Tak for forklaringen. Så er det som jeg havde forestillet mig, digtet har til formål et beskrive en tilstand af forvirring, med forventninger og pres osv. og ikke til formål at formidle et budskab af nogen art. Og det gør digtet jo også, kan sagtens leve mig ind i den forvirring som bliver beskrevet. Alligevel ødelægger formen det for mig, ganske enkelt synes jeg, at det bliver anstrengende at læse, når fx .et ord som "seriøs" kommer op igen og igen og igen. Men der er sikkert andre, som mener noget andet :)



.

Lidt rodet digt, no offense. Det er lidt svært at finde hoved og hale i hvad budskabet eller idéen med digtet egentligt er. Jeg ville helt klart tilføje nogle sætninger, så det giver bedre mening eller i hvert fald fjerne nogle. fx i første strofe:. "Vær så ansvarlig og tag det seriøst/og så tag det dog seriøst!" Hvad skal den anden linje til for? Den gentager jo bare hvad der allerede er sagt. Eller lige bagefter: "nu skal vi lære dig at være så alvorlig/,men ikke alvorlig, bestemt". Hvorfor skriver du ikke bare: "Nu skal vi lære dig at være bestemt". Og så kommer sidste vers i første strofe: "og fremover skal du være mere seriøs". Her gentager du stort set bare hvad du har sagt i de to første linjer, hvad er formålet med det? og hvem er "du" og hvem er "vi"?

Digtet bliver bedre hen af vejen, men der er stadig mange ting, som ikke giver mening for mig, fx. i slutningen af digtet skriver du: "sig noget pladder, det er godt/her kommer sandheden ikke i vejen/men det skal være vores sandhed." Hvad i alverden skal det dog betyde?? Jeg går udfra, at det er med vilje, du skriver på den måde i digtet som du gør, og der må jo være en eller anden mening med det, men for mig er det ikke helt klart.

Det var det som jeg havde at sige :) håber du kan klare lidt konstruktiv kritik...

Der vil altid være nogle der har hjemmestrikkede regler som de prøver at pådutter andre.
Jeg kan godt dit digt henimod emnet.
Liv livet, og lyt til dit hjerte hvad du vil.
Fint digt Marcus. Vh. Hanna Fink

fi digt med gode billeder.

Lise

Jeg kan ikke lure dit budskab, det behøver ikke at være dit digt der er noget galt med, men min forståelse af det.

Vh. Hanna Fink

Marcus...alt står på spil i disse få linjer.
Meget stærkt.

Poul

hej Marcus.
fint lille digt. smiler.
mvh Schane.

Meget kort og mesterligt udført. Det er en kunst i sig selv. Jeg mangler farver, men det ville ændre for meget på digtet...

Sikke et dystert billede. Det fornemmes som mennesketræt og opgivende.

Et fint lille digt om den magtesløshed , som både kan være i ens sind - og på denne her årstid matcher perfekt med det forfald, der er i naturen. Flot set-up!

De bedste hilsner Sofia

Ja, okay. Den køber jeg :-)

Hej Marcus
Jeg har læst dit digt nogle gang, men det er nu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad det er de har gang i de to, jomfruen og skyggen. Det er åbenbart lidt for filosofisk til mig. De mange ord, der for mig står i en lang smøre uden tegnsætninger, gør det vanskeligt at finde en sammenhæng. Det er både pirrende, spændende og lidt anstrengende på en gang.
Tak for kigget :-)

dbh
hj

fint billede af selverkendelsesprocessen, som vi alle kommer igennem på godt og ondt. jeg tænkte at stræbe, at tage chancer og turde stå ved det - er jo lidt en stor del af temaet gennem digtet, og netop det, fører du elegant frem til finalen, konklusionen. Vær du blot ambitiøs målrettet skruppelløs så længe du erkender ansvar altid vil være dit.
jeg tolker også at du måske taler om den personlige integritet som ethvert anstændigt menneske burde besidde.
godt digt fint flov

Hej Marcus - nu troede jeg lige, at jeg skulle en tur til Rom eller Paris med guide. Men blev hurtigt klogere! Sikke en rejse... Du har skrevet et rigtig alvorligt digt, som er en tanke værd. En rejse, som begynder ved begyndelsen af livet - og fortsætter ubarmhjertigt, selv om der er smertelige ting, man helst havde været foruden. Jeg kan godt lide din slutning ' gå imod den solrige dag'. Det er aldrig for sent at ændre sit liv til det bedre...

Du har mange fine formuleringer - f.eks.: 'tårerne skubber hinanden ud af din øjenkrog'.

Der er et par stavefejl: 'dit sammenstød med rettet' hedder vist 'rattet' - for jeg tror, du mener et bilrat. Og 'sviger i dine sår' - her tror jeg, at du mener: 'svider'.

Jeg kunne måske godt tænke mig - for læsevenlighedens skyld, at du havde lidt flere tomme linjer i digtet - hvor det føles naturligt at trække vejret. Men det er jo helt dit eget valg - og du har givetvis en klar mening om, hvorfor du har gjort, som du har gjort.

Men tak for god læsning - Sofia

Jeg er helt enig med min medkommentator i, at rytmen her gør underværker og er digtets absolutte force. Det animerer til højtlæsning og bortset fra allersidste linje, som skurrer lidt i musikken, klinger det så godt, at man næsten får fornemmelsen af, at det også rimer, hvad det jo ikke gør.

Men der er ikke bare vellyd, der er altså også sproglige fortræffeligheder, med et gådefuldt tilsnit som er med til at løfte digtet op i et næsten mytisk plan – noget som man kender fra Eddaen. Og som fremføres næsten mantraagtigt.

Man er fristet til at blive ved det og ikke tale om indholdet. Også af den grund at det ikke er så ligetil med det. Du er jo en ret så tænksom mand, viser dine tre tekster. Men lad mig give et bud.

Det handler om en fortid i lyset af døden og om øjeblikket her og nu i lyset af samme.

Igen en ros til et digt, hvor der spilles smukt på sprogets strenge.

Venlig hilsen
Sabbath

Hvilken rytme! Det var en rar oplevelse at læse. Tak for, at du delte dit digt.