Hej Laila.

Rigtig god beskrivelse af en nattehimmel. Næsten som at være der selv.
Fint med strejfet af magi.
God titel.

Vh. Pia

Beskriver godt en klar flot nat, kan se natten for mig selv når jeg læser det.
kan jeg godt lig.

Ja, det er så fin en skildring af nuet, helt fotograferet af, næsten.

En meget meget velskrevet tekst. Der er kun et par meget små ting, jeg kunne pege på, men de betyder ikke det store. Personerne virker ægte, selvom novellen er ganske kort, og dit sprog har i øvrigt en dejlig levende positiv klang, som det er en fryd at læse.

Knus
Vagn

Det der er specielt i denne historie er ikke handlingen, for der sker jo ikke ret meget. Selv det lille intermezzo med den mobbede pige bliver ikke dramatisk. Det specielle er stilen, som du gennemspiller konsekvent. Det er Mirabellas følelse af, at det er en perfekt dag, og vi er ganske enige med hende. Det er nu lidt underligt, at mange ikke vil acceptere hende, for det hun er og gør virker jo meget uskyldigt, for ikke at sige perfekt.

Da stilen nu er så stram og velgennemtænkt, er der mange steder den burde strammes op. Eksempler:

Varme sol og varme seng. For meget varme. Sengevarmen kunne sløjfes.

En sommerfugl med "farvestrålende farver". Dobbeltkonfekt. Det må vel bare være en farvestrålende sommerfugl, eller det kunne være farvestrålende vinger.

"rede hendes lange lyse hår". Skal nok være "sit".

"iskold isthe". Dobbeltkonfekt.

Dette er ingen kritik, eller i hvert fald er den positiv. Gør en dejlig novelle perfekt, lige som Mirabella er det.

Kåemer

Fin lille novelle jeg føler bare, at der mangler noget, som om den ikke er helt færdig. Har jeg ret i det eller?

Hej Laila.

Jeg fik lige set, at du var online og blev simpelthen så glad, at jeg ville fejre din tilstedeværelse med en kommentar til dig. Jeg holder mig så til de overordnede linjer, da du vel næppe har den store interesse i at jeg flueknepper en 6 år gammel tekst. Altså ingen rettelsesforslag på detaljeplanet.

Historien og dit sprog har jeg (næsten) kun ros til. Begge dele rammer den klassiske eventyrstil klokkerent, og begge dele er medrivende og let at følge. Dejlig læseoplevelse.

Jeg har dog en lille smule kritik også:
Rent sprogligt holder du fint den lidt poetiske og gammeldags stil, der bruges i de klassiske eventyr, men nogle få steder smutter det, og du bruger nogle ord/vendinger der skurrer alt for moderne i mine sarte ører, og som derfor river mig ud af historien et øjeblik.
Tænker her på ord som ´populær´ (afholdte? folkekære?), ´monstre´ (uhyrer?), ´enormt smukt´ (virkelig smukt?)og ´suite´ (gemak?).

Handlingsmæssigt virker det lidt som om de to søstre lever i hver sin tidszone:
Lilje befinder sig 1 nat i skoven og 4 dage hos heksen, men imens har Rose tid til at styre riget med hård hånd, sætte flere og flere i fængsel og blive så upopulær hos befolkningen, at de undrer sig over hvor Lilje er blevet af.
Her skulle du måske have givet Lilje lidt mere tid ude i den store verden.
Og så synes jeg måske, at hun slipper lidt let fra heksen. Din opbygning er ellers fin (og sjov), men jeg kunne godt have ønsket mig, at heksen vågnede og forsøgte at standse hende, i stedet for at heksens raseri bare er noget der foregår som en fjern og ufarlig torden.

Et par citater fra teksten:

Nok var det fint at være prinsesse, men det var bedre at være dronning.
Dejlig sætning, og dem har du mange af undervejs.

Rose sad på det der tidligere var hendes forældres troner
Denne kunne jeg til gengæld ikke lade være med at fnise af. Rose må være temmelig bredrøvet hvis hun er i stand til at sidde på begge troner på samme tid. c",)

Men alt i alt en fornøjelse at læse dit eventyr.

Mvh
Eddie

Spændende digt, der giver stof til eftertanke
Jeg falder især over, at verden er fuld af farver, men alligevel ser "du" kun det blå...
En rigtigt spændende tanke, som der kan være mange tolkninger på.
Jeg kan godt lide, at du ender ud i et spørgsmål, et spørgsmål om forståelse og måske accept?

Jeg er ret vild med dette digt, der er så mange muligheder i det - så mange mulige fortolkninger. Det er super godt fundet på, og jeg synes også, at det fremstår rigtigt godt.

Smukt.
- trudi

Hej Laila

Sødt digt. Genkendelig morgenstemning :-)
Jeg tror dog det kan blive endnu bedre, hvis du leger lidt med ordene.
Kan se det er længe siden det blev publiceret, så måske har du næsten glemt det?
Synes dog det er for sødt til at fremstå med nul kommentarer :-)

Pia H

Som de andre allered har sagt, mangler der noget konflikt, men udover det synes jeg, at du skriver helt fantastisk. Jeg blev personligt i godt humør af at læse din historie, og jeg tror måske også, at det var formålet, eller hvad?

Du formår med meget få ord at få læseren til at føle at man er i polarnatten.
Og her fanger du netop den rette stemning: Stilheden sænker sig atter over ødemarken
Som om intet var hændt
Super skrevet.

- Ayoe.

