Hej

Flot digt. Fedt at nogle af de samme ord går igen bare i en ny rækkefølge og rytme. Det er nogle spændende billedudtryk der optræder i digtet. Der er tildels en god rytme i digtet, der er dog nogle steder hvor jeg synes der skal ændres lidt.

Her ville jeg ændre dette: "Jeg vil overraskes og overrækkes til uvished og spænding. I sengen ligger vi for ofte og tørrer ud og visner som ukrudt alene på engen." Og her "undskyldte ord, der er monotone og døde som afskårne blomster og store røde roser, der bugner af tvunget lykke."

Hej

Godt digt
Du leger godt med sproget, og du får nogle gode formuleringer ud af det. Det gør digtet spændende at læse og "udrede".

Gode billeder

Tror godt du kunne lave flere linjeskift og stadigvæk beholde legen og det monotome. Det er dog langt fra bydende nødvendigt, hvis det er sådan her, at du foretrækker at sætte dit digt op.

ClPollux

Hvor har du ret, teksten skal da læses som en monoton messe – det gør den virkelig sjov
-men også tvetydig alvorlig. Messe for en masse

En spændende tekst, hvor du forsøger at bryde med det traditionelle format for digte. Hvis du vil lege lidt videre med formatet, kunne du jo prøve at eksperimentere lidt med tegnsætning og linjeskift. Hvis det er et vigtigt mål for dig, at teksten skal læses monotomt (sådan som det fremgår af forfatterbemærkninger), kan man lave linjeskift midt i sætninger, så læsningen fortsætter 'tvungent' på næste linje. Udviskning af punktummer vil måske også hjælpe læseren på vej til den nærmest påtvungne, monotome fremdrift i læsningen. Ja - det er selvfølgelig bare idéer :)
At styre (tvinge) læserens oplæsning af digtet giver en meta-effekt på en tekst om tvunget lykke. Det er godt tænkt!
Vh. Caro

Skøn, lille tekst.
Kan lige se hende for mig - børn er skøre men skønne! :)

Tak for den!

Din historie fænger synes jeg, og selvom der måske lægges lidt op til, at det ikke er hele sandheden.. er det alligevel en meget overraskende, ja næsten befriende slutning.

Hej Josefine!

Det er en fin tekst det her. Jeg kan rigtig godt lide sammenligningen med det gamle æbletræ i haven. En velskrevet tekst, som viser nogle interessante tanker bag.

Din overskrift har vist tabt et bogstav.

Mikala

Kææft, det er lækkert det der! - Fantastisk tekst! (lad det ikke stige dig til hovedet; du er sanselig og skarp, men hovmod står for fald. ;)

Et par iagtagelser, ud over den iboende brilliante og lovende fremtid, der nok venter dig forude; Du er ikke ond. At være ond er en helt anden støbning end den du leverer - du er iagtagende, ud fra et udgangspunkt, der simpelthen ikke kvalificerer sig i den retning: Alene det, at du spørger om hvad ondskab er og, at du i dine nuancer og anskuelser nærmer dig svaret så elegant, men uden at ramme hovedet på sømmet, fortæller jo klart hvilken pol du befinder dig på: Den alment menneskelige,hvor vi, som vi nu engang gør i denne matrice, ikke ved ret meget og hvor vi, for kun de færrestes vedkommende, kommer helt i mål med svarene i de større perspektiver: Vi ved meget lidt, og der er.. fandens meget at holde styr på.

Hvad ER ondskab så? Og det er jo meget enkelt: At være ond (i sig selv et.. fandens ladt og fladt begreb, til at dække noget så ubehageligt) er at glæde sig over andres lidelse; hjerteløst og, ofte, i situationer skabt af den onde. Ganske enkelt.

Det er derfor "ond" ikke dækker. For jeg glæder mig over, at mine fjender lider - er det ondskab, når de har været onde over for mig? Eller er det menneskeligt?

Vi lander, efter lang nok tid ved spørgsmålene om disse ting, ved det faktum, at den eneste parrentend, den eneste målestok, der er, er andre menneskers vue på os: "Det er vigtigt hvad du selv syntes, men det er vigtigst hvad andre syntes". - Forstår man ikke det, så er der en chance for, at man er en ond psykopath.

Men.. og det er så det interessante spørgsmål: Siden vi, i samfundet, har den type mennesker; de onde, kan man så ikke konkludere, at der er BRUG for dem..? - Eller, hvilket vil være mere nøjagtigt, at den type ikke kan undses, alene af den grund, at de er der: De har, som type, haft evolutionær succes, og det betyder, at de har haft et sted at spire i samfundet, og har kunnet mangfoldiggøre sig selv: En ting er, at der er ondskab og onde mennesker, men en anden ting er, at de er her: Skal vi af med dem..? Og, hvis vi skal, hvordan gør vi det så, uden selv at være onde?

