Seneste kommentarer

51 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Englefred
Hej Mille

Dine ord giver mig fred og håb.

Dit digt er smukt.

Mvh Charlotte
51 minutter siden
1 time, 17 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Varm luft...
- og min humor!

Tak for smil : )
1 time, 17 minutter siden
1 time, 22 minutter siden
Mille Millet (Mille Mille)
Varm luft...
Det får mig til at grine - lige min humor
1 time, 22 minutter siden
1 time, 31 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Skamsonderinger
Hej Claus

Du går direkte ind i det rum på mig, jeg gør alt for at holde helt skjult.
Ogi det rum ligger min sårbarhed også og blotter jeg den, har jeg intet tilbage.

Sådan føler jeg dit digt, og det gør lidt ondt, samtidig med at det er stort at få den reaktion ved, at læse dine ord.

Så "lidt" tak ; )

Ord er fantastiske : )

Mvh Charlotte
1 time, 31 minutter siden
1 time, 49 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Badehotelllet
Hej Morten

Da jeg havde læst tænkte: Ej, der vil jeg gerne være, så roligt, fredfyldt og så smukt!

Dejligt øjeblik du her beskriver.
Tak for oplevelsen : )

Mvh Charlotte
1 time, 49 minutter siden
10 timer, 58 minutter siden
Claus Poulsen (ClPollux)
Skamsonderinger
Svarkommentar
Hej Caro
1000 tak for feedback. Begge dine pointer er gode. Jeg har valgt at slette en af de 2 sidste linjer. Desuden har jeg flyttet den anden linje - hjertets magi - op, hvor det kan bruges som kontrast til det pinlige rum...næsten :-)

Jeg synes det fungerer bedre nu end før, så mange tak for hjælpen...og jeg sætter stor pris på, at du kan lide overskriften. Tror faktisk, at den satte hele digtet i gang, hvis jeg husker ret...

ClPollux
10 timer, 58 minutter siden
11 timer, 5 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Fatamorgana
Svarkommentar
Hej Poul Erik, tak for kommentar. Stemningen er nok ikke blevet mindre i den sidste tid, - på een eller anden måde så rammer den en grænse i de fleste af os, hvor man får følelsen af uvirkelighed, fordi det er svært at tackle. -
11 timer, 5 minutter siden
11 timer, 48 minutter siden
John Katz (jonsplainer)
Cirkus Afghanistan [arbejdstitel] - IV
Svarkommentar
super gode kritikpunkter, tusind tak! svarer lige i morgen ;)
11 timer, 48 minutter siden
12 timer siden
Jimmy Acaster (Kafkaesque)
Cirkus Afghanistan [arbejdstitel] - IV
Overordnet det bedste kapitel indtil videre. Og det er ikke kun baseret i, at scenariet tvinger dig lidt væk fra lange beskrivelser. Det virker helt generelt mere indlevende. Jeg savner stadig, at jeg har en mere nærværende og indlevende fornemmelse af dig som fortæller, inden du ender midt i åben ild. Så jeg virkelig føler, at der er en person, hvor jeg ville være ked af det, hvis han skulle ende i en kiste – og ikke blot, sagt meget kynisk, endnu en falden soldat i menneskehedens grusomme historie. Jeg mangler at have en ide om, hvordan du har det med at stå i en krig, og nu midt åben kamp; hvordan du har det med, at dit liv er på spil på en måde, som de fleste læsere ikke har oplevet det. Når det er sagt, så føler jeg bestemt, at der her langsomt bliver åbnet op for den indlevelse (og igen ikke kun, fordi scenariet tvinger det). Så hvad ved jeg, måske virker den langsomme udfoldelse af indlevelsen i det samlede værk :)

Beskrivelser virker også bedre her. Jeg er langt mere på, når det gælder, hvor du er, og hvordan der ser ud.

”Det var tidlig morgen og flade skyer lå gråt over os som et porøst låg. I glatte sprækker kunne jeg se igennem låget og ane en endnu mørkere himmelhvælving bagved.”

Yes, yes, yes! Jeg ved ikke, om det hele tiden var meningen/hele tiden var skrevet sådan, men jeg vil pointere, at det fungerer absurd meget bedre end en jeg kan huske-indledning. Sublimt her.

”De var golde og tyndt græs groede i små lavninger, hvor fugten samlede sig om vinteren.”

