Hej Kummail,

mega fedt digt, ligesom dine andre jeg har læst. Altså, for mig fedt fordi jeg læser en frustration i det, der både er introspektivt og observerende ud af. Samtidig har det rytme og uforstilte rim, samt masser af spørgsmål opfordrende til dialog - trods teksten selvfølgelig er monolog, som al tekst. Dit værk føles autentisk, uanset om det er det eller ej, og som et spørgsmål, en undren, mere end en løftet pegefinger... endnu en.

Samtidig... der er en anektdote jeg hørte for mange år siden, om et inuitisk jagtritual - jeg hørte det via Dead Prez - Wolves-tracket, hvor Omali Yeshitela's tale er lagt på et beat, ala hvad Immortal Technique gjorde med Mumia Abu Jamal (Yeshitela's fulde tale samplet er online). I jagtritualet jager man ulve, for at beskytte byttedyr fra at vandre væk.

Man tager en kniv og smører blod på. Man stikker kniven i sne, vendt opad. Ulve kommer så og slikker blodet - samtidig skærende tungen op men pga sult slikkende videre, tabende livet til selvmord, så at sige.

Nej, bandemiljø (her inkluderende 'rockerne' som ikke er en skid bedre eller værre, og som jeg går ud fra at teksten er til) er da åbenlyst selvdestruktivt, og hurra for en modig tekst som din - måske ikke nående prospekts da Fyldepennen måske ikke lige er dem, men hvem ved, måske nående en der kan nå dem - der kan inspirere, inspireret af "Frygten - The Red". Eller endda lederne, der så sandelig læser; ligesom musikerne og andre. Endda modstanderen. På hindi har man ikke et ord for fjende.

Hvornår lægger de våbnene fra sig? Det spørgsmål kan jo bredes ud - man inspireres vel af sine "ledere", det være sig demokratisk valgte, den lokale direktør eller hvadend for en top af en pyramide man beskuer - enhver på toppen af pyramiden af lort skaffer sig våben, måske endda troende at lotussen på toppen er et.

Jeg ved dog ikke om spørgsmål er vejen frem - om sokratisk dialog kan gøre det? I Hip-Hop, du ved, kulturen der har stoppet den ene gadekrig efter den anden, er der mere tradition/kutyme for at gå efter struben end hjertet - her taler jeg selvfølgelig undergrund. I'm underground till under ground. Prisen er selvfølgelig som regel drab på budsenderen, eller tortur ala hvad kunstneren og fredsmægleren Lowkey blev udsat for, da han, veltimet, bevidnede Grenfell Tower gå op i brand - altså bogstaveligt talt bevidnede sit lokalmiljø brænde. I øvrigt endnu uopklaret.. selvfølgelig. #justiceforgrenfell #justice4grenfell

I filmen "La Haine" er der en anden anekdote jeg kom til at tænke på ift. din tekst - om en person der hopper ud fra et højhus, og på vejen ned siger "4. etage - så langt så godt! 3. etage... så langt så godt! 2. etage..." osv.

Anyways, tak for en inspirerende tekst, ligesom dine andre. Det er fedt at dit værk er både et spørgsmål men uden tegn, og samtidig en, tolker jeg, frustreret dialog.. hvordan kan emnet også være andet?! Hvis der føles for det, håber jeg at du stadig skriver, eller er kreativ på anden vis, for der er da mere brug for dialog nu end nogensinde før :-) Tænk hvis vi havde ledere af landet/verden der lyttede... fremfor at kravle op på pyramiden af lort, mistende lugtesansen undervejs, hvorefter en ny kravler op. "Alle floder flyder mod havet, fordi at det er placeret lavere end dem - ydmyghed er dets styrke" - Lao Tzu.

mvh Ansu
PS: "Wu-tang is for the kids!", sagde en berømt svensk snowboarder hver gang til X-games, konkurrence for freestyle-sport, forsøgende at korrumpere den. Gudskelov for musik, gudskelov for poesi, gudskelov for kreativitet der kan nå alle aldre - og gudskelov for dem, som dig, der tør spørge, og som måske tør pege med én hånd, men gørende noget andet med den anden. Som ikke bruger universaltegn ;-) // https://www.youtube.com/watch?v=tp_bK2mUiBk&list=PLxIfxBdMuflC3Eml99oShKlUzmYZS3ATj&index=11