Måske skal du arbejde lidt mere med rytme - du får skabt nogle fine billeder af natten "Ordene svæver over natten // Måneskin", det er et fint udgangspunkt, men bliver brudt lidt klodset af "Kaster sin tårer" eller "Det man ikke for sagt", se for eksempel, hvordan det tager sig ud på denne måde i stedet:

"Ordene svæver over natten
Måneskin
Ordene danser vals - og griber
Hjertet"

Her har du i stedet en rytme, som tager sig bedre ud, du har 8 stavelser afbrudt af én lang, efterfølgende 9 stavelser afbrudt af én lang. Det giver en struktur og en rytme. Lyrik er ligesom musik, og selv, når det ikke synges eller læses højt indtales det med en bestemt rytme i hovedet. Musikaliteten får det til at lyde godt. Musikteori er et udmærket udgangspunkt til at få et bedre indblik i hvordan man kan arbejde mere bevidst/ubevidst med rytme, men også bare ved at være mere opmærksom herpå kan gøre en stor forskel.

Der behøver naturligvis ikke være en ligeså stringet form, som jeg har lavet i ovenstående eksempel - det musikalske består af mere end struktur, f.eks. arbejder man også med breaks i musikteori, og efter alt er digte ikke musik eller musikteori men en mere fri form - men det er et godt udgangspunkt for at forstå hvordan man kan arbejde med rytme og det musikalske i digtet mere bevidst

Godt skrevet. Hvorfor kal alt iøvrigt være perfekt. Er det ikke ok med en middelmådig gåtur. Det mener jeg

Hej Maria :)

Ja vi er alle brikker i livets store puslespil.
Kun hjertet kender vejen Hjem dertil.
At være i tiden: Gud til ære.
Thi Han selv vort tvivl må være.

Tak for at dele.

D

Hej Maria :)

En tekst fyldt med undren og den menneskelige tvivl over det man ikke altid forstår?
Det er sådan jeg læser din tekst.
Tak for at dele.

D

Hej Maria :)

Ak ja perfektionismen og dens mange facetter.
Gør os alle til neurotiske stafetter.
Jeg har også ofte tænkt:
Om 1000 år er alting glemt!

Tak for at dele.

D

Det uperfekte er det perfekte. Godt udtrykt om en skælven, at man kan rumme hinanden selv om man ikke er perfekt.

Mvh Hans

Det bedste i livet er en sjæleven på godt og ondt. Dejligt digt.
Poul.

Hej Maria
Man kan mærke hvor stærkt det venskab er, og det er noget af det vigtigste vi mennesker kan få. Relationer hvor vi kan være os selv, og lukke dømmer, og fordomme ude.
Tak for deling

Hej Maria :)

Et ærligt digt fyldt med sårbarhed og omsorg.
Der er meget i Verden der ikke er værd at lytte til.
For der skal nok være andre der ikke tror at man kan eller vil.

Tak for at dele. Dine digte har altid haft en ærlighed over sig . Du beskriver Verden og alt deri som du ser den.

D

Hej igen
Er vild med denne tekst!
Fint beskrevet med den indre kritikers stemme.
Jeg kan særlig godt lide de sidste to linjer. Jeg er helt enig i at ´uperfekt er tidens perfektion´. Jeg tror, vi kommer til at se det i næste generation; et opgør med X- factor, 12- tals piger, perfekthedskulturen, der ikke er til at holde ud.
Det er alle de ukorrekte, der gør vejen bred at gå på.
Du skriver godt, rørende og sigende.
Bliv endelig ved!
kh
Christina

Hej igen
Smukt, smukt, smukt.
En tekst, der giver mig lyst til at skrive på min egen ungdom.
Der er håb forude, du er stadig ung.
Mine bedste ungdomsår var i trediverne
Det er aldrig for sent at få en god ungdom.
Ungdom er en tilstand, ikke et tal. Heldigvis

Hej Maria
Smukke rørende billeder, og følelser, jeg nikker genkendende til
Tak for en fin tekst
Jeg har selv været der - med ængstelsen og uroen, men ved at arbejde med mig selv, er jeg blevet sat fuldkommen fri, og det kan du også blive. Jeg ved det, for følelser er bare følelser, men ikke et udtryk for dit sande jeg. inde i din inderste kerne, er du fuldkommen, hel og fri.
For at omdanne en følelse, kan det hjælpe, at tage sit sind og sine tanker til et stort sted.
Held og lykke.
Tak at dele denne tekst. Jeg får lyst til at læse mere af dig
Kh
Christina

Jeg kender virkelig godt til følelsen af angst, og kan genkende mig selv i meget at det du skriver. Selvom man tydeligvis godt ved at det er irrationelle tanker, er det ikke ensbetydende med at de bliver gjort legitim.

// Signe Laj

Angst er menneskets naturligste følelse, et flygt eller kæmp signal.
Men angsten kan tage over og blive unaturlig og som du selv skriver, overdrivende.
Du har symptomerne med, og det faktum, at man kender det, men ofte ikke hvordan man stopper det.
Tak for deling.

Hej Maria :)

Ja angst for livet angst for døden; angst går i med morgenrøden.
At livet ikke altid er hvad vi håber på og må for dets prøve stå.

Tak for at sætte fokus på angst,

D

Meget fint digt, især sidste vers er meget rammende. Det der med ikke at opdage, hvad man står midt i, før det er forbi. Vi vidste ikke, der fandtes noget andet, vidste ikke, det kunne ændre sig. Og nu er det forbi.

Hej Maria :)

Ak ja tabet af sin ungdom; der ikke varer evigt?
At livet ikke er som vi havde håbet på er velkendt.
Gråd og tænderskæren er heller ikke ukendt.
Dit digt har dog sat tanker igang hos mig om alt det man mister igennem livet.

Tak for at dele.

D

Hej Maria :)

En brutal erkendelse.
Af det fine og fornemme menneske.
Der lægger bånd på sig selv.
Til selvbedrag alligevel.
Du er i det mindste ærlig.
Det er hvad der gør dig særlig.

D

P.S: Tak for inspirationen som jeg fik af at læse din aforisme; dit relaterbare digt.

Hej Maria
De tanker tror jeg vi alle har, i større eller mindre grad.
Men det vigtigste man kan gøre, er at tro på sig selv.
Så bliv ved at skrive, på din måde.

Et ærligt digt. Ord er hvad de er, bogstaver vi har sat sammen til sprog.
Men måden man bruger dem, siger meget om en.
Tak for deling.
- Camilla