1 dag, 1 time siden
 | Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen) TomgangKære Mette :)
Vid at du ikke er alene i dit livs prøvelser.
Dine tanker er mig ikke fremmed.
Om vi en dag mon slipper fri.
Og alle sammen ses i Himmelrig?
D 1 dag, 1 time siden |
6 dage siden
 | Thor Windelboe (Torrion) TomgangHej Mette.
ja vi har alle brug for hjælp om end ikke fra det offentlige hvis vi ikke har en sjæle ven.
jeg har selv været ensom i godt 12 år jeg har fået hjælp og støtte fra min kommune via besøg og hjælp fra psykiatrien her i odsherred.
jo vi har brug for kram og kærlighed.
Mvh
Thor 6 dage siden |
6 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Tomgang
Svarkommentar Hej Thor, tak for din kommentar. Du har nok ret i din tolkning. Det er ikke altid man selv ser det klart, når man skriver det, du har ret i, at livet sommetider har brug for lidt hjælp. Men hvis man tror på det selv, er mindst halvdelen gjort. Tak for at du gav dig tid til at læse det. 6 dage siden |
7 dage siden
 | Thor Windelboe (Torrion) TomgangGod sorg mødig tekst om livet der stille kunne udrinde hvis det ikke fik hjælp sådan tolker jeg din tekst.
godt skrevet.
Mvh
Thor Aron Windelboe 7 dage siden |
9 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) At blive voksen ...
Svarkommentar Hej Michelle, og tak for din kommentar. Jeg tror også, der er utroligt mange der kan relatere til misbrug på den ene eller anden måde. Den selvterapi jeg gik igennem tog mange år, også fordi jeg var alene, der skulle utroligt mange gentagelser til med at få jaget de gamle "spøgelser" ud, så de tilsidst ikke mere vendte tilbage. Det krævede mere tid end mod for mig.
Tak fordi du gav dig tid til at læse det. 9 dage siden |
10 dage siden
 | Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen) At blive voksen ...Hej Mette,
Tak for en hudløs ærlig og meget velskrevet historie. Du skriver brandgodt og skærer lige ind til benet, hvilket jeg godt kan lide. Jeg kan bestemt nikke genkendende til meget af det du også har været igennem. Det med ikke at føle sig værdsat, og at føle sig forkert og udenfor er noget af det værste der findes. Og alle reagerer forskelligt. Jeg synes at det er utroligt stærkt at det er lykkes dig at komme ud af et misbrug, der er så mange der går til grunde i det, så det skal du virkelig være stolt af. Terapi er virkelig noget som alle der har været igennem sådan nogle ting ville få gavn af, men det kræver også utroligt mod at tage fat på alle de ting som man ellers bruger så meget energi på at flygte fra og undertrykke. Det er så sejt at du er kommet igennem alt det og er ude på den anden side nu. Jeg ønsker dig alt det bedste og jeg håber på at se mere fra din hånd her på Fyldepennen! 10 dage siden |
19 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) At blive voksen ...
Svarkommentar  Hej Poul Erik, tak for din kommentar. Det har været nogle meget stygge klassekammerater du har haft i skolen, det er utroligt, så modbydelige børn kan finde på at være mod hinanden. Kan godt forstå du søgte tilflugt i naturen med din fiskestang. Hvor synd at din eneste ven kørte galt på motorcykel og blev dræbt. Jeg er glad for, at du kan relatere mine oplevelser lidt med dine, også selvom det kan være ondt at huske. -
Ja, det er nok lidt modigt at skrive om den tid, og jeg har med vilje ikke nævnt det værste. Men det var en meget mørk perioder i mit liv. Min far var i virkeligheden slet ikke optaget af mig, men altid af sit eget som han konstant snakkede om, især når han var fuld. Jeg fik at vide, at jeg lignede ham og var den ældste, derfor var det mig der skulle høre på ham. Men jeg kunne ikke tåle det, så når jeg reagerede med følelser, fordi jeg blev
bange, sagde jeg altid "Undskyld" bagefter, som om jeg havde gjort noget, ordet Undskyld brugte jeg tusinder af gange i den alder, altså: Undskyld, at jeg er her, og: "Undskyld, det var min skyld det hele". Så fik jeg lov til at slippe. Så gik jeg ud i naturen, ligesom dig, levede derude og lavede huler og lærte mig selv en masse om dyr og fugle, det var det eneste sted, der var fred.