De var golde. Der kunne ikke gro andet end tyndt græs i små lavninger, hvor fugten samlede sig om vinteren.

Sætningen kan helt sikkert gøres bedre; blot et lynforsøg. Golde og tyndt græs er så kontrær, at det skurrer, når de kommer lige i rap. Så i mit hoved; gold; punktum; præcisering. Men det er marginalt.

”Markerne var en hel del mindre end fodboldbaner”

Fodboldbane er sådan en dejlig størrelsesformidling, fordi (næsten) alle ved, eller i hvert fald kan se for sig, hvor stor den er. ”En hel del mindre end” fjerner dog den effekt og gør størrelsen udefinerbar. På størrelse med en halv fodboldbane; mindre end en halv fodboldbane imo. Eller noget helt andet som ”målestok. En olympisk pool, off the top of my head. Den ved (næsten) alle er 50 meter lang, og de fleste kan se bredden for sig, og den er i øvrigt ca en halv fodboldbane. Desuden vil det – måske – være en fed kontrast til det golde.

”Markerne var en hel del mindre end fodboldbaner, og de var adskilt af markskel, hvor afpillede træer skød ud af brune buske og høje buketter af græsstrå.”

Markerne var en hel del mindre end fodboldbaner. De var adskilt af markskel, hvor afpillede træer skød ud af brune buske og høje buketter af græsstrå.

Desuden er høje buketter frygtelig udefinerbart for den uindviede, så måske ...og buketter af græsstrå, der gik mig til ????

”Vores patrulje bevægede sig ud af Keenan og ind i det golde terræn.”

Slet golde denne gang, eller vælg et andet ord.

”Den lange kæde af vandrende og tumlende kroppe...”

Du har fastlagt, at I bevæger jer i sætningen lige før. Derfor er vandrende givet og et overflødigt adjektiv. Jeg foretrækker ”Den lange kæde af tumlende kroppe” da det er det adjektiv, der er interessant. Fordi det nærmere beskriver, hvordan I foretager Jer, hvad jeg allerede, at I gør.

”Vi gik med afstand til hinanden, så kun soldaten selv ville komme til skade, hvis han trådte på en vejsidebombe.”

Igen vil jeg gerne have, at du dvæler her. Bare lidt. Et par eller tre sætninger. Det behøver ikke være en grådkvalt fortælling. Kun en lille refleksion over, eller mindst uddybning af, den fare I er midt i. Igen, sætninger kan givet gøres bedre; blot lynforsøg på hvilken retning, jeg tænker. Herude var vi aldrig i sikkerhed. Der var en risiko med hvert skridt, og det reflekterede sig i vores formation*. Vi gik med afstand til hinanden, så kun soldaten selv ville komme til skade, hvis han trådte på en vejsidebombe.

* Sikkert ikke det korrekte ord :)

Og så eventuelt en sætning om, hvordan eller hvor meget den tanke, at ethvert skridt kan være fatalt, påvirkede dig.

Jeg er med på, at du forsøger at fortælle en historie, hvor jeg selv skal drage nogle af slutningerne. Her bliver det dog bombastisk (no pun intended) at få en sætning om, at du kan dø om lidt...oh well, on to the next sentence. Jeg drager den slutning, at du var så iskold, at det er grænsende til psykotisk. Hvilket sikkert heller ikke er en korrekt definition, men du ved, hvad jeg mener. Spørgsmålet er så, om det er den slutning, du vil have mig til at have i hovedet; mens jeg går med dig i ildkamp?

”...hjelme, der var runde som frugstkåle af soltørret træ.”

Det forekommer mig at være tilfældet for alle hjelme? Alternativt føler jeg, at der er noget, jeg bør vide om ikke-britiske hjelme, der adskiller dem. Hvilket hiver mig lidt ud.

”Vi var ud over dem en deling danskere og lidt til, over 30 mand.”

En smule forvirrende. Jeg går ud fra, at en dansk deling og enkelte briter/ghurkaer (som allerede beskrevet) er sandt. Dette forvirrer blot, og tallet er rigeligt information.

”Jeg passerede Stærche, vores kompagnichef, som var med.”

Som var med er vist givet og skal fjernes.

