Hej Louise,

jeg har læst "Gadespejl" flere gange, og har fået en ny oplevelse hver gang - som dine andre værker delt herinde er det på én gang dybt og samtidig ÆGTE. Jeg tolker dette digt som omhandlende søvnløshed - billederne underfundigt malet minder mig i hvert fald om når jeg selv ikke kan falde i søvn og er overanspændt - i bedste fald entusiastisk men manisk, i værste fald "som om jeg døde i går" og nu er et spøgelse eller en zombie, med nervesystemet i alarmberedskab. Men igen, det er et MEGET tvetydigt digt, og det kunne også være en beskrivelse af forelskelse. Eller noget helt andet. Mystisk, smukt og afgivende gåsehud, er det i hvert fald :-)

Dit ordvalg er originalt og overraskende, og såvel rytme som æstetik er blidt introduceret og vel afrundet. Jeg har læst at Aristoteles sagde at den bedste kunst først chokerer, så vækker sympati og til sidst afføder solidaritet; hvilket jeg tænker værket her er et skoleeksempel i. Tak for at lade dette mesterværk ligge herinde, på sjette år :-)

Kh Ansu
PS: Dit digt fik mig til at tænke på en vits om Mullah Nasruddin, en muslimsk komedie-karakter fra 1200-tallet som der findes hundredvis af vitser om, centreret omkring sufi lærdom - han afbildes ofte som siddende omvendt på et æsel og er kendt som "Det Viise Fjols". Jeg har desuden skrevet et digt jeg er ærkestolt af som omhandler joken, men nøjes med at dele vitsen her fremfor digtet ("Filosofindens Sten"), her ud fra hukommelsen:

Nasruddin skulle huske noget vigtigt. Noget YDERST vigtigt! For ikke at glemme det bandt han en knude på tøjet han bar, så ubehaget fra knuden skulle minde ham om det. Men alligevel glemte han han ud på dagen hvad det var han skulle huske. Hvad pokker var det nu? Han gik rundt og spurgte alle om de kunne huske hvad det var, i hjemmet og på gaden, men ingen kunne hjælpe ham trods alle forsøgte. Ud på aftenen sagde hans kone irriteret "Ej, nu klapper du altså i! For pokker altså, hele dagen har du intet andet lavet end prøvet at huske. Gå nu i seng skat!" - "Snart min elskede, men jeg er der næsten! Jeg ved at jeg kommer i tanke om det lige straks... Hvad pokker var det... Hvad pokker var det nu..."

Klokken 2 om natten kom han pludselig i tanke om hans kones vise ord natten forinden = "Husk at gå tidligt i seng."

Hej Louise :)

Ja vi må fromhed prise.
I disse tider hvor hver mand og kvinde lider.
Lider under pænhed og Cadeau:
Livet er trods alt bedst som to.

D

Hej Loise Rojeda Fischer (Rolou),

stærkt haiku-digt, inspirerende såvel som opløftende. Grundet tekstens alder forventer jeg ikke svar, men spørger alligevel; hvis haiku-digte SKAL foregå i nutid, er store bogstaver så ikke et regelbrud/tidsangivning? (Jeg har endnu ikke læst andres kommentarer)

Mvh Ansu
PS: den nu afdøde DJ/producer Nujabes (RIP, LTM), har inspireret meget kunst, med sin instrumentale musik, der blander et hav af genre, her "Reflektion Eternal"; https://www.youtube.com/watch?v=_qU2MXeAz1E

Top klonk:
K for kyndig kontakt
L for let dansende
O for gode oktaver
N for no nonsens
K for flydende digter kano karavane

Den gennemgående blå farve i digtet minder mig om Georg Trakls samling Sebastian i drømme. Der bruger han rigtig mange farver, særligt blå. Det er en del af den ekspressionistiske tradition, eller hvert fald hans måde at skrive på. Han var en foregangsmand. Jeg kan rigtig godt lide, at støvet på panelerne kan "larme blåt". Det er en finurlig sansemæssig oplevelse, at noget "skriger" blåt (tænker jeg).

Jeg forstår ikke lige helt de sidste linjer: "Det siger "Klonk" med dybde/Fra kanten af skålen" ... Hvorfor siger det klonk fra kanten af skålen? Der mangler noget sanseligt eller en årsag. Bliver skålen tabt på gulvet, så kanten af den siger klonk? Hvorfor er det vigtigt? Er det fordi der er et særligt blåt mønster på skålen?

