Dejlig beskrivende tekst, og dejligt at læse om dette emne, da jeg selv har været der. Og det rette i det nødvendige i at passe sit medicin indtag. Samt uden medicin, destrueres man langsomt. Jeg er rigtig glad for at læse dit digt, og kom meget gerne med flere ????

Hold da op jeg kan se, at jeg allerede har skrevet kommentarer til dette digt et par gange før. Det beklager jeg, men jeg er simpelthen så vild med det. Det fanger mig. virkelig. Det er som om jeg altid vender tilbage til det...

Kære Lisa,
Jeg er vild med at du skriver dette digt på den måde, som du har gjort - altså at sætningerne er korte og nogle gange kun bestående af et ord. Det giver rigtig god mening for teksten. Jeg er helt enig med hvordan du beskriver, at man ikke kan huske hvorfor man skar i sig selv første gang - men at man kan huske følelsen det bragte. Helt ubeskrivelig følelse. Og hvordan man ikke kan stoppe, når man allerede er begyndt. Til sidst føles det også som at der ikke er andre udveje... Tak for at dele dit rørende digt med os!

Hej Lisa,

smukt og originalt skrevet, autentisk og opfindsomt kreeret - jeg tænker at værket her er et skole-eksempel i dels "Stream of consciousness"-kreativ proces, og dels et skole-eksempel i at holde det ægte, nede på jorden. Selvomsorg. Og åh ha, hvor jeg dog kender følelsen af at der i sindet er brikker der ikke passer sammen - brikker som endda føles som brudstykker af sjælen, itu.

Gudskelov er liv vel ikke et puslespil, hvilket enhver der har været i et kreativt flow, hvadend flowet foregik på tastatur, med pensel eller med våde hænder med opvasken, inderligt ved = ingen kan reduceres til et ord, f. eks. "skizofren" eller "en med skizofreni". Uanset hvilken tese eksistensen og dens manifestationer pådutter én, så har man altid anti-tese i sig, eller potentialet til det = til at afvise deres/dens autoritet, og danne sin egen syntese.

Jeg læser en enorm styrke i dit værk her, trods den åbenlyse smerte. Jeg håber at alt er blevet bedre, siden dengang du skrev det, og at puslespillet enten er mere lagt, eller at du ikke længere spiller med - don't hate the player, hate the game :-)

En anekdote der hjalp mig lidt engang, fra Lao Tzu, 2500 år gammel digter fra Kina=

"Vi forbinder ege sammen i et hjul,
men det er centerets hele
der får vognen i bevægelse.

Vi former ler til en krukke,
men det er tomheden indeni
der holder på hvadend vi vil.

Vi hamrer træ til et hus,
men det er det indre rum
der gør det beboeligt.

Vi arbejder med væren,
men ikke-væren er hvad vi bruger."

-HDK

Flot beskrevet med ord hvordan det føles at tage antidepressiv medicin. Når man har taget medicinen i en periode, går det virkelig op for en, at man hellere vil være trist og deprimeret fremfor følelsesløs...

Hej Lisa,
Godt formuleret især angående dét at når man er begyndt, kan man ikke stoppe. "Jeg mangler mit fix" - dette er især flot og råt beskrevet. Din skrivemåde er så beskrivende, at jeg kunne se det hele for mig. Jeg er vild med slutningen, da du fremhæver hvor meget skyldfølelsen efter selvskade fylder... Håber du har det godt, ønsker dig alt det bedste.

Hej Lisa,

dine digte har virkelig en evne til at komme ind under huden og blive følt - det er forfærdelig læsning til tider, virkelig chokerende og så alle hår rejser sig, men du formår altid samtidig ikke kun at vække sympati men også solidaritet - ikke kun fordi at jeg selv kender til NOGLE af problematikkerne, men fordi du skriver hvad jeg læser som et 'flow of consciousness' - jeg mærker en tid passeret undervejs i værkerne, en proces som du vellykket introducerer, forklarer og afrunder, i dette tilfælde f...ing tragisk.