”en lidt høj mand”

Arg :)

”uden skæg”

Selv i hipster-tider er standard vist ingen skæg. Det er i al fald mit go-to imagery, at der ikke er skæg, hvis andet ikke nævnes. Derfor virker beskrivelsen en smule finurlig. Alternativt hvis du vil beskrive det – og tanken/beskrivelsen bunder i det følgende - så tag den skridt videre og beskriv, at han er en faderlig type/ledertype/den type person, som du ville forvente havde skæg. Det ville også drage os lidt tættere på ham.

”Han bevægede sig selvbevidst og næsten lidt uskyldigt rank gennem terrænet.”

Show, don’t tell. Hvilket du også mere eller mindre gør lige bagefter.

”Jeg kan ikke huske, jeg så ham smile tit.”

Upræcis definition/kluntet formulering. Specielt fordi den næste sætning er fantastisk.

”Han nikkede kort til mig...”

Han nikkede til mig… Et nik er vel per definition kort.

”Hen over midten løb tre bølgende blå streger skråt ned over en grøn baggrund og i nederste højre hjørne var en ulv syet i et middelalderligt kobberstiks stil, med en støvle i munden.”

Hen over midten løb tre bølgende blå streger skråt ned over en grøn baggrund. I nederste højre hjørne var der i en middelalderlig kobberstiksstil syet en ulv med en støvle i munden.

”Jeg fandt, at badget var ret originalt”

Jeg fandt, at badget var originalt. Mindst. Ville nok også overveje om fandt er det bedste ord. Nogle gange er det simple ord bare bedst, selvom det ikke ligger til dig ;) Jeg synes, at badget var originalt.

”et kridhvidt, væltet kors på en blodrød baggrund.”

Wow, just wow. Hvis du ikke har lånt det andetsteds, så er det en lille genialitet. Som har stirret enhver dansker i øjnene hele vores liv, og som vi har stirret os blinde på.

”Jeg tænkte, da jeg så den rødhvide flig på Stærches skulder, at afghanerne ville opfatte flaget i korsfarertermer”

Super til dette punkt i sætningen.

”men det var en meningsløs tanke lige dér, da der ingen afghanere var omkring os. Her var øde.”

Det bliver lidt meeeeh. I hvert fald bundet op i samme sætning, som den gode første del. Jeg ville overveje at vende den en halv omgang.

Jeg tænkte, da jeg så den rødhvide flig på Stærches skulder, at afghanerne ville opfatte flaget i korsfarertermer. Her var der øde og ingen afghanere, så det var en meningsløs tanke i dette øjeblik.

Eventuelt tilføje en sætning om at tanken skulle vise sig at få betydning/blive mindre meningsløs senere (hvis det er tilfældet, forstås), som en lille hook.

”Patruljen krængede sig tavst gennem”

Show, don’t tell.

Patruljen krængede sig gennem… Der blev ikke ytret et eneste ord fra nogen af os.

Som altid, eller en bedre formulering, just an example :)

”...gennem det kolde og lidt smattede landskab”

Show, don’t tell. Igen gør du det rent faktisk alligevel, i hvert fald delvist i de følgende sætninger, så adjektiverne skal væk imo.

”den lerbrune vinter”

Jeg er med på, hvad du vægter i dit sprog, men den er en tand for meget imo.

”Vi gik over markerne i mellem dem og fulgte ikke vejene langs dem for at undgå vejsidebomber”

Vi gik over markerne imellem dem i stedet for at følge vejene langs med (dem) for at undgå vejsidebomber

”Forrest, oppe hvor markerne var uberørt”

Forrest, oppe hvor markerne var uberørte.

Jeg ville måske også overveje sætningskonstruktionen. Den læses ikke helt rent, men det er marginalt. Også fordi forrest er udefineret.

”Det var konstabler, der svingede deres Vallon-metaldetektorer i rytmiske, ensformige bevægelser. Soldaterne bag dem prøvede at gå i deres fodspor og enkelte...”

Det virker. Men der er noget utroværdigt over, at det er små skikkelser, og du lige bagefter kan beskrive det så nøje. Det kræver måske en lille indskydelse om, hvorfor du ved/kan forestille dig det, selvom du ikke helt kan se det.

”Jeg nåede den fremskudte del af patruljens perlestreng Jeg gik ind i strengen igen bag en britisk gurkha.”

Jeg nåede den fremskudte del af patruljens perlestreng og gik ind i strengen igen bag en britisk gurkha. Marginalt. Om ikke andet mangler der et punktum :)

”Hans lavstammede og muskuløse krop arbejdede sig resolut frem i terrænet som en tobenet okse.”

