Det er en tekst, som taler til noget, jeg tror, mange kender til. At ensomhed ikke har at gøre med, hvor mange mennesker man omgiver sig med. Men det er en følelse.

Hej Louise! Jeg læser dit gode digt som ambivalens hos et menneske, der både har behov for at være sig selv, og for at være sammen med andre. Det er fint at have kontakt med andre, men sommetider har man også behov for at kunne trække sig ind i sig selv. Måske skærme sig lidt for omverdnen, tænke sine egne tanker, gøre ting for sig selv - for senere at dele alt dette med andre. Så samværet med andre bliver rigere, at den sociale dimension også får ens eget aftryk Du får udtrykt meget på få linjer. Det er en fin kvalitet. Vh Niels

Jeg står uden for din mur
Men er slet ikke sur
Nu vil jeg ta’ mig en lur
Indtil det bli’r min tur
At bryde din mur

Blev lige lidt inspireret