hej Kristian.
en dejlig slimede en. smiler.
mvh Schane.

hej Kristian.
ha ha ha
jeg vil også ha´
mvh Schane.

Fantastisk fortælling. Jeg fandt den i går aftes, og jeg måtte ind og læse den igen nu. Den er simpelthen skøn.

jeg må indrømme jeg så et klart billede af flemming, der er voksen men stadig bor hjemme hos sin tykke sukkersyge mor..han er sårn en der, når moderen endeligt kradser af af sin sukkersyge, så bliver han boende i huset i hendes ting...måske endda overtager hendes rolle i stolen...og når han endeligt får sig en kone, har han hentet hende i hviderusland :) flot billede faktisk:)

haha - ulækker men sjov:))

Jeg må indrømme, at jeg har samme mening som Birte. Det er mest moderen, vi hører om, og det er desværre ikke ret interessant.

Forrygende novelle!

Dine billeder er som altid gode - bare det med de glemte solbriller og de andre, - der nævnes - dem der ligner noget motorcykelbetjente havde på i 70'erne. Det er altså godt.
Historien er fuld af melankoli og skønhed. Den novelle ville jeg gerne have stående i bogreolen - så ville jeg tage bogen ned, dreje den mellem hænderne og læse historien igen, for den er et meget fint billede på de mange venskaber, der forsvinder, fordi vi går hver vores vej i livet. Hvert ord er vigtigt her.
"Fregnerne lå som en plettet rødmen i hendes lyse ansigt." - Det er godt. og her: "Kun Lis og Drude blev siddende i græsset, med store solbriller og små smil." Den slags små billeder er guld værd i min optik.

Jeg er rigtig glad fordi jeg læste denne blændende fortælling. Du er meget dygtig.


Mikala

Utrolig smuk novelle. Elsker dit sprog!

Sidste dag med kliken! Fin og vemodig novelle. Jeg kommer til at tænke på den klike jeg selv var med i i 70'erne. Hvad er der mon blevet af de andre? Vi skiltes dog ikke på denne bevidste måde, dryssede bare i hver sin retning. Jeg synes det er en meget god og tankevækkende historie.
Kåemer

Rigtig flot beskrivelse af Henrik og omgivelserne set med hans øjne. Man kan tydeligt se moren for sig samt lærernes velmente råd, og måden Henrik trækker sig længere og længere ind i sig selv er virkelig rammende.

Jeg kunne godt have tænkt mig at der skete en konflikt af en eller anden art, for at rive alle ud af den trykkede stemning, så ville den også lige have været det længere. Den slutter alt for hurtigt, det havde været interessant at følge Henrik lidt mere.

Vh Susan

En knivskarp skildring af en skole-hjemsamtale, som træder lysende frem i al sin tragiskkomiske sandhed om de voksnes afmagt og mangel på forståelse. Eminent sprog - både af dialogerne og af Henriks "dissocciasering", som det med et psykologik ord så fint hedder, når man træder ud af kroppen og flyver væk og ind i en parallelverden, hvor stormen raser.

Hej Kristian

Godt øjebliksbillede, der trækker tråde lidt tilbage i tid, og giver anledning til reflektioner over skolesystemet, og den måde mennesker omgåes på.
Skal man være social?
Helt personligt er jeg lidt irriteret over måden moderen skildres på. Hun forekommer mig at være ensidigt fremstillet. Dog kan jeg forsone mig med det, hvis jeg opfatter hende skildret som set gennem Henriks sanser.
Sproget fejler ikke noget, og afsnittet med sneen er flot.
Jeg synes dog godt historien kunne udbygges, så der f.eks kom lidt baggrunds-glimt

vh. Pia H

Arhhh ....

Jeg bliver nødt til at være hård ved dig igen. I anden gennemlæsning er jeg så sur på dig at jeg sidder og leder efter tekniske fejl. "HAHA, jeg fandt en run-on"

Du er mester i dialog og underspillet stemningsopbygning. Måske endda den bedste i denne konkurrence. Men for xxxx hvor er det uforløst og ... arhhhh.

Wow. Den var virkelig god. Den følelse han har er virkelig godt beskrevet, jeg blev helt rørt.

