Fed og meget actionpacked tekst! Man kan se, at du har en masse drive bag for at fortælle historien - så den skrider frem uden noget unødvendigt fyld. Det er en glæde at se. Der er en del slå-, stave- og tegnsætningsfejl, men det er ikke skæmmende for læsningen. Det kan du altid rette senere.
Jeg var lidt forvirret over begyndelsen og savnede indlevelse i starten af læsningen, men resten af teksten gjorde absolut op for det. Det føltes dog lidt tungt med den enorme beskrivelse i starten. Den kan måske flettes ind mere elegant. "Show, don't tell," som de hippe siger.

Jeg er glad for at se, at du har en nogenlunde konsekvent fortællerstemme. Den er ganske vist lidt distanceret og upersonlig, men formidler nøgternt. Jeg ville foreslå, at du skifter fra ydre til indre syn, hvis du evt. på et tidspunkt skal omskrive teksten. Der er ingen tvivl om, at du har godt fat i William som både hoved- og point-of-view-person, og du skildrer endda hen mod slutningen hans følelser med en indre fortællerstemme. Det er rent stilmæssigt en smutter, men jeg tror teksten ville blive mere levende af mere fra den bøtte. Du beskriver ret lige på, at han er vant til det hårde liv i ørkenen - derfor ville det ikke være nogen større fortællermæssig ændring, da hans indre syn kan være mindst lige så uimponeret som den nuværende stemme er. ;) Keep it up, og lad os se noget mere!