Hej David
Fin lille fortælling. Du fanger drengen og hans fascination af ild rigtig godt.
Du er rigtig god i dine hverdagsbeskrivelser, de står SÅ fint og lyser, jeg tror på dem som læser.
Tak for ordene fra Ulla

Fin lille novelle der straks fik mig til at tænke på " børsen " som måske igen har givet inspiration til skriveriet her.

De to sidste linjer giver digtet et twist, et humoristisk præg. Men jeg synes faktisk også, at de øvrige linjer i sig selv er ret stærke på egen hånd. Jeg kom hvert fald selv til at tænke på mennesker, jeg har måttet tage afsked med, fordi det ikke længere var det rigtige. Også selvom det var svært at sige fra. Det gode ved de to sidste linjer er, at jeg så både kan blive vemodig ved at tænke på dem, jeg har sagt farvel til, men så grine over, at det så handlede om at holde op med at ryge. Best of both worlds! Tak for digtet!

En dejligt tilbageblik fra dengang der blev leget med andet end den digitale skærm. Hvor fantasien kunne danne sin egen verden, og hvor influencere ikke skulle fortælle, hvad man skal mene.
Din fortælling danner en varm kontakt mellem generationer. Hvor et glas jordbærsaft kan huskes den dag i dag.

Mvh.
Lejsy Storm

En tidslomme uden lommefilosofi i en socialrealistisk kontekst. Vi er i børnehøjde. Et analogt samfund hvor hastighed opleves med Ole Olsen. Naivistisk og dermed morsomt. Alligevel autentisk med tankevækkende perspektiv.

Perspektiv:
Samfundets hastighed har siden taget fart med eksponentiel digitalisering, algoritmer og AI. Nu er vi sorteret skarpt i aldersklasser isoleret i glasklokker. Vi kender kun dem der er i samme digitale sociale sortering fremmedgjort fra dem der ikke er som os...

Rud ;-)

Hej David.

Rigtig god historie om Søren og hans våde, fedtede arbejde. Det beskrives så detaljeret, at overskriften giver god mening.
Samtidig er overskriften så dyster, at jeg under læsning troede det ville ende rent galt på en eller anden måde, så stor ros til titlen.
Sørens alder overraskede mig. Jeg synes, han skal følge sin tanke.
Tak for historien.

Vh. Pia

Hej David :)
Herlig titel: "Skabelsen".
For at skabe noget må der være plads til det.
Jeg forstod ikke hvorfor man kunne ønske og hvorfor der var behov for at noget skabt dør.
Dog er det mest essentielle at man som menneske skaber som man selv vil.

Tak for et digt der fik tankerne i gang.

D

Kære David,

ah men altså... genialt. Igen.

Med en titel som fanger opmærksomheden og som får sat scenen, får du fra første linje og første stanza taget din læser med på rejsen, samtidig med at man ikke er i tvivl om at det er DIN rejse, takket være sætningen "ja, her er jeg en Gud".

En rejse der føles uforstilt og menneskelig, på trods af emnet om kreativitet, som er så lokkende at bruge store ord om - ord der nemt hiver en væk fra selve processen. Filosoffen og digteren Jiddu Krishnamurti spurgte engang "jeg finder at alt smukt er simpelt - er det ikke?".

På trods af at 2. stanza introducerer fremmedord, så lykkedes du i konteksten, og med ordenes polaritet stillet op over for hinanden, at bevare jordforbindelsen, og beskrive din kreative proces, i værket her, på en inviterende og ydmyg måde, som jeg tolker det.

Der er et par sætninger som jeg ville foreslå dig at læse højt, da de fonetisk lyder LIDT anderledes end hvordan man ofte ville sige dem i virkeligheden, f. eks. hvis man læste digtet højt - men det har også en charme, og gør værket til DIT værk, sådan som DU ville sige det (forestiller jeg mig), og gør desuden at autopilot-læsningen stopper lidt, således at jeg som læser lige læser sætningen igen, og derved går mere i dybden med den. En elegant dybde, takket være ordvalget, æstetikken og konteksten. Stærkt skrevet David!

