Flot i sin enkelthed.

Hej Karsten :)

Jeg er vild med at du med så få ord frembringer en stemning i dit digt.
Urets og tidens præmis der langsomt forsvinder.
Solen som man tror man har set for sidste gang.
Ens egne tanker der under tiden gør mere skade end gavn!
Indtil man påny mødes; af daggryets favn.

D

Meget enkelt og dog kan man ligge meget mere i det hvis man leger med teksten.. tak for den :-)

Et meget "himmelsk" digt, hvor jeg især godt kan lide, hvordan du anvender den tematik tvetydigt; himmellegemer, religion (Gud, Lucifer, m.v.). Jeg finder det ret eksistensomhandlende, især med kontrasterne; solen, der strejfer ansigten, mens skyggen lurer i ryggen samt benævnelsen af Gud og Lucifer - hvordan eksistensen både tilbyder det euforiske, men også det bedrøvelige og melankolske.