Igen et glimrende essay; relevant og spændende emne og godt eksekveret. Enkelte steder (fx indledningen til afsnittet Eventyr på mere end én måde) introducere du den vinkel du så efterfølgende beskriver. Det er efter min mening unødvendigt og bryder på en eller anden måde flowet – men det er bare en detalje og under alle omstændigheder bare min personlige smag. Men dejligt med et opråb for fantasien.

Jeg er ikke spor bekymret for det danske sprog, hvilket ikke forhindrer mig i at blive irriteret når jeg hører og ser dårligt sprog. Det irriterer mig når jeg hører i tv hvor mange der begynder enhver sætning med "Jamen ...", og når så mange ikke kender forskel på "lægger" og "ligger", og jeg nyder når nogen bruger sproget varieret og fantasifuldt, også med fremmedord, selvom jeg nok mener at man børe begrænse det sidste. Også selvom jeg udmærket ved, at mange danske ord i grunden ikke er særlig danske.

Jeg boede i min ungdom i Norge i tolv år, og lærte ret hurtigt at tale og skrive norsk. I Skien, hvor jeg boede, var der en dansk forening, og selvom jeg egentlig ikke brød mig meget om den, der blev dyrket den meget danske skik, at man skal drikke meget øl, når man er sammen. Men én god ting var der. Vi var alle velbevandret i både dansk og norsk, så når vi talte kunne vi uden videre bruge de ord fra begge sprog som var bedst. Det var et meget rigt sprog.

Kåemer

Hej Heidi, Tak for en herlig klumme, som tillige er top relevant, og som du nævner: tidløs. Man fristes til at skrive NICE:)
kh Didi

Fed klumme! Jeg elsker sproglig diversitet og oplever den krydskontaminering eller krydring, du beskriver, som både uundgåelig og positiv. Flere ord? Ja tak!