Du benytter to beskrivende adjektiver oftere – end jeg forestiller mig – at du tænker over. Det er ikke nødvendigvis giga problematisk lige her, men det bliver bemærkelsesværdigt efterhånden, som man læser. Jeg ville – nogle af stederne – reducere til et (eller ingen) adjektiv(er) og show’e med en anden type sætning, for at inddrage det ene (eller begge).

”Vores fortrop gled og svuppede nu ind imellem de tomme compounds.”

Jeg er med på, eller antager, at ”gled” er et anderledes ordvalg af ”gik”. Men i sammenhæng med ”svuppede” og i forlængelse af din hidtidige beskrivelse af underlaget risikerer du at give en opfattelse af, at I faktisk gled rundt; som i forståelsen, at I faktisk er tæt at miste fodfæstet.

”De var lavet af mursten formet af mudder og strå og tørret i solen.”

De var lavet af mursten formet af mudder og strå, som var (blevet) tørret i solen.

”Adobe, hed det”

Der er noget at lege med der i kontrasten til, hvad Adobe er i de fleste vestlige menneskers optik. Hvis du vil, og det giver mening for dig.

”...at bygningerne høje, afrundede former havde groet ud af zonen af sig selv.”

var groet??? Not sure.

”Konstruktionerne var omkranset af stumpe hel- og halvmure og de virkede forfaldne og hemmelighedsfulde for mig.”

Nu hvor du lukker mig ind i refleksion, vil jeg frygtelig gerne have den i en sætning for sig.

Konstruktionerne var omkranset af stumpe hel- og halvmure. De virkede forfaldne og hemmelighedsfulde for mig.

Ville dog også overveje

Konstruktionerne var omkranset af stumpe hel- og halvmure. De virkede hemmelighedsfulde for (på???) mig.

Forfald og forfaldne bygninger beskriver du ad nauseam, så det virker mærkværdigt, at du skulle reflektere over det (snarere end beskrive det som alle andre steder); derfor hellere snæver fokus på hemmelighedsfulde imo.

”Da jeg passerede den, kunne jeg se ind. Jeg så….”

Evnen til at se ind er konstateret med den manglende dør. Da jeg passerede den, kiggede jeg ind og så….

”midt på pladsen var en afsodet, sort plet”

midt på pladsen var der en afsodet, sort plet

”skidne og smattede steder”

Et adjektiv imo. Eller mindst et andet valg end smattede til det andet adjektiv, da det er ret meget en genganger i dette kapitel.

”Men jeg vidste, at...”

Jeg ville ønske, at jeg var ligeså god til at afholde mig fra at starte sætninger med ”Men”, som du er, så de får den samme stærke effekt, som det gør her, når det endelig sker. Super :)

”Men disse compounds, vi gik iblandt, var alle tomme.”

Den ovenstående kommentar fik jeg så skrevet, før dette kom. Selvom jeg stadig mener det, og derfor synes, at denne ikke skal starte på et men.

”deres lidt væltende gang”

Arg. Jeg ved ikke, hvad det skal være i stedet, da jeg ikke var der, men arg.

”en snebryder”

Isbryder???

”På marken, vi gik på, løb vinkelrette...”

Under vores fødder løb markens vinkelrette….

”...vinkelrette små jordforhøjninger på en sandals højde”

...vinkelrette jordforhøjninger på en sandals højde.

Små definerer du fint via sandalen.

”...og usynlige kondenslag over os blev nu rødt...”

...og usynlige kondenslag over os blev røde… eller ...og usynlige kondenslag over os var blevet røde…

”den morgensure sol”

Arg, not a fan. Ikke uden en eller anden tilføjende beskrivelse af solen i al fald.

”hans bevægelse i mellem”

hans bevægelse imellem

”Jeg satte mig ned med et knæ i jorden, og min knæskal hvilede i min sorte knæbeskytter. Jeg tænkte kort, at det var sådan, en rigtig soldat i det rigtige Helmand sad.”

