Dette digt forklarer, hvad mange mennesker bliver eller er blevet udsat for, nemlig det at blive forladt, ladt i stikken, af den, som bør være allernærmest; moderen eller faderen. Det udtrykker afmagt, sorg og et afsavn, der er hjerteskærende. Med sin enkelhed fremtræder et klart og tydeligt sprog, der ikke efterlader nogen tvivl om budskabet. Rørende digt!