Jeg er meget enig i Dinos kommentar, for det er også mit indtryk efter at have læst beretningen om en tur til stranden - men man siger at essensen i al fiktion er konflikt - (for den skaber blandt andet flow i teksten) og den mangler her. Derfor sidder jeg tilbage som læser og tænker - gad vide hvad hun ville sige med den tekst? Jeg synes dog du har en masse gode billeder og man var klart med på stranden. Jeg savnede bare en konkret slutning eller som sagt konflikt i teksten.

Mikala

En lille kommentar til Laila Wolffs: Strandtur.

Hej Laila.

Det er nok altid dejligt at være med en sød pige på stranden! (Selv om jeg ikke kan huske selv at have prøvet det.)
Din fortælling er sådan set OK. Kun ganske få slåfejl - dem laver vi nok alle?!
Problemet er: At - hvad sker der så? Kunne vi ikke få et lille drama med? At den lille dreng er ved at komme betænkeligt nær til vandet alene? Eller at den svedige mand følger efter pigen til ishuset og i køen lægger en klam hånd på hendes bag? Eller ser hun en uartig dreng, der svømmer med en hajfinne? En hajfinne der får hende til at gyse, da hun husker en ven, der på en tur til Australien kun med nød og næppe undgik et hajangreb? Ser hun en anden pige, med en figur, der gør hende syg at misundelse?
Kort sagt et lille tvist, der skaber lidt spænding, der gør denne strandtur til noget anderledes end det sædvanlige. Man mindes Dan Turells: "hverdagen -jeg holder af hverdagen!" Der er nok lidt for meget hverdag over historien.
Laila - er du lidt bange for at skrue op for charmen? Prøv næste gang at risikere lide mere!
Jeg gentager: Fortællingen er OK i sig selv. Men gør den lidt mere "giftig!"

Med venlig hilsen Flemming Dalsgaard.

Ganske glimrende digt, baseret på et eventyr. Om dette så var H.C.Andersen eller Brødrende Grim, husker jeg ikke.

Venlig Hilsen

Leif Mandrup Christensen

Ganske glimrende og spændende tekst.
Held og lykke med dine kommende tekster.

Venlig Hilsen

Leif Mandrup Christensen

Jeg kan godt lide, dit lille digt. Det er sådan ét, der direkte rører dit hjerte. Håber du fortsætter på den måde.

Tak for en god historie. Jeg har læst den for min datter på 4 år og hun syntes den var god lige som jeg også syntes det var et godt eventyr.

efter jeg har læst denne eventyr, så tænkte jeg wooow :D d ha gjort et godt stykke arbejd. det må jeg nok sig:D

Kære kusine
En blind mand høre alting mere klart han blir ikke vildledt af skønhedens bedrag.flot skrevet. Knus Jette

JEG SYS AT DEN ER VÆLDIG GOOD

jeg kan godt lide historien selvom har jeg skrevet den til stil om min lære gav mig 10 tal tak for den bedste eventyr jeg har høret

Hej

Sjovt at læse din rejsedagbog fra Goslar. Jeg sad og søgte under Achtermann på nettet, da din beskrivelse kom frem. Du har en meget udførlig beskrivelse af tur, hotel osv. Faktisk fuldstændig i detaljer. Jeg læste den med ekstra stor interesse, da jeg om netop 2 dage rejser til Goslar og skal holde jul på Achtermann med mine forældre. Så nu ved jeg lidt mere om de muligheder, der er i byen og på hotellet. Vi skal bl.a også til Wernigerode.

God jul.

Bettina Thomsen

Jeg kom til at tænke på filmen Blå, der handler om tab og sorg. Den bruger meget de blå farver. Det er en meget interessant måde, du bruger blå på her, at din verden er blå selv om den er fuld af farver. VH Mons.

Jeg kan godt li' historien. Selvom det er den klasiske: den gode mod den onde, hvor den gode må en masse ondt igennem for at vinde, har du formået at lave en ny og interessant historie til at fylde skabelonen.

Historien kunne dog blive meget mere spendende hvis du puttede lidt mere handling ind i den. Bla. i heksens slot og i den endelige konfrontation.

Det afsnit jeg synes er bedst er der hvor Lilje lister sig ind i heksens soveværelse, så jeg vil tillade mig at komme med et par idéer til hvordan du måske kan gøre det afsnit bedre.

Lidt af dit afsnit:
'På et tidspunkt vendte heksen sig i sengen og Lilje var et øjeblik bange for, at hun ville vågen. Men hun sov videre. Lilje nåede frem til bogen og åbnede den forsigtigt. Hun søgte og fandt den formular der ville ophæve Prins Stefans forbandelse. Lilje besluttede sig for at tage hele bogen med sig, i stedet for at skrive formularen af. Så med den store bog under armen, listede Lilje sig stille ud af døren igen.'

Mit forslag:
'Et af gulvbredderne knirkede, og heksen gav et grynt fra sig. Lilje stod helt stille, hun turde knapt trække vejret. Heksen mumlede et eller andet og vendte sig mod hende, i det øjeblik troede Lilje at heksen var vågnet, men hun skubbede bare puden ind under hovedet og sov videre. Efter hvad der føltes som evigheder nåede Lilje endeligt frem til bogen og åbnede den. Den var fuld af trylleformularer, opskrifter og mærkelige tegninger, hurtigt bladrede hun gennem bogen og fandt den formular hun søgte. Hun læste den en gang, men nej den ville hun aldrig kunne huske så med den store bog under armen listede Lilje sig ud af værelset igen, i sidste øjeblik kom hun i tanke om det knirkende bræt, så hun trådte ikke på det denne gang.'

Jeg håber du kan se hvad det er jeg har forsøgt at gøre ved dit afsnit. Jeg har forsøgt kun at omformulere, men jeg kunne ikke dy mig da jeg tænkte på hvad det mon var der fik heksen til at vende sig.

Håber du kan bruge mine kommentarer.

MVH Martin