Det er en rigtig fin tekst og jeg er med hele vejen. Der er en fin handling og en udvikling, som ikke fjerner det beskrivende. jeg er spændt på at vide, hvad der mon venter for enden af bakken.

Fornemmer jeg en helt anden agenda end det med at stå på en bakketop? Måske at kaste sig ud i noget? I hvert fald er det godt skrevet. Skriver du andre ting? Jeg kunne godt tænke mig at læse noget andet, måske lidt længere, fordi jeg synes du formulerer dig godt og har en god beskrivende stil.

Mega god tekst. Jeg savner dog lidt tegnsætning igennem historien, det kan gøre teksten svær at forstå og svær at læse.

Stort drama i det små – dejligt lyrisk sprog- og lykkelig slutning…..

Tak for dit skriv!
Jeg kan se det hele for mig, og følger dig fra start til slut. Jeg mærker glæden, og så panikken i det øjeblik hun falder, og ikke kan forhindre dette,

Tak fordi jeg måtte læse med :)

Fin tekst. Du har virkelig formået, at formulere det, at falde, at indgå i naturen på en uheldig måde, på en flot, troværdig facon. Helt simpelt og rent. Man ser det hele for sig... Indefra :)

Jeg kan nu meget godt lide det negative. Udforskning af den negative, ondsindende og/eller nedladende side af os selv har altid værdi, synes jeg; både som skribent og læser. Hvis den er veludført, og det er, for mig, tilfældet her. Hvilket sker, fordi du på forholdsvis få linjer får givet et par kontraslag.

Jeg læser "tog jeg mig mod til" som værende en person, der ikke nødvendigvis af natur og altid er negativ og nedladende. Det giver mig anledning til i de følgende sætninger at have en større indlevelse (end hvis det var præsenteret som et rendyrket røvhul, der giver los), fordi jeg overvejer, hvad der er i spil, der bringer det frem.

Kontraslag et, "...hvordan jeg selv ville reagere..." fordi jeg tænker, yes der er et samvittighedsfyldt menneske bag. Øjeblikkeligt efterfulgt af kontraslag to når der bliver grinet. Oplevelsen af fortæller som værende samvittighedsfuld, der går over -måååååååååske, jaaa, nej!!! - virker. I al fald for undertegnede.

Skal jeg være konstruktivt kritisk, vil jeg mene, at "i min respektløse tilstedeværelse" er for meget. Netop fordi indlevelsen skabes af læsers (skiftende) opfattelse. En eksplicit, kvalitativ forklaring tager mig ud af oplevelsen. Desuden ville det i min oplevelse slutte stærkere, hvis det sidste punktum var efter "...nosser nok til at gøre." I stedet for spørgsmålet.

Hej Mia! Det er vel en meget kort tilfredsstillelse at være i sine følelsers vold. Man hævder at en anden (kæreste, kollega, eller en hel tredje) er fuldstændig umulig. Men det kan jo godt være et udtryk for at man selv er på samme måde. Det gode ved din tekst er det provokerende element, som kan få læseren ud af sin comfort-zone. Måske kunne der godt være et positivt element i teksten. Vh Niels