En kort, men velskrevet historie der med det samme fangede mig.
Drengedrømme, kan jeg selv huske fra min egen skoletid.
mvh. Michael

Efter min meningen er din novelle alt for kort.. Jeg mangler helt klart noget mere handling. Men på den gode side, jeg fanger helt klart hvor du vil hen med novellen, og du bruger også storm på en god måde.. Der skulle bare noget mere fyld på historien, og det tror jeg helt klart godt du kan..

Egentlig en ret realistisk novelle, - jeg har set et eller to af den slags forældremøder, hvor eleven bliver spurgt og så alligevel ikke spurgt. Det handler kun om, at de voksne skal føle, at de har gjort noget ved sagen. Novellen er skrevet i et godt sprog, men jeg er enig i "cigaret"-kritikken, - hvis man da kan kalde det kritik, det er måske mere en diskussion om æstetik. Jeg synes, det virker som en novelle, der ikke er kommet igang, - eller novellen kunne fungere som indledning til en større novellle/roman om Henrik. Det er mest af alt en personkarakteristik af Henrik, som er en, af verden, misforstået drømmer, der sover i timerne og læser i frikvarteret. Jeg vil ikke sige, at han er nogen stakkel, virkelighedens outsidere har det meget værre, men derfor kan han sagtens være inde i en spændende udvikling, der kunne skildres.

Denne tekst beskriver fint den storm ( eller stilhed? ), der foregår inde i Henrik.
Man kan levende sætte sig ind i, at han helst vil være et andet sted.....uanset hvor han er!
og det opfatter jeg som pointen: at man ikke ritig føler sig til stede i verden, som om den er en boble udenfor?

Dit sprog er fint og velovervejet, få at få den største effekt...uden ord.

så et godt bidrag til konkurrencen.

og held og lykke med det!

Novae/Mikael

De fleste roser har du allerede fået en gang, men du kan sikkert tåle at få dem igen:
Da jeg først så titlen på oversigten over konkurrencenoveller, var det ikke lige én der sprang i øjnene. Men hold op hvor den bare passer på novellens handling.

Og en genistreg som denne kan vel ikke fremhæves for tit: "mens ordene, der ikke betyder noget, marcherer ud af det store skæg". Specielt i kombination med de øvrige beskrivelser af Claus, herunder hans faste stemme. Det er en af de sætninger man for evigt ville ønske, man selv havde komponeret.

Men jeg er så enig i, at der er FOR meget, der står mellem linjerne. Jeg kan godt ane/gætte mig til, at Henrik bliver mobbet og udsat for lidt af hvert siden han søger ned på biblioteket. Og moren får du tegnet så detaljeret, at jeg forstår hvorfor hun er uvidende om det. Claus bliver tegnet som en lærer af den gamle skole, som mener at børn må lære at klare sig selv. Men at klasselæreren ikke skulle have nogen nærmere idé om hvad der reelt foregår, den har jeg svært ved at kapere. hun virker jo bestemt ikke uengageret i Henrik, tværtimod ved hun at han læser mange bøger og forsøger at stive ham lidt af med bemærkningen om at han er god til at læse.

Stormen får du inddraget som et underholdningsmoment, noget som i Henriks verden får sit eget liv. Igen et positivt indslag.

/Gitte

Nej, for en herlig historie! Nåja, herlig? ... det er nok ikke det rette ord for et så alvorligt billede af en indesluttet dreng. Sådan føles det alligevel, når det er så præcist skrevet. Man mærker, at der er store muligheder i den dreng, men det er ikke de muligheder moren og læreren forventer. Håber han trænger igennem med sit, og ikke bliver alt for kuet.
Kåemer

Hov, glemte lige at kommentere din titel. Den passer bare virkelig godt til novellen!
Vi kender den allesammen. "Det går meget godt." Det er næsten en selvfølge, når nogen spørger os, hvordan det går. Super! :)

Der er noget utroligt velkendt over Henrik, må jeg sige, og han vinder hurtigt min sympati. Jeg synes, dit sprog er godt, og der er et eller andet virkelig interessant ved dit sidste afsnit, selvom jeg ikke lige kan sætte fingeren på det. Tak for god læsning! :)

En sød lille novelle, om tiden i folkeskolen, som de fleste nok husker den. Syndes dog den var en andelse for kort.

Jeg synes du skriver mega godt. Helt vildt. Det var en rigtig god novelle, og jeg elsker den måde du beskriver moren på i begyndelsen...
Jeg kunne dog ikke rigtig forstå slutningen. For mig er den en smule forvirrende, eller er det bare mig?
Super novelle.

Mvh. Marie