Det skal selvfølgelig ikke være her, hvor du beskriver det øjeblikkelige, men jeg vil da lige nævne, nu hvor det badge og din tanke her giver anledning til at reflektere bredere. Hvis og kun hvis du kommer dertil i de afsluttende kapitler. Der er selvfølgelig en risiko for at politisere tingene på en anden måde, end du ønsker, så det skal i givet fald gøres med hårfin følelse, og kun hvis du alligevel ender i den retning. Badge og dette sendte straks – i en 2020-kontekst – mit hoved mod Colin Kaepernick. Jeg har en kraftig fornemmelse af, at du ikke vil derhen – hvilket er fair – men jeg ville lige nævne det, som en mulighed.

”Jeg tænkte kort...” og ”Efter kort tid...”

Ændr en af de to imo.

”det blege terræn”

Vi er tilbage ved blege, som du brugte meget i kapitel 1 :) Jeg synes, det beskriver dårligt her. Farveløse, måske.

”En kold og knivskarp luft fyldte lungerne”

Igen, vælg et (eller ingen) adjektiv(er) og show det andet (eller begge) imo.

”Det var et ejendommeligt landskab, tænkte jeg, og det var så sådan, det så ud.”

Sidste del lidt meeeeh.

”Jeg havde forestillet mig en langt tørrere ørken, med drivende sandbanker.”

Jeg havde forestillet mig en tør ørken, med drivende sandbanker. Imo.

”...omkranset og belejret af en lerbrun og fast vinterørken”

Igen.

...omkranset af en fast vinterørken.

Selvfølgelig eventuelt belejret i stedet for omkranset, og ligeså eventuelt en efterfølgende sætning, hvor du benytter det andet verbum. I øvrigt begynder lerbrun efterhånden at være ligeså flittigt brugt her som bleg i kapitel 1.

”Jeg så fugle drive over nogle compounds et langt stykke foran os.”

Fugle drev over nogle compounds et stykke foran os.

”I mellem husene”

Imellem husene

”Vores tusindben satte sig sløvt i bevægelse...”

Vores tusindben satte sig i bevægelse…

Show, don’t tell hvis du vil have sløvt med, imo.

”Til højre for mig, ganske få meter væk, dansede markjorden med et sæt, som var den levende og blevet forskrækket.”

Very nice!

”Den blev revet op i små puf...” og til ca. ”her som om et publikum arrigt trykkede mig ned mod jorden ved at klappe af mig.”

Du formår så sublimt faktisk at sætte beskrivelse som en film i kvart tempo, som du selv skriver, med den allerførst action sætning (den jeg roser ovenfor). Jeg kunne godt ønske mig, at du eksperimenterede med at gøre de følgende sætninger så koncise som overhovedet muligt. Jeg forestiller mig, at det – som konstrast til din øvrige stil – kunne få en effekt af at fastholde følelsen af, at tingene foregår i kvart tempo.

”Med små, kvikke taktslag...”

Med kvikke taktslag…

”...som i en film spillet i...”

...som i en film afspillet i…

”mine ører eksploderede”

Arg.

”I slowmotion rev...”

Kunne godt tænke mig en mere show’y end tell’y på den.

”nervøse og voldsomme sæt”

Igen. De virker kontrære.

”Det virkede så tæt på, at jeg kunne...”

Det virkede tæt nok på til, at jeg kunne… Marginalt om det skal ændres.

”Larmen over mig var så hidsig og trykkede mig ned og ned mod jorden, så tæt jeg kunne komme.”

Den kommer til at fremstå en kende forvirrende. To sætninger imo.

”i en frygtsom grimasse”

Show don’t tell

”Jeg tænkte igen, på trods af larmen over mig. Jeg tænkte, og jeg tænkte at...”

Hmmm, det kunne jeg have skrevet :-/ I din stil ved jeg ikke helt. Det forvirrer mig. Hvis det er tanken, at du vil fremvise din egen panik/forvirring/usikkerhed, uden at sige det helt specifikt, så mangler jeg et eller andet for at få den følelse.

”En symfoni af tørre brag...”

Jeg ville overveje et andet ord. Symfoni med smukke konnotationer – i mit hoved i al fald – virker absurd givet scenariet og de øvrige beskrivelser.

”han lød rolig og bekymret”

Igen. To adjektiver. Selvom jeg godt ved, hvor du vil hen, er de simpelthen for kontrære til min smag. Til den sætningskonstruktion.

Han lød rolig, men bekymret (eller omvendt brug af adj). Eller. Han lød rolig. Jeg kunne dog også fornemme bekymring i hans stemme.

