Hej Mari! Jeg kan godt nikke genkendende til noget af din fine lille tekst, som er skrevet i et dejligt klart sprog, som præcist skildrer oplevelsen hos hovedpersonen. Ja, livet er faktisk kun til låns, men måske fortsætter det et eller andet sted. Vh Niels

Stikordslyrik som jeg kalder det men meget virkningsfyldt i dette tilfælde hvor det meget tydeligt fremstår hvad der bliver skrevet mellem linjerne.

Den forudsigelige bane rammes af erkendelsens komet med et endnu uforudsigeligt resultat. Er kometen tung nok kan en ny retning resultere i ændringer.

Rud :-)

På trods af at jeg synes, dit digt kunne trænge til en redigering og opstramning, så gjorde det alligevel stærkt indtryk på mig. Det er tydeligt, at det er skrevet med hjertet. Jeg vil til enhver tid foretrække en tekst, der er opstået af smerte og derfor rører mig, i stedet for en, der overholder firkantede standarder. Det formår din.
Mere konkret tænker jeg, at det ville gavne teksten, hvis du bl.a. rykkede sætningen "jeg forventer ikke du forstår" længere ned. Det er så om den er der for tidligt. Bare et forslag :)

Jeg har selv følt mig uelsket, alene og forladt.
Men jeg ved der altid vil være mindst en derude som holder af dig, som tager dig som den du er!
Du er IKKE alene om at have det svært en gang imellem - aldrig glem det!

Der er så meget godt ved livet. Så mange ting at skulle opleve, som så senere hen bliver til minder og oplevelser på godt og ondt.
Du må blive endelig blive ved med at kæmpe for at få et godt liv. Det skal nok lykkes en dag! ;)

Mvh Julie Gry (digterinden)

Smukt og flot forfattet. Tak fordi du delte.

hej mari.
min søn blev svigtet for 8 år siden, den følelse går han med stadig.
stærkt følelsesmæssig skrevet.
mvh og knus. schane.

hej mari.
et knus eller et kram betyder meget.
et sødt ord, et smil og et varmt forstående blik betyder så meget.
men ikke alle får eller har det.
trist og vemodig smukt skrevet.
mvh knus og kram fra schane.

hej mari.
jeg græd da jeg læste din tekst.
for jeg har været der.
hvis det er dine tanker, så kæmp selv om det ser sort ud.
hvis det er opdigtet, så er det super stærkt skrevet.
for den går lige i hjertet.
det er 10 år siden du lavede det her, så jeg håber da du idag er lykkelig og glad for livet.
mvh og tårer i øjnene. schane.
ps. har valgt dig som favorit, for jeg må læse flere af dine ting.

Kender godt følelsen af at være uønsket og uelsket, faktisk kun TÅLT. Og det er i lige præcis i de øjeblikke, at et par arme om én tør den frosne hårde kugle i maven op.

Har lige læst de andre kommentarer. Er ikke enig!!! Du skriver stærkt og lige fra hjertet....bliv ved!

Fint digt også måde du sætter det op på.
Om smerte, længsel og det at være ung.

Et fint digt om smerte.
Det lyder dejligt poetisk og du giver udtrykke for mange følser ,der kan være svære at ha` med at gøre.

Super

Tusinde tak - du forklare så flot hvordan jeg nogle gange har det ..
Smukt skrevet ..

Et kønt lille digt!

Det er baseret på stemning, på følelse.
En krise for et ungt menneske.
Det kender vi!
Ikke noget hokus-pokus.
Og ingen psykiatri!
Hun er helt normal!
Bare i krise.
Vi kender det og forstår det.

Følelsen beskrives og udtrykkes fint.
Korte linjer
En svingen imellem bøn om omsorg
og selvhadet, dette djævelske selvhad
der gør det så svært for andre.
Selv for den gode vilje.
Med selvhadet følger også en snert
af ondskab.
Andre skal også lide.
Vi beder om et knus.
Men andre skal ikke slippe så let
For et knus er en billig gave.
Vi beder om meget mere!

Nu digter jeg vist selv? :-)

Venlig hilsen
Dino.

