Hej
Det er en rigtig fin struktur, du lægger i teksten, ved at nævne de forskellige hån. Det siger både noget om Saras sindstilstand og stemningen. Og så er det pludselige angstanfald en spændende ændring af noget, der ellers virker ekstremt ordinært. Så det er helt sikkert en thumbs up.
Når det er sagt, så synes jeg teksten er lidt tung i det. Eller rettere, som læser har jeg svært ved at skelne mellem hvad, der er relevant, og hvad, der ikke er. Nogle steder virker det som handlingsbeskrivelse for fyldets skyld og ikke fordi, det driver historien fremad. Fx, en pige vågner, hun er i dårligt humør, hun står og og tager bad (herunder det interessante angstanfald) og spiser morgenmad. Der er ligesom ingen grund til at det er spændende eller fortæller mig som læser, at det her kommer til at være vildt sindsrivende og vigtigt. Jeg tænker, at du nok har tænkt, at du ville vise, hvor monotom og gråt, det er at være ledig, men der er stor forskel på at vise "øv" og at gøre teksten "øv" at læse, hvis du forstår. Ikke at det er tilfældet, for det er en fin tekst, men det mangler ligesom en krog. Fx, hvis angstanfaldet kom allerede mens hun lå under dynen, eller måske at det var det, der vækkede hende, og som fortsatte hele morgenen, så hun er i tvivl om, om hun kan møde op på jobcenteret, hvilket ville betyde, at hun ville miste sin ydelse - så ville der være en indbygget konflikt, som ville drive historien fremad og gøre læser engageret. Det er selvfølgelig bar et eksempel, ik. :)
Vær obs på ikke at bruge "hendes" som stedord for "sin". ;)
Håber kommentaren kan bruges.
vh Natashia