En følelse jeg altid længes efter, som er beskrevet så smukt i dit digt

Jeg ser det sådan, at vi som tror også har Guds Ånd som ind dvæler os, og som er den energi som du beskriver. Jeg tror på den vejleder os og hjælper os på livets vej. Det kan jeg også vidne til med mine 82 års livserfaring.

Hej Camilla :)

Jeg læser dit digt som et tab af ungdommens uskyld og glæde. Som du selv siger: "Hvad der tabes kan vindes tilbage..."
Næren af et håb.
Som aldrig går til grunde!

Tak for at dele.

D

Sikke en kærlighed.
Smuk beskrivelse af båndet mellem mor og barn.
Kan godt lide måden, nu er du stor, gentages som den røde tråd i digtet.
At barnet stille går sin egen vej ud i verden, men aldrig længere væk, end moren kan følge med.
Tak for deling.
- Camilla

Jeg mærker en stærk kærlighed mellem linjerne - det giver mig lyst til at reflektere over mit personlige forhold med min mor. Tak for et skønt digt..!

Hej Camilla
Sikke et fint kærligt digt, der emmer af morkærlighed med et glimt i øjet. Det virker fint med gentagelsen "nu er du stor"
Du kunne overveje at slette, de sidste to linjer. Så ville det være er mere åbent digt
méd lidt mere plads til læserens tolkning.
Men det er dit digt og helt op til dig at afgøre.
Tak for ordene fra Ulla

Det er som om, Owe har brug for at retfærdiggøre, at han er i et forhold til en furie. De sidste ord "deres styrke netop lå i at være sammen om alt" lyder for mig som noget, han prøver at overbevise sig selv om. Han fører et indre liv, der hviler fint der, mens hun lader alt det indre komme hele vejen ud. Måske vil han gerne lukke hende ind, men hun har ikke den ro, man skal have for at være i hans indre univers.
Spændende tekst der sætter mange tanker i gang. Godt skrevet.

Hej Camilla. Kunne du forklare hvordan du mener dette. Måske er jeg ved at blive gammel, men der er af og til noget på fyldepennen, der virker meget forvirrende på mig. Da jeg stod under bruseren til morgen kom en sang til mit hjerte – in the name of Jesus vi have det victory osv. Jeg antog med det samme victory for de ting jeg havde bedt om, før jeg stod op.
Mvh Inge.

Hej, jeg synes den markedsstyrede måde mange af os knalder forvirrede rundt på, får et spark i rumpetten af dig her. Det kan man da blive helt glad over. Snowfrog/Niels

Ja jeg er dum men jeg har lært at leve med det

Vh
Søren

Hej Camilla
Et stærkt barskt digt. Som din skrivestil ofte er filosofisk? Stof til eftertanke. Jeg bliver umiddelbart mest grebet af sidste vers. Tak for ordene fra Ulla

Hej C :)

Bravo, bravo bravo!
Magen til pragstykke om døden og magtens fælleskurs.
Jeg hænger ved din ordstrøm til sidste punktum.

D

Jeg forstår nogenlunde hvad du mener, det kommer især til udtryk i det sidste vers. Personligt tror jeg, at den situation vi har i Europa i dag, er begyndelsen til det som kommer til at ske og som er profeteret. Selv Jesus omtalte de sidste tider i Matthæus 24. Han sagde blandt andet – se til i ikke frygter jer.
Et godt skriv med mange følelser. Mvh Inge.

Det er et kompleks af ord, du bruger. Men det du skriver om, er også stort, uhyggeligt, men også kærligt og kompliceret. Kram fra Niels

Hej Camilla. Dejligt med optimistiske mennesker, men også dejligt, hvis de er klar over og kan acceptere at andre kan have et andet og måske lidt mere nuanceret livssyn. Jeg har nok mest sympati for Owe i din spændende og kloge fortælling. Vh Niels

Godt skarpt billede af en ærligheds og kærlighedsdynamik. Tak for det fine skriveri. SNowfrog

Hej Camilla
En spændende tekst, refleksioner over barndommen, billederne af den lille piges møde med "LYKKEN" er formidable. Lykken et tveægget sværd. Tankerne om hvad vil det sige at være mand/kvinde er som altid spændende når det er dig der er skribenten. Min eneste lille anke dette er ikke et eventyr snarere en essay eller en blandet tekst. Det ændrer ikke på jeg nød at læse med. Gode tanker og god skrivelyst fra Ulla

Jeg har nok lidt svært ved at forstå din tekst. Men, findes der overhovedet en Happy End ? Jeg mener bare, at livet fortsætter jo alligevel, bortset fra hvis Happy End skal forstås som den fysiske død. - Hvor befinder du dig i begyndelsen ? Altså der hvor mænd er lavere stående mennesker. - Jeg kom til at tænke på, at jeg for mange år siden skrev et digt som hed "Engang var vi alle sammen kvinder", for hvad er f.eks. meningen med mandens brystvorter, han kan jo ikke amme et barn alligevel. Og jeg tror det stadigvæk, altså at manden stammer fra kvinden. Men han fik magten over så meget, også magten over kvindens krop, og det er ham der laver krig. Han kan ikke tåle at få jordet sin magt. Det er så overfladiske ting der holder ham oppe i sit selvværd. - Og ja, jeg har stadig et dybt had til nogle af de værste. Og jeg forstår udmærket godt din tankegang.
Jeg synes, jeg kan læse mellem linjerne, at din barndom har været mellem travle forældre der syntes, at det var i orden at have en elskerinde/elsker, fordi det drejede sig om at være lykkelig, - og jeg kan næsten se dig, da du sidder der og venter med vindruer på, at din far bliver færdig hos Lykken. Jeg har prøvet noget af det samme i min barndom, hvor min far fandt en elskerinde, og de senere blev skilt. Jeg ved ikke, hvad Lykken i grunden er, men jeg tror, at den tit ligner en sommerfugl lidt, den kan ikke defineres, den er der bare engang imellem, og den bestemmer selv.
Pludselig forsvandt Lykken for dig, og du blev måske voksen. - Du mødte den nok senere igen. Tanken om at mændene skal repareres, synes jeg er sjov, det giver associationer til maskiner .... Engang var verden måske fredelig. Der er så meget, vi ikke ved.

En fantastisk maler mente jeg

Hej Camilla
En fantastisk tekst og en fantastisk måler.
De fleste kender skrigbillederne. Han har også lavet nogle fuldstændig fantastiske billeder af træstammer, næsten religiøse i deres udtryk. Tak for at dele Tak for ordene fra Ulla

Jeg bukker mig i støvet. Du er en forfatter (og det er du altså) der tænker tanker og siger dem højt. Jeg er vild med det. Min favoritsætning er: "Tvivlen har for vane at møde omgivelserne mere åbent"... det siger mere end selveste de ord kan udtrykke og jeg er helt enig i din teksts budskab.

Bjørn

Pragtfuld tekst, så velskrevet og dybsindig. Selv vild med Munch, glæder mig til at se nye museum. Når jeg står foran et Munch værk, så kan jeg fornemme en sjæleven med en hel del på hjerte i de uperfekte strøg, som du beskriver.
Tak.
Poul.

Tusind tak, dit skønne kloge væsen!

Smukt digt, der sætter ens tanker i gang med meninger og hvor du vil hen med det og jeg er ikke færdig med at læse det og fortolke det selv om jeg har dannet mig min mening, men det har jeg ud fra hvor jeg selv står og selv føler. Men lige meget hvad så smukt skrevet.