Jeg vil gerne tilføje:

At jeg synes overskriften som sådan er "misvisende". Dit digt, synes jeg personligt, rammer noget meget dybere, end at skulle opdele verden i onde og gode mennesker.

Det er en underlig mild ubehagelig følelse at sidde tilbage med, efter at have læst dit digt, fordi det ender hvor det startede. Der er ingen udvikling, og man sidder tilbage med en sandhed (som kun afspejler virkeligheden af for godt), at trods indsigt i, at andre ser en anden virkelighed, så er hovedpersonen eget syn på egen skyld uforandret, velvidende om, at hendes/hans virkelighedsbillede er anderledes end de pårørendes, men ude af stand til, at bryde ud af egne bias.

Rigtig flot opstilling!

Det er ikke noget nyt at der findes gode og onde mennesker, heller ikke at der er nogen som afværger al skyld. Der er også mennesker som er uskyldig og som er modne nok til at forstå andre. Det er interesandt at prøve og forstå andre mennesker, for vi er all individuel forskellig,
til og med vores udseende og fingeraftryk er forskellig. Mvh Inge

Digtet kører på
en smuk finurlig
måde i ring,
over
de andre,
over
erkendelse,
over
fornægtelse,
over
selverkendelse,
tilbage til
udgangspunktet.
Måske mangler
viljen
til at forandre
viljen
til at blive bedre
viljen
til at blive en anden
viljen
til at blive en ny udgave
viljen
til at blive en bedre udgave
viljen
der skulle være født af
selverkendelse.

Flot sat op Like it :-) Nils

Det kan være svært at holde af en med Psykiske problemer
ligesom en psykisk sårbar har svært ved at lukke andre ind...
limen der binder er noget derud over, noget stærkere...det er et uhyggeligt spil som du ganske godt og velskrevet beskriver.
Poul.

Så smukt et digt, der fortæller om dit forhold til din sygdom, og hvilke ambivalente følelser man kan have til det at være tvunget til at gøre bestemte handlinger for at kunne falde til ro. kender ikke så meget til sygdommes natur da jeg ikke, kender nogen der har haft denne sygdom inde på livet, men kender tanken om at være usikker, og blive beroliget og trangen til at ville beroliges, om man så gør det med alkohol eller andre faldgrupper, så forestiller jeg mig at det er noget lignende, da du også beskriver, at du bliver beroliget ved at gøre handlinger. Og den med at dulme sig selv, kender jeg alt for godt, så dit digt siger også mig noget, og føler at jeg kan bruge det :) tak for det

Hej Franciska.

Jeg bliver meget rørt over dit digt.
Rørt over din tilværelse med en stemme som livsledsager.
Rørt over din sproglige formåen og dit overskud til at dele din historie – dit liv – med os andre.
Og sidst, men ikke mindst, bliver jeg rørt, fordi jeg selv har OCD og ved, hvad du gennemgår.
Sådan som du beskriver OCD er meget korrekt: en stemme, en livsledsager, en fjende og en ven.
Tusind tak skal du have, og al respekt for dit store mod - de kærligste hilsner skal lyde herfra.

Nicolas.

Hej

Stærkt skrevet, håber du vinder den kamp, vh Peter

Hej Franciska

Et rigtig godt digt i et flydende sprog. Det rammer emnet fint ind, der mangler ikke noget i forhold til at forstå jegets oplevelser. Velskrevet og fint!

Ja, det kender jeg godt, sådan kan man have det. Hvem gør ikke det? Her dog sat på spidsen i et godt digt - Håber at evnen til at digte, også kan rumme viljen og evnen til dog at gøre noget.

Kåemer

Fremragende digt om en ulykkelig tilstand næsten uden forsonende elementer. Det skulle da lige være evnen til at skrive god, ægte poesi.

Kåemer

Et uhyggeligt digt, hvis det skal tages helt alvorligt. Et forhold der næsten ikke kan andet end at føre til ulykke for begge parter. - Men så altså, da der altså er overskud til at skrive digte om det, tyder det på at forfatteren ser faresignalerne.

Er det kærlighed? Og hvis ikke, hvad er det så?

Kåemer

Kære Fanciska

Du har efter min mening skrevet et meget smukt digt - en enkel og ligefrem sproglig fremstilling, omend det er på baggrund af en aldeles dyster baggrund. Det er beklemmende at læse om dine dilemmaer og din dybe afhængighed, der ligesom har taget din personlighed som gidsel.

Tillad mig at lave et fakta check på overkriften:
Hvad er OCD (Obcessive Compulsive Disorder)?
Personer, som lider af OCD, bliver fanget i et mønster af tilbagevendende tvangshandlinger, som er meningsløse og frustrerende, men meget vanskelige at holde op med. I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet. OCD kan være en stærkt invaliderende lidelse, som hos nogle personer kan vare hele livet. (Kilde: Netdoktor)

Hej Franciska
Jeg undres over den skyldfølelse jeg fornemmer i dit digt. Den virker så voldsom, når man tager i betragtning hvor meget underholdningsindustrien netop bruger det behov du beskriver, som drivkraft. Din beskrivelse er utroligt rammende. Hvad er det vi vasker af i andres blodbad?

Mvh Britt

Jeg kan rigtigt godt lide dit digt. Super godt skrevet, og jeg håber at du bliver ved med at skrive.

Det er et meget stærkt digt, som virker meget troværdigt og ægte - uden formildende omstændigheder eller perspektiver - de ægte følelser lyser gennem ordene. Så betyder det mindre, at jeg synes der er lidt gentagelser i digtet, som måske falmer det stærke indtryk en smule. Digtet fremstiller det opløftende og frydefulde i at være vidne til andres ulykke og smerte voldsomt og 'sygt' - men det er et aspekt, som også findes hos 'almindelige mennesker,' men i mildere form og pakket godt ind - oplever jeg. Godt skrevet.

:) Benny

Jeg kender følelsen det her digt udtrykker. Meget stærkt digt synes jeg :)

Det er et virkeligt smuk digt

Stærkt skrevet og smertefuld læsning.
Kender virkeligt godt fornemmelsen af at bare være i livet uden mål og mening. Det er aldeles ufedt. Meeen det kommer. Trust me
Kh