Jeg tolker samme episke følelse ind i værket, som jeg hørte i din musik i linket, "Two steps from hell". Jeg håber at du fortsat er kreativ og beriger os herinde med værker, og at når energien ikke er til det, så går tilbage til dine egne gamle værker, og nyder dem; skriver vi som forfattere ikke noget vi selv har lyst til at læse, en skabelse vi selv har lyst til at nyde og forundres over at vi har skabt, så tror jeg at man forbliver fremmed for sig selv - og den kreative proces, hvori man lærer sig selv bedre at kende og derigennem verdenen og eksistensen, så haltes, og det samme mønster vil gentage sig.

Jeg har endnu ikke læst 2 tekster af dig, der mindede om hinanden, på trods af at der er et klart David Hansen-touch over dem alle; en nysgerrighed og en leg, såvel som en alvor og en dybde. Hvilket dette værk, "Skabelsen", virkelig eksemplificerer. Stærkt skrevet, og et værk der nemt kan genlæses, især når man er i tvivl om hvorvidt det kun er andres kreativitet der er guddommelig, eller om ens egen også er - hvilket den selvfølgelig er.

Der er intet at sige til, at mange kunstnere bliver religiøse, jo mere de skaber - at man i skabelsens proces ofte kan føle sig som et instrument der bruges af universet/Big Bang/Big Implosion/Gud, eller hvadend man kalder følelsen, når man er i ét med det man laver, halvt drømmende og halvt vågen på samme tid, som dansede man med eksistensen frem for at bekrige den.

Igen, jeg håber at du nyder dine egne værker, og at du i modvind mindes om al den medvind, du selv er i stand til at skabe. Samt at du i stillestand, uden modvind eller medvind, nyder stilheden der skal for kreativitet, som var stilheden jord hvori vi planter frøene af kreativitet - frø der så ofte fortsat spirer, lang tid efter at vi troede at de var færdigudviklede, hvadend de er blevet til blomster der overlever storm modsat de stærke træer, eller stærke træer der modsat blomster ikke er til at rykke ved, af andet end elementerne :-)

Tak for at dele herinde, tak for linket, og tak for at læse hertil :-)

Kh Ansu
PS: eneste kritik jeg ville kunne give, er ift. titlen - omend den er perfekt, er den næsten FOR perfekt, og er jo åbenlyst en uoriginal titel. I en digtsamling ville det intet gøre, men herinde tror jeg at flere læsere kunne fanges, og beriges, hvis titlen var mere mystisk og autopilotslæsnings-stoppende. Men smag og behag - titler er det jeg selv synes er sværest! Og de er selvfølgelig altid en smagssag :-)

Hej David.
Hver gang du afslutter en strofe med "vrid mig", der tænker jeg selv på hvor dejligt det ville være at kunne vride det hele ud nogle gange.
Synes du har en god opbygning fra start til slut. Den sidste strofe afslutter hele digtet på en fantastisk måde, så det her digt føles på ingen måde som et afbrudt samleje, når man læser det.
Dbh,
Andreas

det flot digt som førere ens tanker alle mulig steder hend og så fanger det en. så får et lille smil om munden da du fanget på det forkerte ben. Bravo.

Hej David
God novelle. Jeg synes din hovedperson er god som altid. Kan godt lide, at du har masser af eksempler på, hvordan hun i mange tilfælde lader sine tanker, overvejelser og handlinger styre af de medier hun konsumerer. Også med café latte, at hun egentlig hellere vil have noget andet, men er bange for at føle sig udenfor.
Du bringer noget om urealistiske krav på nat-dating, på trods af bevidstheden om at det er hyklerisk. Den er godt "spottet", tror den er sand i mange tilfælde.
Fin slutning også. Alt der skulle til var lidt livsgnist og udsigten til et møde med et virkeligt menneske, så fik optimismen et skub. Det er vejen frem.
Tak for historien.

Bedste hilsner
Ryan

Den her er rigtig god! Rigtig stærk personificering af cigaretten. Og hvis man overser selve cigaretten kan resten af digtet jo passe til alle dårlige vaner.