”...våben bagude eksploderede”

Arg.

”og tiden gik langsomt igen”

Jeg vil stadig, som med slowmotion, gerne have det mere show’y og mindre tell’y

”i langsomt langsomt ned”

???

”den virkede så langt væk fra mig”

Definer afstand, eller bedre endnu, udvid beskrivelsen af følelsen af afstand.

"Jeg løb sløvt som i vand...”

Jeg løb sløvt, som om jeg befandt mig i vand og ikke på en mark.

”jeg kom nu endelig nærmere og kroppe lå op af kreten...”

Jeg kom endelig nærmere kreten, som kroppe lå op ad...

”Jeg løb med overkroppen helt nede ved jorden...”

I så fald kravler du og ikke løber ;)

Jeg løb med overkroppen så langt nede ved jorden som muligt.

”Jeg lå nu på ryggen og kiggede...”

Jeg lå på ryggen og kiggede…

”i trykket fra alle riflerne...”

i trykket fra riflerne…

”blege compound”

Hmmm ;)

”Noget kom over mig og jeg begyndte at få kontrol...” og ”Til sidst tog noget over mig og jeg trykkede og trykkede...”

En gang okay, men to gange på kort tid gør jeg, at jeg godt kunne tænke mig lidt mere forklaring end noget. Det er fino, hvis det blot er en tilføjelse af, at dit instinkt, din træning eller noget tredje ret elementært sparker i gear. Men en eller anden beskrivelse ville gøre godt.

”Jeg kunne ikke høre det ramme jorden, så det kun trille lydløst ned langs den lille skråning.”

Kræver vist en omformulering. Jeg kommer i hvert fald i tvivl, om hvad der sker.

”Flere lå langs kreten og rodede med magasiner selv.”

Flere lå langs kreten og rodede med magasiner, ligesom jeg gjorde. ????

”Længere nede mod venstre så jeg nu...”

Længere nede mod venstre så jeg...

”Han holdt en hævet granatkaster, den var tyk og sort og havde seks løb som en enorm revolver betjent med to hænder.”

Han holdt en hævet granatkaster. Den var sort med seks løb, som var det en enorm revolver, der krævede at blive betjent med to hænder.

”Han løftede den skråt i vejret og kastede 40mm granater op imod målet."

Han løftede den skråt i vejret, og den kastede 40mm granater op imod målet.

”Jeg kunne nu høre lidt igen...”

Jeg kunne igen høre lidt...

”Jeg kunne nu høre ordentligt igen”

Jeg kunne endelig høre ordentligt (igen)

”MP'eren kastede skødesløst en to granater mere afsted og der blev stille igen”

MP'eren kastede skødesløst en, to granater mere afsted, før stilheden (igen) indfandt sig.

”Jeg kunne mærke kold sved på min ryg nu”

Jeg kunne mærke kold sved på min ryg.

”Han drejede hovedet kort og kiggede på mig og smilede glad”

Han drejede hovedet kort og kiggede på mig med et smil.

Show, don’t tell med udbygning, hvis du vil have glad med.

” "Ja, sagtens." hørte jeg ham svagt sige, som talte han under vand”

"Ja, sagtens." sagde han, som talte han under vand

”Jeg lagde nu mærke til...”

Jeg lagde mærke til...

”...konstant pibende lyd i mit højre øre, som om jeg havde jeg fået en lussing i en skolegård.”

Det slår mig som arbitrært at sammenligne en lussing med, hvad du lige har gennemgået. Uagtet om det kun specifikt er en lyd.

”...og åbnede behændigt en skulderlomme”

...og åbnede en skulderlomme

”Jeg fumlede lidt med at hive lighteren op, den var også i pakken. Mine hænder rystede en smule...”

Fjern enten ”lidt” i den første sætning, eller en smule i den anden, imo.

”Så tændte jeg cigaretten og sugede langt ind.”

Jeg sugede hårdt ind, imo. Knausgård-style eller ej ;) Hvis du vil lege Knausgård, vil jeg i hvert fald beskrive at tænde cigaretten endnu mere detaljeret.

”Røgen steg mælkehvid og uigennemtrængelig...”

Igen ville jeg holde mig til et adjektiv og eventuelt gøre noget andet med nummer to.