Interessante spørgsmål, og jeg håber ikke, du er ked af, at jeg kører videre på dine tanker?

Uanset, det var det fantastisk at læse din tekst; fortsæt endelig med den retning du er på vej i.

Slutteligt, skulle du have lyst til at diskutere tanker og filosofi en dag, så sig til, så er jeg åben for en snak.

De bedste hilsener

Simon

Du har mange fine pointer i din tekst og helt sikkert mere nuanceret end det min hjerne kunne levere da jeg var 15. Mit problem med din tekst er at jeg ikke køber din argumentation. Ondskab er for mig et begreb som vi bruger om handlinger vi ikke forstår baggrunden for. Ordet siger ofte mere om den der bruger det, end om den det bliver brugt på. Andre begreber på lige fod med ondskab kunne være egoisme som du selv bruger men også dovenskab. Den der bruger ordet dovenskab vurderer et andet menneske handlinger udfra hvad personen anser for at være en nyttige eller unyttige handlinger. Altså en subjektiv vurdering som afhænger af personen der bruger ordet.
Men tak for tankerne.

På trods af nogle enkelte opgivende beskrivelser af himlen er der meget mere gammelklogskab(uden negative konnotationer) end depression over din måde at skrive på. Sindsro og selvindsigt er snarere ord jeg vil bruge til at beskrive din tekst - som jeg forresten nød at læse :)

Uhyggelig historie! Sikke en frygtelig ung pige. Men man forstår alligevel, for de var ikke rare ved hende.
Søsteren kommer lidt abrupt ind til slut. Jeg læste teksten som om HP var enebarn. Måske bør søsteren introduceres tidligere i teksten, bare nævnes?
Det hele er foregået i ferien. Så kommer der nok et efterspil. Når teenageren skal skrive den obligatoriske danske stil: "Hvad har du lavet i din sommerferie?"

Mikala

Hej Josefine!

Ret sjov tekst med et overraskende tvist. Jeg måtte læse faderens reaktion to gange, der ved kasseapparatet, hvor han jo ikke lyder særlig medfølende. - Til vi så kommer med ud til kagespisning på bænken. Morsom hverdagstekst. Velskrevet og som sagt med en fin lille overraskelse til slut. Rart at to arme.

Mikala

Hej Josefine

Dejlig digt der siger en masse med og uden ord - tak for det

KH
Eigil

God fortælling Josefine,

Rart du vender historien forskellige veje og alligevel på en måde så man kan følge med, Lidt dyr hættetrøje i en genbrugsbutik. Jeg så tennisbanen for mig da du beskrev den. Det er virkelig rart at du kan skrive en så god historie.
God Læsning!
Mvh
Torrion.

Hej igen Josefine... Den er både sjov, mærkelig og grum. Du har nogle interessante bogstavrim, som jeg godt kan lide. fx "Kraniet har knast". Og så er det surrealistiske uvivers spændende. det virker næsten som et billede af kunsteneren Julie Nord.
MH Katja

Sikke en god historie, med et rigtig godt tvist til sidst. Jeg nød at læse den. Er lidt i tvivl med ordet "flueknippe" om du mener "fluekneppe" eller om det er meningen :-)

Keep it up!

Bedste hilsener

I did not see this coming. Det er en sjov og anderledes tekst. God afveksling.

Hej Josefine
Ens "jeg" er diffus synes jeg, som du også beskriver i dit digt.
Som person er eneste mulighed formodentligt, at tro på, at man har et "jeg", at man følger sin egen intuition.
Vh

Rigtigt flot og meget tankevækkende. :-)

En fængende måde at skrive...

Sikke en et dejligt befirende, uortodokst sprogbrug :-)

Hej Josefine.

Jeg nød at læse din makabre og uhyggelige historie, fordi dine ord skaber så mange billeder. Det er vel egentlig det der er vigtigst når man skriver, at man kan skabe billeder igennem sine ord, hos den der læser. Det kan du i den grad, Josefine. Jeg synes det er en rigtig god historie, fejl eller ej. På intet tidspunkt under læsningen har jeg opdaget en eneste, hvilket må betyde at jeg var fanget af dine ord.

Min favorit-del er stykket som starter med: "Det er sommerferie og varmen tiltrækker fluer, der svirrer mellem glassene" ... Fantastisk godt skrevet. Elsker delen med hunden som HP har kælet, og måtte sy hovedet på igen. Skøn humor midt i tragedien og det barske.

Tak for den spændende læsning, jeg håber du forsætter med at udforske denne side af dig selv, hvor uhyggen, det psykiske og makabre bor, for du gør det godt.

Mange hilsener
Lisbeth