kan godt lide alle de modsætninger, det er livet i en nøddeskal.

Hej Mads-Peder
Det "sære" må da være slutningen "gær". :-) Den fik mig til at smile.
Jeg kan rigtig godt lide din måde at vise hvad "nærvær" er.
Indledning og afslutning næsten ens, men "og nu skal jeg købe gær", giver lige det sidste hint.
"Jeg er i nærvær
især
Når jeg er noget nær
ved at blive sær"

"Jeg er i nærvær
især
Når jeg er noget nær
ved at blive sær
og nu skal jeg købe gær"

Godt skrevet.
Vh. Jytte

Et meget fint digt, og lidt sjov i sit sprog, men det giver mening, at være nærværende og sætte pris på nuet det meget vigtigt :)

Kære Mads-Peter,
Der var sådan noget RAP flow over digtet, som gjorde det let og rytmisk. Sjov leg med ord over temaet nærvær, og du har så evig ret. Nærvær er vigtigt. Nuet er vigtigt. Hvis man altid er et sted i sin fortid eller fremtid i tankerne, går øjeblikkene til spilde. Du synes at have mange gode ting at bruge dine øjeblikke på, og er sikkert også god til at mærke dem:)
Tak for fint digt.
mange hilsner June

Sikke et scenarie Mads-Peder !

Jeg kan normalt ikke koncentrere mig om at læse lange tekster på skærmen, men titlen på dit skrift fangede mig. Og så var jeg med hele vejen.

Vi lever allerede i 2050 med selviscenesættelsen, de vigende blikke og teknikken der omgiver og fastholder os. Det bliver spændende at opleve Revolutionen, hvis jeg med min alder opnår det.

Tak fordi du ville dele din vision (hyperbel) med os andre.

Bedste hilsener fra Robert

Hej Mads-Peder
Hold da op siger jeg. Det er en sindssyg god novelle hvor du prøver at fortælle os voksne og også børn og unge, måske mere en advarsel om, hvad der muligvis kunne ske, hvis man "kun" lever sit liv i internetverdenen og glemmer det ”virkelige” liv omkring sig.
Din start på novellen går fra skønne beskrivelser af naturen lige over i den virkelighed, der eksisterer i 2050. Børn der er totalt afhængige af deres I-skærm, ellers kan de ingenting. Forældrene hedder ”divderne” og sidder kun med I-skærmene og trykker kommandoer ind, til de droner de har i huset. Et absolut følelsesløst liv.
Pigen Liv mærker hvor meget hun savner omsorg, knus og kram, Hun søger ud i skoven, hvor hun får fortalt sandheden af en gammel kvinde. At dengang i 2015 lukkede børnene sig ind i teknologien, for der kunne de kommunikere, (de kunne det ikke i den virkelige verden). Men de glemte at røre hinanden, give knus og kram og kigge hinanden i øjnene.
Men kvinden fortæller også: ”De værste sår er de, som ikke bløder.” Det var da mennesker glemte at være mennesker.
Sandheden får Liv til at gøre oprør, et oprør som førte til friheden.
Internettet blev slukket.
Og menneskerne blev igen mennesker.
Dystre fremtidsudsigter du har taget op i din novelle, for den kunne sagtens blive til virkelighed hvis vi ikke passer på. Til sidst får vi ikke mange anledninger til at gå fra vores hjem. Uhyggeligt faktisk.
Og en påmindelse til os, om at vi skal tænke os godt om. Ikke at miste relationer mellem mennesker.
Vh. Jytte

Hej Mads-Peder
Tak for dine tanker om digtet, som bringer mig til forståelse af budskabet i dit digt.
Vh. Jytte

Hej Mads-Peder
Dit digt har jeg virkelig skulle tænke over hvad det egentligt handler om.
Hukommelse eller erindringer stilles op mod hinanden.
Sanser(æstetikken) mod fortællinger(eposset).
Hvad du har valgt af disse to verdener ved jeg ikke!
Men du kan jo have valgt begge to!
:-)
Vh. Jytte

Hej Mads-Peter
At tør at tage ansvar burde være alle forundt. Men der er nogen der ikke tør det, eller måske er det ikke muligt. Eller lader andre tage ansvaret.
Vh. Jytte

Super flot digt! Synes det er rigtig godt, at du stiller læseren nogle retoriske spørgsmål, da dette medføre, at læseren tænker mere over de ord der står skrevet. Og synes, at digtet indeholder en stærkt og godt budskab.

Flot digt med et rigtig godt budskab.
Du skriver godt :-)

Livet varer ligeså længe som et godt venskab.

Det vigtigste i hele verden er sine venner:)

Hej Mads-Peder

Utrolig smuk hyldest til kvinden.
Men at du så samtidig er så heldig at finde hende, gifte dig med og leve med hende.
I er et par heldige asener at finde hinanden.

Du evner at udtrykke dig på smukkeste vis, komme hele vejen rundt og heltt ud i hjørneerne, og så alligevel få runde af.

Fortsat al held og lykke
Gert