Jeg tror næppe nogen i den her verden er defekt. Hvem bestemmer egentlig hvad der er perfekt? og er dem der er perfekte i andres øjne perfekt i deres egen eller higer de stadig efter at opnå det uopnåelige?

Hej

Fin tekst om en kognitiv dissonans, som ikke altid er til at rumme bevidst, men som vi alligevel, for det meste, bærer med os rundt ubevidst. Det kan være svært at forene modpoler og bare lade dem eksistere side om side, men jeg synes, at det giver en slags fred, hvis man 'bare' kan acceptere dem frem for at presse et valg igennem.

Det er de tanker, som din tekster åbner op for hos mig.

Claus

Hej Mathias

Det er virkelig sjovt, det du har skrevet! Taget helt bogstaveligt, så må man jo være defekt, når man ikke er perfekt. Og kan det defekte ikke være perfekt? Og i så fald hvad er det, som gør, det defekte perfekt? - puh… det er et stort spørgsmål, du hér får behandlet på din egen dejlige naive måde. Jeg elsker det!

Kærlig hilsen
Hafnium

Hej Mathias :)

Sondringen mellem perfekt og defekt bliver i den grad cementeret her.
Men for at svare på, og sammenfatte dine to spørgsmål;

"Kan jeg godt være
Defekt perfekt?
Og...
Hvordan bliver jeg
Perfekt defekt?"

Det er i vores uperfektion at der sker en union.
For defekt perfekte skaber en fusion.
Der munder ud i den perfekte og defekte fusion.

Tak for at dele så tankevækkende et skriv.

D

Vise ord, som jeg vil gemme

Det er alle de ukorrekte, der gør vejen bred at gå på

Tak at dele

Kh
Christina

Hej Mathias

Smukt, smukt digt
Godt skrevet om det smukke i at være uperfekt.
Bliv endelig ved med dit særlige skriv

Kh
Christina

Hej
Et pudsigt digt, med ret meget visdom. Dejlig leg med ord
Tak for deling

Kirsten HM

Rigtig fedt og unikt digt synes jeg! Meningen står klart for mig, men du formår stadig at beskrive det på en avanceret måde, det er rigtig fedt synes jeg!

Ja - jeg forstår. Larmende tavshed er heller ikke nødvendigvis behagelig ;-P

Det er et skræmmende billede, der dukker op hos mig. Det er smukt beskrevet. Jeg ville være glad for den larmende ven. :-)

Det er sjælden jeg bliver hængende på så lang en tekst her inde - og allermest holder jeg mig til korte digte.
Men her blev jeg fanget --- et meget, meget væsentligt tema, du tager op her.
Det med at skulle leve i nuet, er nok at sætte det på spidsen ---- men den modsatte yderlighed er jo ikke at være tilstede, men hele tiden befinde sig i fremtiden, som jo slet ikke er der endnu!!
Ja så er der den tredje Fortiden. Men det er trods alt fortiden, der skaber nutiden.

Hej Mathias,
Du har mange gode beskrivelser og billeder, af både steder og mennesker. Jeg ser hvad du ser og hører hvad du hører, meget klart og tydeligt leveret i teksten. Dine observationer af vennen Tim er rigtig fine, og med beskrivelsen af ham, får jeg et rigtig godt billede af HP også.
De dobbeltpanerede krebinetter og stuvede ærter, fik mig til at smile, Lige i prik.
At glæde sig i nuet er et godt budskab. Tak for god læsning.
/Helene

Hæ. Spøjs slutning....
Må lige grine af.....

Måske lidt lang, omend jeg ik ka se hvad der sku være usagt....
Og så igen, en håndfuld linieskift ville pynte....

Fortsat Go arb.lyst
levi