Jeg kan ret godt lide: "[Jeg] ser hvor sart og fint/det egentlig er/med alt det nærvær". Det er så dejligt ligetil. En god registrering!

Haha. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg slog ufriviligt en lille latter op da jeg læste den sidste linje. Hvor er det fedt skrevet. Ikke lige det man havde forventet, men dejligt befriende og åh så velkendt og sandt. Godt skrevet. Zigna

Lille sjovt digt om en skøn elskovsnat..

Et interessant indblik i hvordan det kvindelige køn kan opleve en aften.
Vh. Andreas

Klar og tydeligt beskrevet, og en indsigt i modpartens oplevelse. vh DigiPoe

Så fine ord, der beskriver en velkendt fornemmelse :)

Virkelig interessant og velskrevet tekst. Elsker især sidste strofe som jeg synes er hårdtslående, men også smuk. Du maler nogle fantastiske scener med dine ord og sætter sammen på kryds og tværs, så du skaber nye og overraskende billeder. Virkelig spændende. Tak fordi jeg måtte læse med.

Hej Louise
Spændende digt med mange billeder jeg er især pjattet med:"vanvittig levende og rusten" og :"vemodet tæt mod huden men langt fra hinden" Et digt om livet spejlet i en rå "storbyverden". Billeder der kommer til mig af brug og misbrug/ sorg og glæde tak for ordene fra ulla

jeg kan godt lide dette digt
jeg synes det siger let om hverdagen
på en måde også let komiks sammen med
det kan jeg rigtig godt lide, og dejligt og se en
som ikke tænker, over hvad ord der er i digtet
det nemlig sådan jeg synes man skal skrive digte
man behøver ikke at gemme de ord som ingen tør at sige
højt væk =) =)

Hej Louise tak for dit gadespejl....sært tragikomisk og realistisk uden men kender til tingene (coke på en sommedag) og jeg følte jeg gik turen på hver sin måde og så er det godt skrevet Tak for gåturen forårsglad

Jeg får lidt sære billeder. Ikke negativt, men jeg er ovre i noget med ritualer. Men det er noget af et spring.. Godt og tankevækkende.

Halsen frilagt til bid?
Vist lidt mere end sidelæns alternativt.....
Spøjst, men fænger....
Hilsen levi

Jeg kan godt lide at jeg bliver snurret rundt af formen, og det tematisk er løst til at starte med, men munder ud i en interessant afslutning. Nogle gode sanselige betragtninger, men af en eller anden grund så hægter nogle af dem mig af digtet. (eksempelvis blød som fløde) Jeg ryger hurtigt ind igen, da rytmen skaber sammenhæng. Det billede jeg bedst kan lide er metal mod metal. Jeg hører det billede meget tydeligt, men ikke sikker på jeg kan sætte finger på hvorfor.

Vi begynder med ens krop og så måske forelske og et øjebliks sindsyge og elskov der slutter i stilhed..med den blottede livsnerve....Blot et gæt og det er smukt din beskrivelse af kroppen og den funktioner og resten skal man læse lidt mere, for at finde ud af og mit er gæt og hvad jeg får ud af det.

Et dejligt fandens i voldsk digt. Nerve, rytme og tone er på plads og samtidig er jeg i tvivl om tematikken, så jeg vil vende tilbage på et senere tidspunkt og læse igen..

Der er en løssluppethed og (kontrolleret) vildskab over digtet, jeg gode kan lide. Strukturen med at forsætte digtet på den forrige strofes sidste ord er også frisk og frejdig :) Så en ordentlig en på opleveren - men jeg tror jeg savner at få greb om en kerne galskaben drejer sig om :) Benny

Hej Louise..
Dejligt at læse om begær, sex og følelser i en rytmisk cocktail..
Kh Johnny

Meget sanseligt digt. Det skal der være plads til. Hvad jeg tror ville klæde udtrykket ville være hvis der var en vekselvirkning i tempo, som god sex har. Det her digt virker lidt som "Slam bam, thank you, mam" agtigt. Man skal jo ikke kimse af quickies i digt-universet, men afrundingen i digtet henleder på at det er mere end et hurtigt knald, som resten af formen distrahere fra. Jeg kan godt lide virile energiske digte, og det er dette. Anywho, bare en tanke herfra. Hold energien oppe!

Forfriskende saftigt og ligefremt digt, hvis indhold lever helt op til titlen. Noget af en gen-entre her på Fyldepennen :) Benny