Hej Mads Poulsen. Per Nilen her! Jeg var umiddelbart imponeret over din lille fortælling om " Vredens Gud" ---Der var en god pen der! Jeg synes godt om din skildring af den enkle og ægte skønhed som ensomheden kan rumme. Der er en umiddelbarhed og en troværdighed i skildringen som fanger fra første bogstav --God sans for detaljer: Rådyrenes opførsel. Figuren af frostsikker cement, tårnet der mangler et ben, de skæve fliser ved terrassen--Disse fortrolighedens detaljer ,der jo er så vigtige byggesten i en fortælling---Desuden er fortællingen så ganske blottet for jammer og klage og det underbygger jo den piberygende eftertænksomhed --Tak for snakken. Vi tales forhåbentlig ved--

Hej
Jeg kan godt lide din essayistiske tilgang til stoffet, den skal du forfine og arbejde med for her har du virkelig talent. Rigtig mange gode betragtninger som bliver objektive og lader læseren selv funderer videre over tingene. Tak for læse oplevelse.
KH
Sujatha

Jeg er helt vildt med, at søvnen kommer op i udkigstårnet næsten som en person. Det er virkelig levende beskrevet, og super fedt at læse. Som en anden læser også skriver, kan man tydeligt mærke hovedpersonens personlighed hele vejen gennem teksten, og det synes jeg ofte er noget af det som halter i noveller og andre kortere tekster. Men ikke her.

Har du læst "Doppler" ? Den handler også om en mand, som flytter fra parcelhuskvarteret og ud i skoven. Din historie minder ret meget om Doppler, men ikke så meget, at det gør noget.

Reflektionerne over, om lykken findes i parcelhuskvarteret eller i skoven er meget tidssvarende. Folk bandlyser jo alle sociale medier og rejser rundt i asien for at finde sig selv, eller de lever af stenalderkost. De gør det måske for at finde noget mere, deres "nye lykke" som hovedpersonen i din novelle kalder det. På den måde er din tekst egentlig ret realistisk. Tak for god læsning :)

Hvor er jeg glad for, jeg faldt over denne novelle - det var lidt tilfældigt, men også rigtig heldigt, for så kan jeg følge med i dine skriverier fremadrettet. :)

Du har en smuk fortællerstil, der er en helt særlig stemning gennemgående i din tekst som gør, at jeg føler mig tæt på din fortæller, på hans mentale tilstand og på den historie om hans familie, som du har ladet stå næsten uvist. Jeg får en fornemmelse af ro, mens jeg læser - du ved, hvor du vil hen, og vi når derhen i et dejligt, naturligt tempo.

Personligt elsker jeg historier der taler om det menneskelige uden at nævne det - og det synes jeg, du gør med din fortælling. Dine ordbilleder griber mig hundrede procent. Jeg har ikke brug for mere baggrundshistorie og kunne, ligesom Morten, måske også have klaret mig med mindre - men det der er, fungerer fint nok for mig som læser.

Jeg ville overveje, om sætningerne nogle gange kunne flyde bedre rent lyrisk (du starter mange sætninger med "Så", f.eks., og det giver mig til tider en fornemmelse af opbrud), men det er også en smagssag og handler måske mere om, at din stil er anderledes end min egen. :)

Bedste hilsner og god vind med det skrevne,
- Polina.

Hej Lars,

Velkommen på Fyldepennen!

Fed titel! Fuld af urkraft og storhed. Når man så læser de første sætninger bliver man nysgerrig efter hvad forbindelsen er.

Meget original historie og en personlig stil og personligt blik på dit stof, det er ikke så tit man støder på det. Man får hurtigt en fornemmelse af fortællerens personlighed, ikke fordi du beskriver den direkte (hvilket jo også tit bliver lidt klodset), men fordi vi får lov til for en stund at opleve verden gennem hans specielle blik.

Fuldt af fine små sprogstykker. Jeg kan specielt gode lide: ”Jeg har det godt i den tavshed der er mellem dyr og mennesker", enkelt, smukt og dybsindigt, lige som det skal være, men der er også andre, som også den forrige kommentargiver bider mærke i.

Jeg tænker lidt på den følelse som jeg får gennem teksten. Du beskriver vreden han føler, hans trang til at råbe det ud, men gennem hans blik får jeg mere indtryk af en vemodig sorg, end en (indestængt) vrede, det ved jeg ikke helt hvordan du selv ser.

Det er en balance hvor meget baggrundshistorie der skal ind. Man kunne både vælge at skære alt omkring hans fortid væk og blot lade læseren fornemme det eller udfolde den langt mere end du har valgt at gøre i denne omgang.

Jeg synes, du skal skynde dig at få skrevet en masse mere og lægge det ud, så folk har mulighed for at læse det. :-)

Mvh. Morten

Så tager han sin trillebør, og kører rundt i haven for at samle min vrede sammen i trillebøren. Bagefter går han ud i verden for at aflevere vreden, der hvor den hører hjemme.
De får vand, og jeg får stilhed, og der er ikke brug for frygt i den aftale. Vi er gensidigt reserverede og trygge.
Det er søvnen, der er på vej. Hun kryber ned under tæppet til mig, og mens jeg sover, viser hun mig de billeder hun havde med.
Så tænker jeg på alt det der kunne have været, og på det der ikke blev, og jeg tænker på følgerne af at det alligevel ikke blev sådan.

Blot nogle få af de dejlige og lyriske billeder du bruger, Virkeligt godt skrevet og beskrevet, du rammer ind i ursjælen, altså den del der ikke er ødelagt af hverdagens rivialhistoriske viskelæder.