Jeg blev glad for dine ord, og tak fordi du gav dig tid. 19 dage siden |
20 dage siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) At blive voksen ... Barsk læsning Mette og reaktioner forstår jeg fuldt ud. Jeg blev selv konfirmeret og følte mig slet ikke tilpas. Husker konfirmationsforberedelserne, hvor jeg som i timerne blev torturet af dem som bagved med spidse genstande de hele tiden stak ind i ryggen på mig. Kom jeg til at græde var deres lykke gjort. På vej fra præstegården til skolen blev jeg for det meste kørt i grøften og var der brændenælder og bjørneklo var det fantastisk. ellers var der jo de daglige spytklatter og pinebænken bagerst i skolegården. Al den opmærksomhed til konfirmationen gjorde jeg havde lyst til at løbe væk og gemme mig.
Jeg søgte tilflugt i naturen med min fiskestang.
I en periode fik jeg dog en kammerat, hvor vi røg meget hash, drak og eksperimenterede med forskellige ting. Som 19-årig kørte han galt på sin motorcykel og blev dræbt. Jeg blev atter helt alene, arbejdede i skoven og i min fritid søgte jeg tilflugt i naturen. Fra folkeskolen til jeg kom igang med en uddannelse gik der 7 år.
Kom til at tænke på alt dette, da jeg læste dine erindringer om din konfirmation og tiden derefter.
Meget modigt skriv, som sætter mange tanker i gang. 20 dage siden |
21 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) At blive voksen ...
Svarkommentar Hej Ulla, tak for din kommentar. Du har ret i, at det nok ikke er så mærkeligt, at den slags ender med "selvmedicinering", narko og alkohol. Jeg var ellers uheldig med for stærkt hash til en fest, hvor rusen var forfærdelig, jeg kunne ikke rejse mig op og var dømt til at sidde i en kælder, til rusen fortog sig langsomt efter mange timer. Siden tyede jeg til alkohol, en slags morfin for abstinenser. I dag er det mange år siden, og det er jeg meget taknemmelig for. 21 dage siden |
21 dage siden
 | Ulla Hexibru (heksemutter) At blive voksen ...Hej Mette
En barsk indestængt barndom og ungdom.
Det lyder som om du havde nogle psykiske sår og ingen til at hjælpe dig med dem.
Det var en tid uden megen opmærksomhed omkring den slags. Måske er det så ikke mærkeligt at det ender med selvmedicinering, narko og alkohol.
Tak for at dele også af livets barske realiteter selv om det er sårbart.
Med gode tanker fra Ulla 21 dage siden |
29 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Vågn op, du lille
Svarkommentar Hej Daniel, tak for din kommentar. Jeg er glad for, at digtet har givet dig lyst til at være, og at hjertets hårdhed tør lidt op ved læsningen. For mig er det også livsbekræftende. 29 dage siden |
1 måned siden
 | Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen) Vågn op, du lilleHej Mette :)
Et skønt forårsdigt:
Om liv og væren, om livets pligt.
Ved dit digt har du givet mig lyst til at være.
Derved er det helt og holdent din ære.
Om at leve før man skal dø.
Om livets væren
der hjertets hårdhed må tø!
Livet og væren; er skabt for Gud at ære.
D 1 måned siden |
1 måned, 8 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Vågn op, du lille
Svarkommentar Hej Christina, tak for din kommentar. Jeg tror, moderfølelsen ligger så dybt i mig, at jeg automatisk overfører den på både mine dyr og planter. Jeg er glad for, at digtet virker positivt på dig. 1 måned, 8 dage siden |
1 måned, 8 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Vågn op, du lille
Svarkommentar Hej Inge, tak for din kommentar. Ja, det er utroligt, alt det liv der befinder sig på vores planet. Og det er, som du skriver, intet mindre end et under i sig selv. 1 måned, 8 dage siden |
1 måned, 8 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Vågn op, du lille
Svarkommentar Hej Ulla, tak for din kommentar. Ja, foråret er en dejlig tid, hvor solen og varmen vender tilbage. 1 måned, 8 dage siden |
1 måned, 9 dage siden
 | Christina Harritz (Anniina) Vågn op, du lilleHej Mette
Hvor sødt, så sødt. En rigtig poetisk og glad tekst. Rørende.
Hvor er du god til at skrive. Så sanseligt tilstede.
