Ikke jage ville jeg skrive men vente og se hvad der kommer?
Du har også lagt en bog bag dig, måske samler du materiale til noget NYT?
Gode tanker fra Ulla

Hej Mette
Ja inspiration er en sær størrelse.
Den kommer ofte i et lysglimt som du beskriver det.
Egentlig synes jeg du gør det rigtige, ikke men vente og gribe det der kommer.

Hej Mette!

Det, der lige fangede ikke blot min opmærksomhed; men pludselig stod i genkendelsens klare lys, det er dine ord: "før et træt lille overskud / til endelig at skrive / rammer mig som små nye stjerner / der slår gnister, / rører mig meget lidt / og forsvinder ud igen." Jamen, det er jo oftest sådan inspiration kigger ind i bevidstheden og ligesom siger: "Fang mig, hvis du tør!" Så kan den være borte igen. Alligevel er det sådan, at hver eneste gang en inspiration, selv nok så kortvarigt, har været på besøg i bevidstheden, så bliver noget hængende. Lige den nat, den uge, den måned eller så, ja, der var vi måske for trætte, for uoplagte eller for påvirkede af noget i næromgivelserne til lige at kaste lidt kvas op til inspirationsgnisten kunne fænge i. Alligevel, så ved vi, og du ved det også, for du skriver det til sidst, at "...som en fe / kan tænde stjerner, / opstår de nye en dag." Altså, du beroliger alle os andre med din sikre viden om, at inspirationen altid på et tidspunkt vil komme tilbage til os; men aldrig, når vi venter på den.

Mvh
Stig

Hej Mette
Rigtig godt digt om at være i dødvande og hvilke følelser det fører med sig.
Det kan godt være svært til tider at få ny inspiration, men tænker at alle kreative hoveder til tider går død i hverdagen. Hver en ny dag bringer håb med sig om at skabe noget noget nyt, så hvis man ikke får skrevet noget i dag så vender lykken måske i morgen.
Tak for et dejligt jordnært og håbefuldt digt, der er godt formuleret.
Kh David

Hej Mette!

Det er faktisk en lille sjældenhed, du her har skrevet til alle os andre! Jeg har nemlig valg at læse dit digt, som er det en knivsægs bredde ovre på siden, hvor fantasy bor. Der skrives utroligt meget fantasy disse år, ofte som i dit digt, med udgangspunkt dybt inde fra forfatteren eller lyrikeren selv. Jeg savner i høj grad fantasys indtog i dansk lyrik. Nu har du brudt vejen. Tak!

Øh, nåh ja, lidt djævelens advokat skal jeg jo som sædvanlig også være. Jeg kunne godt ønske mig endnu en eller to gennemskrivninger, så dels dit fine sprog med de mange gode billeder, bliver endnu mere letflydende og læserengagerende, dels lige får rettet grammatikken til også.

Tak for en god læseroplevelse!

Mvh
Stig

Hej Mette
Smukt digt med stærke billeder. Som andre har skrevet har det vide fortolkningsmuligheder og kan forstås både på det nære plan og på det meget store plan. Du maler meget flot et abstrakt billede med tydelige figurer også. Takker.

Jeg læserdet som at vore hovedperson må hæve sig, føles sig som bedrevidende for at få følelsen af at være berettiget førend “før jeg går ned af bjerget” og har en følelse af at være god nok

Hej Mette
Smukke metaforer og stærke billeder.
Du maler som jeg tidligere har skrevet med ord.
Billederne står klart Tak for dem fra Ulla

Hej Mette
Jeg er hel t vild med det digt. Jeg har læst det mange gange og er stadig ikke færdig med at læse. Det er så mættet af billeder,ord og symbolik. Store følelser som respektfuldt sættes fri.
Tak for deling
Hilsen
Kmh

Passionen lever i dette fine digt. Når jeg nogle gange har brug for virkelig at fordybe mig i litteratur især når den indre eventyrer er blevet for tør og vag, ja så læser jeg tit Ib Michaels forfatterskab. Og hans bog Kilroy Kilroy har lidt af samme sanselighed som dit digt her, saft og kraft og livskamp og passion og en masse ømhed. Tusind fra fra Niels Snowfrog

Hej Mette.

Flot poesi med strejf af eventyr, men også tanker om den virkelige verden, især det, der let kan tolkes som Jordens oprør.
Ja, sådan læser jeg dit udmærkede digt. jeg forestiller mig, at digtets jeg (dig?) har betragtet stormen og er blevet inspireret, hvilket så har ledt til tanker om, hvordan (nogle) mennesker ikke vil bekymre sig om Jordens tilstand, men bare (over-) forbruge og bruge store ord.
De allersidste linjer må jeg vist fundere lidt mere over. Betyder det mon, at naturkatastrofer har raset, så det har været klogt at søge tilflugt på et bjerg - men nu kan man komme ned?
Godt med noget at fundere videre over.

Vh. Pia

Hej Mette, der er meget indhold i denne her. Det er en meget stærk kommentar til vores storhedsvanvid og hvordan vi tror vi kan styre alt. Godt trick at lade en fugl komme og tale om det. Det minder lidt om Poes digt om Ravnen.

VH Mons

Hej Mette og tak for dit skriv, som kommer ind på en periode af hitlers liv, som ikke er dokumenteret så omfangsrigt, som hans voksenliv..

For et par år siden. Læste jeg mammutværket “Min kamp” af Karl Ove Knausgård på seks bind. I sjette bind bruger han 400 sider på Hitlers barndom og ungdom, det er vild og spændende læsning, hvor Knausgård har researchet meget grundigt. Han kommer også meget ind på, hvordan så mange kunne blive ramt af samme psykose. Hadet til jøderne kom dog førend Hitler; men han førte det jo til det værste man kan forestille sig.

Adolf Hitlers ungdom foregik i snylteragtig lediggang, mens hans hengivne mor finansierede hans tilværelse og passede og plejede ham.

Knausgård selv sammenligner sin egen opvækst med Hitlers, hvor lighedspunkterne er en stærk kærlighed til deres mor, mens de hader deres far. De er optagede af kunsten og den selvforglemmelse, den rummer mulighed for. Hitler blev afvist på kunstakademiet to gange. Begge er de kejtede over for kvinder og det seksuelle. Hitlers helt store ungdomskærlighed i Wien betragtede han kun på afstand, da han ikke turde henvende sig til hende, hun kan sagtens have været jøde, som du skriver. Kan faktisk ikke huske, hvad Knausgård skriver herom. Hitler havde ikke så meget humor, men var tværtimod præget af stor alvor i sin tidlige ungdom, hvilket Knausgård også var.

Ja Hitlers barndom og ungdom er interessant og herfra kender vi jo historien, da der er meget mere dokumentation.

Dit skriv fik mig til at tænke på Knausgårds roman igen, hvor sjette bind, der især handler om Hitler er en øjenåbner. Et mesterværk.

Ja og Mette Frederiksen, hun har virkelig noget at se til nu efter endnu en galning bliver indsat som præsident i USA. Det er skræmmende, hvad der sker.

Hej Mette

Den fortælling om Hitler har jeg aldrig hørt før, men den er interessant. Han var også forelsket i sin niece, mener det var Shirer som skrev om det.
Mht. til krig generelt, så kan jeg anbefale "War is a racket" af General Smedley Butler. Den er kort, på hvad 70 sider ca. Du kan sikkert også finde den læst op på YouTube.
Man ser aldrig på krig på samme måde igen bagefter.
Historielærere, *suk* :)

Hav et godt 2025.

Ryan