Overordnet, efter der går action i den, går du over til at starte rigtig mange sætninger med jeg. Også adskillige i streg hist og her. Det er naturligt, at når det bliver så meget action, at du kommer derhen, men det bliver lige i overkanten imo.
12 timer siden
12 timer siden
Caroline Søholm (CarolineS)
Englefred
et fint lille digt, som jeg synes du sagtens kan lade stå alene uden forfatterbemærkning, så læseren får lov at tolke lidt selv. En dejligt tekst, der får mig til at føle mig varm og rolig.
Vh. Caro
12 timer siden
12 timer siden
Caroline Søholm (CarolineS)
Skamsonderinger
Først og fremmest vil jeg lade en bemærkning falde om digtets titel. Sikke et fantastisk ord, du har skabt.

Siden du i din forfatternote efterspørger feedback, vil jeg forsøge mig med to generelle forslag til din samlede tekst - hvorvidt du finder dem brugbare er jo selvfølgelig op til dig, så læs det ikke som kritik men netop blot forslag:

1) Du forsøger at male et meget grelt, pinagtigt "skammens rum", og det lykkes skam også(!), men et forslag kunne være at inddrage kontraster for dramatikkens skyld; altså nævne noget blødt, smukt, sart eller flot i den grusomme kontekst, for det vil medvirke til den dramatiske, maleriske morbiditet, som jeg tolker af dit digt.

2) Dette forslag er især et udtryk for min egen subjektive holdning, men jeg føler ofte, at store, abstrakte ord har tendens til at udvande meningen i digte. Jeg er af den holdning, at du ikke behøver slette den sidste strofe. Til gengæld tænker jeg, at "håbets brændstof" og "hjertets magi" bliver alt for abstrakte beskrivelser, som mister deres værdi i trivielt storslåethed. I stedet vil jeg foreslå, at du bevarer sidste strofe, men sletter de sidste to linjer. Jeg synes at "flænsede draperier / her i skammens rum" er alt for fine, maleriske beskrivelser til at blive kasseret - måske netop, fordi du her formår at beskrive noget abstrakt ved brug af konkrete, stemningsskabende ord.

Vh. Caro
12 timer siden
14 timer siden
Hans Ib Noe Hansen
Post millennium pluds
Svarkommentar
Ha,ha – Ja, hvis man skal skrive en hyldest til verdens forskelligheder, må man skyde med spredehagl - Og håbe på at ramme...
14 timer siden
16 timer siden
Claus Poulsen (ClPollux)
Længselstransformator
Svarkommentar
Ditlevsens digt hedder "Erkendelse" og er ganske smukt, ja
16 timer siden
21 timer siden
Ann R. Sørensen (Savanti)
Talent
Svarkommentar
Hej schane.

Har lavet en stavefejl - der ved latent skulle der faktisk stå talent. Er ved at skrive bøger igen . Så får mine digte samlet så finder jeg lidt stavefejl .
Mvh Savanti .
21 timer siden
22 timer siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Tanker om depression
Svarkommentar
Hej Mille

Tak for din hilsen.

Jeg håber du mener livsvisdom ; )

Og ja, det er mærket i eget sind og er ment opmuntrende, for der er noget at gøre : )

Mvh
Charlotte
22 timer siden
22 timer siden
Claus Poulsen (ClPollux)
Længselstransformator
Svarkommentar
Mange tak for dine tanker. Har ikke læst Ditlevsens digt, men vil straks lede efter det.

Som jeg selv læser teksten, så er der ikke tale om en bevidst ødelæggelse, men en utlilsigtet ødelæggelse. Der sker ofte en ændring af vores følelser i forhold til smukke ting, når vi begynder at bruge dem på en anden måde.
Det er i hvert fald min oplevelse. Man skal træde varsomt, når det gælder ting, som har en følelesværdi.

