Wauv meget flot skrevet, overvældet....
hov, forresten Hej Martin!

Jeg kan rigtig godt lide din skrive stil i dette digt, meget imporende rytme. Er dog enig om at du skulle genoverveje titlen;)

Imponerende og inspirende, kuldegysninger hele vejen.

Det er ikke tit jeg løber tør for ord..... men det sker ;)

Hey Martin :o)
Jeg synes, at dit digt er smukt og er et følsomt og stemningsfuldt bud på kærligheden. Jeg er specielt glad for "lyden af nøglen, der ikke bliver sat i døren".
Venlig hilsen
Sunne

Rigtigt fint digt om at være blevet forladt, og hvilken tomhed det giver. Tomheden emmer ud af hver en strofe.

Smukt, sørgeligt digt. Jeg tror de fleste af os kender til følelsen. Jeg synes godt om titlen, den er fængende. Af og til kan man nemlig godt føle sig forfærdelig patetisk, når man tænker på den kærlighed, der ikke gik så godt. Et godt digt.

Behold endelig endelig titlen. Netop titlen gør det til det modsatte. Men det ved du. Vh P

jeg kan godt se hvorfor du gerne vil bruge titlen, lidt som en titel jeg selv brugte på et kærlighedsdigt jeg skrev. Det der så godt kan forvirre, er at du lægger op til et satirisk værk, men skriver meget følelsesladet og uden humor i selve digtet. Jeg kan godt lide digtet og dens opstilling, men måske du skal tænke over hvad titlen lægger op til.

Jeg synes, det er et smukt og sørgmodigt digt. Du får det sat op på en nem og læsevenlig måde. Flot skrevet

Hej Martin.
Rigtigt flot digt, hvor stemningen af tomgang og tiden der flyder, bare høres forfærdeligt højt. Super.
Har to forslag at give: 1. udskift din titel (dit digt er ikke forfærdeligt og patetisk i mine øjne.)
2. Måske kunne du overveje om at udskifte "synet" med "lyden", tænker det ville forstærke udtrykket, men det er bare mit synspunkt, uanset er det et digt der rammer højt med stilheden i ørerne.
Kærligst Yvonne

Ja, jeg synes slet, slet ikke det er forfærdeligt eller patetisk.

Jeg synes det er en smuk og tænksom indramning af 'det store savn'

Hej Martin

Så kom vi alle til vejs ende. I skæret af slutningen og gennem sløret af triste tårer giver den lange indledning langt mere mening - de drikker sig i hegnet i ét væk og kører i en uendelighed som symboler på al den tid, de har brugt på at løbe fra deres respektive fortid. De har inden turen taget en dyb indånding ag lovet hinanden, at nu skal det Satme være.

Derfor er scenen i skodbaren også nødvendig inklusive det brændte øje. Man kan kun gisne om, hvilken fortid, de har haft i dén flække. Det er måske lige det mest tykt påsmurte, at baren ligefrem hedder "Hullet"; det er en smagssag.

Du kom i mål. Godt kørt.

Maria

Hej Martin.

Sikke nogen rebeller.
jeg har det måske lidt ligesom forrige kommentar - men det jeg kan sige er, at jeg synes at forholdet mellem Mark og Phillip er rimeligt godt beskrevet. Et sted i dette sammensurium af hændelser bevares karaktererne. :)
stadig uden at de siger særlig meget til hinanden.

mvh. Mie

Hej Martin

Ja, nu har jeg også læst tredje del. Det er sjovt, du gerne vil skrive noveller, for dette samler sig til temmelig meget. Husker en gymnasiefælles kommentar til vores engelsklektor, der uddelte en short story. Side efter side sendtes rundt, hvorpå hun protesterede og sagde, at det var da en long story.

Jeg har samme fornemmelse her, for en dels vedkommende også, fordi der sker så lidt. Ja, de punkterer, Phillip får dusk, de kommer til byen, motellet brænder. På overfladen flere begivenheder. De flytter sig alligevel ikke i hovederne. Kun Mark begynder at blive indhentet af sin opførsel og kaster alt dårligt op.

Jeg kan sagtens se masser af kvalitet i sproget. Det passer den ikke bedre til mit temperament af.

Gode hilsner - Maria