Tak
Kh
Christina 1 måned, 9 dage siden |
1 måned, 9 dage siden
 | Inge Erhard (Inghard) Vågn op, du lilleNaturen er bibel nummer to, når jeg kikker ud af vinduet på skråningen over for, undrer jeg mig over hvor alle de forskellige planter og blomster, hvordan blev de tilpasset og plantet på det område, alle fugle og insekter som også lever der, det er et under i sig selv.
Mvh Inge 1 måned, 9 dage siden |
1 måned, 9 dage siden
 | Ulla Hexibru (heksemutter) Vågn op, du lilleHej Mette
Et fint lille forårsdigt. Jeg kan næsten se billedet for mig. Foråret er dejligt, med alle sine vækster.
Tak for ordene fra Ulla 1 måned, 9 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) De lange skygger
Svarkommentar Hej Poul Erik.
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du kan lide det. Jeg har nok ikke tydeliggjort, hvad der driver digtet inderst inde. Men det handler om det gode der kan opstå mellem mennesker, og håbet til fremtiden der kan bære os, også derfor skrev jeg afslutningen på digtet sådan. Han opstod på kanten til det grimme og det onde, og vidste hvor meget og dybt vi skulle forstå, for at undgå at falde ned i afgrunden. - Ja, vi må prøve at takle de mørke skygger og holde fast i håbet. Og tak fordi du gav dig tid til at læse. 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Til min sovende veninde
Svarkommentar Hej Poul Erik.
Tak for din kommentar. Digtet er en slags bøn om, at få de onde "spøgelser" fra før i tiden til at forsvinde. Naturen og årstiderne er så store og også stærke, det føler jeg tit. Og det hele kan give fred til vores sind, hvis vi ikke kæmper mod det, men indretter os under det. Du skriver meget smukt om det i kommentaren, også om det nære.
Tak fordi du gav dig tid til at læse det. 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Til min sovende veninde
Svarkommentar Hej Christina.
Tak for din kommentar. Ja, sommeren er en gammel veninde for så mange, digtet er en slags bøn til hende. Nok også fordi jeg ved, hun er så meget større og stærkere end mig selv. Det glæder mig, at det vækker tanker og inspiration i dig.
Tak fordi du gav dig tid. 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Mette Boe Christensen (MollyTrine) Til min sovende veninde
Svarkommentar Hej Ulla.
Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at billederne i digtet giver håb, trods det at mine digte nok tit er lidt tunge. - Jeg synes udtrykket "poesiens pensel" er smukt, og siger så meget, du har så mange gode formuleringer.
Tak fordi du gav dig tid. 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) Til min sovende veninde Jeg bøjer mig, det er smukt og malende beskrevet, med så megen indlevelse, følelse og melankoli. Mange kender sikkert den følelse når nogen forsvinder, enten fordi de er døde eller bare forsvundet. Jeg savner ingen fra min barndom, for da var jeg meget alene; men senere har jeg mødt mennesker jeg har oplevet gode ting sammen med; men som nu er døde eller bare forsvundet ud af ens liv. Men nu kommer foråret og sommeren. psykisk sommer, så længe du vil, der er da noget vi kan bruge den til, til genoplevelse, til heling. Forår, sommer og efterår er mine venner også.
Mit arbejdsliv er lige sluttet og det er ikke livets endestation, selv om jeg kommer tættere på det mørke som vil opsluge mig for altid. Jeg får tid til at møde nye mennesker og mere tid til familie. Og så elsker jeg at være i naturen og opleve lykkedage, hvor universet trækker farver op af jorden i uventet frihed, hvor øjnene mættes og der spirer en stille glæde. Det er vigtigt, at kunne være, der hvor man er og nyde det nære, det vil jeg i hvert fald forsøge. for verdenssituationen kan vi ikke gøre noget ved. Tanker der faldt mig ind og tak for digtet. 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Ulla Hexibru (heksemutter) Til min sovende venindeHej Mette
Smukke sommerdrømme. Du maler igen, du er virkelig en mester der med poesiens pensel skaber smukke rum, selv i tunge og hårde tider giver dine billeder håb.
Tak for ordene fra Ulla 1 måned, 29 dage siden |
1 måned, 29 dage siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) De lange skyggerHej Mette
Så smukt og poetisk skrevet. Det er hårdt at miste nogen man havde kær eller var forbundet med. Ting der aldrig blev sagt, ting som blev misforstået, der er så meget når et menneske forsvinder bag mørket. Det bliver ved med at kaste mørke skygger. tak for det smukke digt. 1 måned, 29 dage siden |