Jeg vil nok kalde stemningen i digtet for melankolsk. Det handler om nogle dystre begivenheder i mit liv. Kan prøve at tage nogle vers og forklare dem lidt.

"I det fjerne foregår skjulte begivenheder
og vi sætter afspor i mørket
for at efterkomme ønsker
og trodse imbecile"

Jeg tror ikke jeg selv ved, hvad det er for nogle ønsker, der skal efterkommes, men den imbecile er mig selv, det er vel en form for ironi. Der foregår skjulte ting i mørket og i det fjerne, men er ikke noget jeg ønsker rigtigt at forklare, men det gør der altså. Vi efterlader spor, og det er i mørket vi gør det.

"Engle der formerer sig med skæbner
og kommer med usle budskaber
der kunne lægge lande øde
forklare alt det svære du ønsker"

Det overnaturlige, engle, formerer sig med skæbner, skæbner er min skæbne. Der foregår altså en eller anden kontakt med det overnaturlige, som kommer med "usle budskaber", ikke det man har lyst til at høre. Budskaberne kan gå så vidt, at de kan lægge lande øde, og forklare noget der er både svært og ønsket på samme tid.

"Fordele viser sig i modsatrettede impulser
og kontrollen er svag
løst hængende samvittighed
og mareridt jeg rider på"

Der er en fordel midt i det hele, som "viser sig i modsatrettede impulser", altså det er tvetydigt. Kontrollen er svag, måske lidt ment ironisk. "Løst hængende samvittighed", vi bærer jo rundt på en samvittighed omkring alt det vi har gjort. Og et mareridt jeg rider på. Forklarer nok sig selv.

"For at gøre alting anskueligt
og være til besvær
i dystre tanker
i denne evige stund"

For at gøre alting anskueligt, der er altså noget der kan forklare alt det, jeg ikke forstår, men samtidig vil det være til besvær. I dystre tanker, i denne evige stund.

Håber det giver lidt mening. Mange hilsner.

Hej Ida. Er glad for at du synes om mit digt, og du følte, du kunne få noget ud af det. Mange tak for din kommentar. :)

Tusind tak, Niels. Er glad for at det inspirerede nogle gode minder! :)