Ingen er deres diagnoser. Intet menneske kan reduceres til et ord. Men nøøøj hvor jeg kender følelsen! Jeg kender følelsen af at jeg er min betingning - at jeg er mit nu. At der i livet jeg pt. er, aldrig vil forandre sig. Følelsen af verden forandrer sig, men ikke jeg. Men det gør du, og jeg, vi alle, og hjernen udvikler sig fortsat til langt, langt op i alderen. Den gode udvikling hvor verden lige så stille ses i et andet perspektiv, og en selv ligeså - endda fortiden og minderne/traumerne, og endda nuet uden for tid - at den omsorg man er blevet frarøvet kan stjæles tilbage og nuet ikke være et helvede ELLER en himmel, men noget fortsat i proces. Stadig levende. For hvad det er værd læser jeg liv og styrke i dine værker, i dit mod til sensitivitet og aktivisme i at bryde sådan et tabu som skizofreni. Forhåbentlig vil man en dag ikke snakke om at der findes skizofrene, men mennesker, levende mirakler, der lider og kæmper bravt trods sygdom. Trods fordomme, trods ord, trods følelser, trods fjenden i en selv - den konstante kritiker, og trods dumme kommentarer fra fremmede der læser alt muligt ind i et værk som kun kunstneren kender den sande betydning af. Jeg håber at tematikken er aftaget, men skulle den dukke op igen - jeg fandt selv engang styrke i en tale jeg så på youtube (som nu er fjernet), hvor en indianer i en sal til publikum fra scenen spurgte "hvor mange af jer er efterkommere af slaver?" Alle rækkede hånden op. Han sagde så "gu er I sgu ej - ingen af jer er det! Der findes ikke slaver - slaveri er en betingelse - I er efterkommere af slavegjorte mennesker, af konger og dronninger, af krigere og pacifister, af høje og lave; af mennesker".

mvh Ansu

Hej Lisa :-)

Kort, fint og rørende digt - som et puslespil skal ting nogle gange smides hulter til bulter for at få brikkerne til at passe sammen, med billedet tonende frem fra et nyt perspektiv. Jeg håber at du stadig skriver, for dette og dine andre digte har en ganske unik karakter og komposition, en 'stream of consciousness' samtidig med at de har naturlig rytme og intellektuel dybde. Jeg håber at der engang kommer flere op men tak for dem der ligger herinde allerede :-)

"Hvis du vil blive hel,
lad dig selv være halv.
Hvis du vil blive lige,
lad dig selv være skæv.
Hvis du vil være fuld,
lad dig selv være tom.
Hvis du vil blive genfødt,
lad dig selv dø.
Hvis du vil gives alting,
giv alting op."
- Lao Tzu (den 2500 år gamle digters bog Tao Te Ching er tilgængelig gratis online)

mvh Ansu

Smukt digt og ufattelig godt beskrevet! Er især vild med det sidste stykke<3

Kære Lisa

Tak for en fin og dybt rørende tekst. Tak for din hudløse ærlighed.
En tekst der vækker genkendelse, for jeg har selv været der. Men hold ud kære! Dette selvhad kan man vokse sig fri af.
Må det gå dig så vel

Kh
Christina

et rigtig flot og rammende digt
som jeg helt klart kan relatere til

jeg håber du får styr på dit selvhad og får mere selvtillid
en ting er sikkert du er noget værd
og rigtig god til at skrive
husk det uanset hvad de indre stemmer siger

-Burningmoon-

Jeg er vild med den sidste sætning, der i er der tro og håb.
Godt skrevet

Voldsom, smertende og skræmmende – men alligevel så smuk i alt sin poesi ... og kæmp for alt hvad du har kær

Fed måde at sætte ord på indre og ydre! Stærkt.

Hej Lisa

Tak for en fin, fin og barsk tekst.

Du er en fuldendt digter.
Kort og godt skrevet. Fine billeder.

Du er virkelig et menneske, der kæmper

Må din stærke vilje bringe dig derhen i livet, hvor du ønsker at være.

Hold ud! Vær tapper!
Ingen smerte varer evigt.

Dødens magt er brudt!

Stærkt og dejligt digt. Mvh Ann .