Du skriver virkelig godt, får karaktererne levendegjort på en spændende måde:

Han gemte sig bag sit halvlange sorte hår. Sin musik. Han var ikke muskuløs, eller på nogen måde noget som helst andet end en almindelig ung mand. Brede skuldre, lange fingre der var perfekte til at slå akkorder an og så virkede han som en kynisk fyr. En der ikke følte med nogen eller noget og blot var neutral og kold. Tanken om Rosie sad dog fast i hans hjerne.

Men teksten virker meget massiv, måske skulle du luge lidt ud og lave nogle afsnit? Det ville især være godt at starte på linje, når der kommer direkte tale.

Jeg kan godt lide der hvor; på tredje sal er sat i fed skrift, det giver det noget truende og dramatisk hver gang det kommer.