ClPollux
22 timer siden
23 timer siden
Ida Pedersen (Anita A)
Tørre spire
Svarkommentar
Mange tak for kommentaren på mit digt, dejligt du kan lide mine ord.
23 timer siden
23 timer siden
Ida Pedersen (Anita A)
Ordløs
Svarkommentar
Ja det kan alle tak for kommentaren.
23 timer siden
23 timer siden
Ida Pedersen (Anita A)
Ordløs
Svarkommentar
Mange tak for kommentaren og ja sproget er finurligt og spændende. Vi mennesker er heldige både at kunne tale og gestikulere.
23 timer siden
1 dag, 1 time siden
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Længselstransformator
Hej Claus! tankevækkende digt om denne følelse, at man gerne vil ødelægge det smukke. Dit digt er dejlig komprimeret og indeholder hele denne følelse på nogle få stærke linier, det er stærkt. Kommer til at tænke på et digt af Tove Ditlevsen, der vist hedder vasen. Den er så smuk og splintres i tusinde stykker.
1 dag, 1 time siden
1 dag, 1 time siden
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Ordløs
Hej Ida! Ja tænk hvis man kun havde et bestemt antal ord om dagen og man på en dag brugte ord for en hel uge, så kunne man ikke sige n noget resten af ugen! Så måtte man visse alt, hvad man skulle eller bare gøre det. Ja nogle dage har man masser af ord, andre har man ingen og synes samtidig, at alt det man siger er for banalt, så hellere tie. Nogle dage er man sprudlende og ordene vælter ud på smukkeste vis eller i et virvar, andre dage vil de bare ikke ud. Jeg kan opleve det samme når jeg skriver; men det hænger ikke altid sammen. Der er dage, hvor man er velformuleret i det talte; men kan ikke skrive og modsat. Nej det med sproget er ikke nemt. Tak for dit tankevækkende digt.
1 dag, 1 time siden
1 dag, 1 time siden
Mille Millet (Mille Mille)
Lunser
Og måske afhænger det også af den lille luns :)
1 dag, 1 time siden
1 dag, 1 time siden
Ann R. Sørensen (Savanti)
Der var dage
Svarkommentar
I er alle sammen forkert på den. Men det handler om sex.
Men tak for jeres kommentarer alligevel .
Så må i gætte jer til resten :)
1 dag, 1 time siden
1 dag, 1 time siden
Mille Millet (Mille Mille)
Tanker om depression
Der ligger meget livstidsdom i dine vers - meget opmuntrende.
1 dag, 1 time siden
1 dag, 1 time siden
Mille Millet (Mille Mille)
Der var dage
Jeg kan godt lide det. Måske er det utryk for menneskelig tvivl at sove med lemmen på klem og ikke være i stand til at overgive sig.
1 dag, 1 time siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

310Christina Harritz (Anniina)
95Sys Høj (Forårsglad)
77Ansu Orheim (Prem)
73Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
72Hans Ib Noe Hansen
62Poul Erik Pedersen (Poulerik)
60Caroline Søholm (CarolineS)
53Buller Jensen (Spicey2)
46Ard Malraes (Elissari)
46Claus Poulsen (ClPollux)
44Niels Engdal (evighedsblomst)
42Ann R. Sørensen (Savanti)
38Ulla Hexibru (heksemutter)
38Ida Pedersen (Anita A)
38Charlotte Blanca (hvemerjeg)
31Poul Brasch (Blækhuset)
30Mette Boe Christensen (MollyTrine)
28M.E. Elberg (melberg)
27Inge Erhard (Inghard)
26Jimmy Acaster (Kafkaesque)
24David Hansen (David H)
23Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
22Niels Cenius (Snowlion)
22Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
21Lejsy Storm
21René B. Johansen (Renebj)
19Camilla Morpheus (Morpheus)
17Michael Sørensen (Biker Mike)
17Britt Kjellerup
17Mikkel Skau (Mikkel12396)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

126Christina Harritz (Anniina)
107Ann R. Sørensen (Savanti)
90Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
81Sys Høj (Forårsglad)
65Hans Ib Noe Hansen
56Finn Prang (Fipra)
56Anastacia Svensson (AnaVienna)
55Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
52Mette Boe Christensen (MollyTrine)
47Caroline Søholm (CarolineS)
45Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
44Buller Jensen (Spicey2)
39Charlotte Blanca (hvemerjeg)
38Ansu Orheim (Prem)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
36Klaus Nørgaard Jørgensen
34Ulla Hexibru (heksemutter)
33Ida Pedersen (Anita A)
33Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
30Niels Engdal (evighedsblomst)
29Nicolas Jessen
25Inge Erhard (Inghard)
24Britt Kjellerup
23Claus Olsen (Clauso)
21Benny Frits Andersen
21Kristina Krille
20Leah Hartwig (L. K. Hatwig)
20Artemis Lock (Wandering Star)
19Claus Poulsen (ClPollux)
18Camilla Morpheus (Morpheus)