Meh, må indrømme at det ikke siger mig noget.
Det har sådan et ligegyldigt knæk-prosa præg (på den dårlige måde)
Prøv at skrive sætningerne ud i en lang køre, med almindelig tegnsætning? Er det interessant læsning?
Ordene bliver ikke mere spændende af at blive sat op i digt form.

Prøv som Caroline også skriver at behandle emnet lidt mere implicit - lad være med at sige det hele.

Dit digt rammer lige ned i min hverdag!

Følelsen af at have brug for hjælp, men ikke turde give slip... hvad hvad nu hvis den verden man skal have hjælp til at leve i er for langt væk fra den man lever i, og man ryger ned i hullet imellem? Er det så ikke bedst, at forblive hvor man er, trods smerten?
Den splittelse der er, formår du at beskrive fantastisk godt, den rammer mig virkelig! Man mærker det lydløse skrig om hjælp, som ingen alligevel rigtig må høre for angsten.
Tak!
-Friedrich

Et hårdt lille digt. Så dyb smerte, at jeg kan føle den. Er det dig selv? Måske.
Jeg genfinder vores nutid, hvor vi alle går rundt og er perfekte og selvsikre uden på. Rollemodeller er den tilskårne virkelighed igennem bølger til TV, til PC. Hvor kan vi vende os hen og fortælle om vores nederlag og vores mangler uden at være tabere? Jeg har læst dit digt 10 gange. Jeg vil helt sikkert læse det igen.
Er det et skrig fra din sjæl, ønsker jeg for dig, at du aldrig får brug for at skrive igen.

Et digt, en enkelt form - som jeg kan lide.

Og ja som tidligere skrevet samspil mellem 5 og 6 linje, virker næsten som en rus på mig.

snas

Smuk og intens beskrivelse af en håbløshed, som flere kender til end man lige skulle tro. Du formår at skrive så håbløsheden emmer fra teksten og drypper ud på den anden side af skærmen.

Især kan jeg godt lide de sidste tre linjer:
ingen kan rumme mig
ingen gider hjælpe mig!
Ingen ved hvad de skal stille op...
De er vidunderligt præcise, nye (fremfor kliche, som er nemt at forfalde til ved dette emne) og rammer rent ind hos mig, både hvad angår genkendelighed og som stemningsskabende ord. Det er en tung følelse teksten handler om og jeg håber af hele mit hjerte at den kun er forbigående hos hovedpersonen i digtet. Alle møder den følelse en eller flere gange i deres liv. Det vigtige er hvordan man reagerer. Det gælder om ikke at forfalde til mørket og handlingslammelsen. Det gælder om at gøre noget selvom det føles drøjt, om at snakke med andre, gøre ting man godt kan lide, grine, lade lyset fylde.

Skarp og lækker tekst om et tungt emne.

Fortsat god skrivelyst!

Halløj Mari!

Egentligt kan jeg vældig godt lide dit digt. Det eneste, der gik mig lidt på, var, at du uddyber "sorgen" eller skal vi sige "manglen på nærvær" på en så detaljeret måde, at ikke meget er overladt til fantasien. - Og jeg kan personligt godt lide, når det hele ikke bliver alt for udpenslet, så noget også bliver overladt til fantasien, hvis du forstår hvad jeg mener(?).
Men derudover, så er jeg fuldstændig vild med dit digt. Nok især fordi digtet minder lidt om min egen måde at skrive på ;-P Jeg er også helt vild med slutningen af digtet. når du skriver
"jeg higer efter det/
Det gør så skide ondt.", så vækker det nogle dybe følelser i mig!! ;-)

/Caroline

Et digt skrevet af en kvinde til kvinder, kommenteret af kvinder.

Men digtet rammer bredere. Den ambivalente følelse og afmagt og håbet om redning - og foragten for alle, som smider en redningskrans, kender alle.
Klichéen "Den hyppigst brugte løgn er: Jeg har det fint" føles passende her.. Situationen bliver sat i baggrunden. Der er ingen historie, ingen karakterer, kun blanke ansigter med én følelse - og den beskriver du glimrende.

Victor

Den ambivalens kender jeg godt.

Håbløsheden skinner godt nok igennem her. Godt skrevet og gud hvor jeg dog kender det.