Ha ha ha. Finder diget under god humor faktisk :-D fedt!

Vi er nok alle en lort i større eller mindre grad og afhængigt af situation og it digt er godt skrevet

Fed tekst. Og elsker afslutningen.

Første gang jeg læste digtet, tænkte jeg, at "duet" var en forældre. Men efter at have læst det nogle gange tænker jeg, at det vel også kan være en kæreste (eller måske nogen, man er forelsket i). At det skulle være en kæreste, giver måske ikke ligeså meget mening som at det er en forældre, der skrives til, da det er sjældent, man ligefrem prøver at gøre sin kæreste stolt. At hun skal være stolt af, hvem hun er sammen med. I den forbindelse tænker jeg, at digtet er skrevet ved slutningen af et parforhold. Men selvfølgelig også, at det er skrevet til en forældre eller anden, og det svigt, jeget har været udsat for.
Digtet minder mig lidt om "til mine forældre" af Gustaf Munch-Petersen. Det kan jeg varmt anbefale, at du læser. Måske kunne det virke som inspiration, hvis du vil skrive digte om et lignende emne i fremtiden (:

Der er en meget fin ærlighed, sårbarhed og smerte i dit digt, som rører mig.

Jeg læser det som barnets frigørelse fra forældrenes svigt. Og som et udtryk for den skyldfølelse, som forældre kan efterlade i en, når man ikke er blevet "god nok". Et "undskyld, at du ikke gjorde mig god nok".
Måske er det bare min personlige tolkning. :-)

Det er lige ud af landevejen, idet der tales direkte til "du" og det er effektfuldt.
Smukt.

Kære medskorpion
Som webdegn - lad aldrig dig selv blive en del af noget større.
Men husk at du ER en del af noget større.
Et helt liv kan bruges til at få harmoni mellem de to positioner.

øh - og digtet:
Jeg synes det er godt - der kan ikke fjernes et ord uden at tonen ødelægges.
Fino!

Tænke tanke hv spørgsmål også den sidste strofe tager en drejning som vækkede min nysgerrighed?

Hej Gustav.
Jeg kan godt lide din tekst og den eksistentielle tanke om livet som pligt og som noget, man ikke har bedt om. Og så ender man for det meste med at dø af livet. ;-)
Jeg blev egentlig først fanget af din præsentation af dig selv. Du skriver ungt og ærligt, men med noget mellem linjerne, der virker meget ældre end 19 år.

Hej Gustav,
Jeg kan ikke lade være med at undres over, hvad der menes med den sidste linje. Vil du uddybe?

Mvh. Camilla

Sjovt lille tankespil. Jeg tænker tit på hvad gaven består i og det er først når man er bange for at den frarøves man klamre sig til den. Er egenlig ret sikker på der er en større og højere mening med det hele. Og viser det sig der ikke er en overgang til den anden side når man jo ingen gang at blive skuffet. :)

Mit bedste råd til personen - skift job så hurtigt som muligt! Det der med at være en del af noget er en problematisk anskuelse? Er det overhovedet muligt medmindre alting kommer af ingenting - alting er i konstant bevægelse og er mennesket ikke i bevægelse så kan det skabe store problemer med forståelsen.
Et meget fint digt med en stram komposition!
Vh
Preben