Hej Louise! Dybest set er selvmord ens egen afgørelse- set udtra en kynisk betragtning.
Livet tilhører én selv. Men er selvmord et velovervejet valg? Er det ikke i mange tilfælde et råb om hjælp? Alle mennesker er vel lige meget værd, derfor fortjener alle at leve et ordentligt liv. Synes jeg. Dit digt rejser en masse spørgsmål. Derfor er det en god og vedkommende tekst, som jeg har tænkt meget over. Vh Niels

Kære Louise....
Organ donor bør vi alle være. Har været det lige siden jeg selv kunne bestemme over min krop og sjæleliv. Smukt og trist, men det følges ofte.
Tak.
Poul.

Meget smukt og fint digt, der i høj grad får en til at tænke over at tage stilling organdonation. Digtet giver også så mange billeder i mit hoved om den lille pige der dør men giver et ældre menneske liv samt lastbilchaufførens mareridt.

Tak for du deler dette digt, som rammer denne her stemning af håbløshed i nuet og angst for hvad der kommer. Det er et emne jeg selv har arbejdet en del med også i form af kronikker i Politiken, Information og flere aviser og blade.

I antik filosofi er der et begreb, som kaldes sorites-paradokset. Hvis jeg har en stor bunke sten og fjerner én sten, er der stadig tale om en stor bunke sten. Således bliver jeg ved med at fjerne sten, til sidst er der kun to sten tilbage. To sten udgør ikke en bunke. Forandringerne i stenbunkens størrelse er så langsomme og små, at de ser ubetydelige ud.

“fortyndingsargumentet” falder til jorden, fordi det hele tiden tager fat i den absolutte forandring – vi leder kun en anelse gift eller CO2 ud, vi brænder kun en lille smule skov af og vandstanden i verdenshavene stiger kun en lille smule osv. Mange ser kun den absolutte forandring.

Men vi bliver altså også nødt til at se forandringerne pr. tidsenhed. Lige nu er den hastighed, med hvilken stenene forsvinder fra miljøets store bunke, høj – og forandringsaccelerationen, er sikkert ikke engang konstant..

Kære Louisa
Dit digt har en meget fin opbygning,
2 skæbner op imod hinanden-
for at hjælpe må nogen dø-
faktisk meget dystert som du skriver
men realitet.
Vh fra Jytte

Hej Luise :)

Fremtiden er vel i morgen? Hvis ikke vi har ødelagt Jorden for meget?
Men hvis vi har ødelagt fremtiden uden at lære af fortiden. Hvilken fremtid er der så? :D

D

Meget rørene digt. Det er godt, at mindes om at livet er skrøbeligt, men selv et mistet liv, behøver ikke at gå til spilde!

Kh Lise

Dit digt er virkelig fint og godt og skrevet med et vigtigt perspektiv.
Jeg kan mærke frustrationen igennem teksten og får næsten lyst til at råbe alle op.

Kh Lise Emilia

Hej Louise! Du har skrevet et virkeligt godt og vedkommende digt, som tar temperaturen på det nuværende klimahysteri, hvor forslag til et bedre klima bliver mere og mere desperat. Dit digt beskriver på en letforståelig måde at vi med vores dovne og egoistiske indstilling, og vores besvær med at forholde sig til den virkelighed vi selv har skabt, har bragt os selv i en farlig og vanskelig situaton. Fremtiden er i morgen. Vi har travlt. Der er ikke tid til flere hensigtserklæringer, En direkte tekst uden så mange dikkedarer. Befriende. Vh Niels

Ordinære lidt prekære
Standard uden at egentligt være
Tak for at du gjorde din pligt
Og delte dette fine skriv

God pointe at fremtiden ikke er ude i fremtiden, men lige her i morgen. Jeg synes digtet meget fint viser den frustration, opgivelse og magtesløshed overfor klima-situationen, som ligger ved siden af, at mange prøver at gøre noget og at der heldigvis er stor bevidsthed om udfordringerne i dag. For det er faktisk svært for den enkelte at løse problemet og de strukturer, der skal ændres hvem har egentlig kontrol over dem. Godt skrevet :)

Hudløst ærlig om, hvordan det kan føles og leve med en forpint virkelighed. Tak, for jeg måtte læse med.

Kære Louise,

Kan godt lide dit næsten prosaiske digt. Fortællingen er gribende i sit nøgternt, registrerende sprog - og jo også ret voldsom. Er vild med dine rim og din rytme, din traditionelle måde at strukturere digtet på.

Bedste hilsner
Katrine

Utrolig godt og bevidst digt, som rammer lige i hjertet, kraftigere end man nok selv ville erkende.
Set bort fra at det er et kort digt, får jeg selv følelsen, af en helt historie istedet.
Meget godt skrevet :-)

"Så kan ikke lugter min angst." <- "kan" er vist en fejl?
Rigtig fedt digt! Du får fat i din læser, og ordene passer rigtig godt til stemningen. Det varmer mit hjerte når jeg møder digtere der dyrker de hårdere sider af sproget. Skriv mer' af den slags <3.

Sætter stort spørgsmålstegn ved den frigørelse og hvem den egentligt var for og håber jeg har fået mine to unger lært at opfører sig og behandle ordentligt ....håber både dreng og pige har forstået det..

Uha noget der lyder bekendt og ikke fordi jeg er udsat for det, men jeg har set det lidt for tit og ikke ukendt område for mig, men får mega ondt af at være vidne til noget som helst ...Tak fordi du sætter ord på og minder mig om at passe på mig

Det ridsler ned af min rygrad. Du bruger stærke ord, en stærk mening.

Jeg er næsten mårløs, men ros skal du have, for du har en stor gave.
Ord kan du bruge, og bruger du gør med success.

Hold da op Louise. Jeg har lyst til at give dig verdens største knus for dette digt. Det er virkelig barskt og siger rigtig rigtig meget. Største knus fra mig. Godt skrevet.

Ih, jeg er ellers sikker du at de klæder dig godt. Men som du meget sirligt formulerer det, kan jeg nok godt forstå. Skøn sammenblanding af ord.