Hej Pia...tak for din kommentar. Diskussionen om eksistensen af sandheder er altid spændende. Den handler i bund og grund også om hvad vi skal forstå ved virkelighed, især i lyset af at vi kun kan fortolke virkeligheden. Alt hvad der kommer udefra omdannes i vores hjerne til billeder og lyd, som hænger tæt sammen med den mekanisme vi er, Et anden og meget anderledes og meget anderledes væsen ville fortolke virkeligheden anderledes, og det er ikke sikkert vi kunne nå til en fælles forståelse.

Tjaaa Anne, forelskelse er en voldsom følelse, og sætter al fornuft ud af spil. Det er nok fint at det ikke fortsætter livet ud, men ændrer sig til mere balanceret kærlighed, som er lige så stærk, men bare ikke lige så voldsom og dynamisk.

Hej Anemone...Astronomi er spændende, og bestemt ikke spor humaniora. Jeg ville gå ud fra at hvis man skulle kalde en naturvidenskabelig disciplin for humanioralignende ville det være fordi der er minimal matematik i den. Den der så kvalificerer sig bedst er nok Biologi. Man kan selvfølgelig tage den synsvinkel at astronomi har været en inspirationskilde for filosofien, fordi den jo udfordrer vores forståelse af det rum der omgiver os. Men den egentlige astronomi er rigtig meget fysik, og dermed matematik. Hvad tænker du i øvrigt om den opdeling af videnskab i humaniora og natur??

Hej Inge..tak for kommentar. Jeg tænker at din fars familie stammer fra Holstebro så.

Det forstår jeg godt. Man kommer ikke tættere på livet. Hvor langt ind i naturvidenskaben har du tænkt dig at sprínge??

Men korte forelskelser er bedre end ingen forelskelser. De bliver som oaser i ørkenvandringen. En påmindelse om at det giver mening af vandre.

Rækkefølgen er naturmedicin (tilbage i middelalderen ) organiske molekyler ( fra ca. 1850 og frem til ca. 1985) Proteiner og peptider (fra 1985 . til i dag) stamceller ( fra 2010- og stadig ikke almindeligt anvendt) genetisk manipulation ( stadig eksperimentelt- og beherskes ikke særlig godt endnu) . Du kan google David Sinclair professor ved Haward medical school. Han påstår at have manipuleret med gener i mus, så de er blevet unge igen.

Meget af det jeg ville skrive her, skriver jeg til Inge. Jeg vil nok her tilføje at bevis er et meget stærkt ord, dels fordi det kræver meget solide data, og dels fordi evolution omfatter rigtig mange ting hvor af nogle er særdeles sandsynlige, medens andre er mere hypotetiske.

Jeg skelner mellem viden og tro. Som sådan kan de 2 ting ikke sammenblandes. Som alle videnskabelige teorier udvikler evolutions teorien sig hele tiden. Evolution ses som en mere nuanceret proces end den blev opfattet på Darwins tid. Teorien har kastet mange teknologier af sig, som i dag bliver brugt i behandling af sygdom. I øvrigt er det jo lidt sjovt at genetikken, som er grundlaget for evolutions teorien, blev opdaget af en munk, Gregor Mendel. Det jeg lægger op til i teksten (og overskriften) er imidlertid ikke en diskussion af evolution mod tro. Det er derimod tænkt som et debatoplæg til tanken om at anvende genteknologien til at ikke bare behandle sygdom, men også egentlig udvikle biologiske egenskaber. Et emne som af mange vil opfattes som væsentlig mere provokerende, en den traditionelle diskussion om vitalisme (ikke at forveksle med vitalongisme, som er ideologien bag ønkset om at helbrede aldring).