser.

Det, jeg synes gør din tekst særlig spændende, er fornemmelsen som læser af at møde et dobbeltbundet univers, hvor det ikke er muligt at skelne klart imellem de to mennesker, mellem manden og kvinden, mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert. Derfor sætter din tekst forskellige tankerækker i gang, derfor bliver den pludselig god litteratur.

Sprogligt og grammatisk tror jeg godt, du kan give din fine tekst et løft ved en gennemskrivning.

Det er virkelig en kraftfuld og følelsesladet livshistorie, du her giver os indblik i. Tak for din tillid - og den styrke du viser ved at dele historien. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan du omtaler Svend, og først til sidst viser det sig, hvad Svend er. Det er en rigtig godt greb i "story telling'en" du har der.

En af de rigtig svære ting er at skrive om sig selv, uden at det bliver for navlepillende og enten selvforherligende eller selvbebrejdende. Jeg synes, du gør det med det skønlitterære greb, der viser historien i stedet for at forklare den.

Mit eneste men til historien er mere layoutmæssigt. Jeg blev ind imellem i tvivl om, hvornår jeg-personer siger noget - og hvornår der var tale om tanker/indre dialog. Nogle gange var der en tankestreg foran direkte tale, men ikke konsekvent.
"Linjeskift og citationstegn," sagde hun, var hendes foretrukne anvisning på direkte tale, "hvor end gerne, jeg vil gøre noget andet end min dansklærer foreskriver."

Tak for en ærlig og stærk læseoplevelse.
/Louise

Et lille dybt mesterværk, i min optik.
Mvh N. K.