universelt, taksigelse er kærlighed

kh Ansu
https://www.youtube.com/watch?v=QBIGcFcJTyw

Hej Michala, det er en situation, som nok mange har prøvet. Du beskriver følelsen vældig godt i denne tekst, som måske er en kende for lang, men alligevel rører.

Vh Mons

Ønsker selv tit at jeg kunne ryste den pæne pige af i et ensomt hjørne, og sige sgu og fanden, til de 2 pensionister foran mig i køen. De har haft hele dagen til at handle ind, men venter helt sikkert, helt bevidst til klokken 17, når de ved jeg er på vej hjem fra arbejde, og lige skal have 8 liter mælk og et rugbrød med hjem, inden aftensmaden skal fabrikeres, samtidig med at ungerne skal have hjælp til lektierne, og katten hopper på bordet og æder kødet. De står der foran mig, og langer utrolig laaaannnngggsssooommmmtttttt med deres rystende, gigtkrogede hænder deres lortevarer op på båndet, og betaler i småmønter, og spørger 3 gange : hva' var det nu du sagde det blev. Jeg har lyst til at råbe: NU STOPPER DU FANME !!! Du har haft hele dagen til at handle ind, men du gør det sgu nu, klokken : Karina er træt og har pisse travlt !! Er det for at genere mig ??? Åh jeg ku' kvæle dem !! Super godt digt :) Hilsen Karina

Hej Michala.

Et godt digt om hverdagens vederkvægelser, kunne være meget interessant at skrive et nyt hver dag om de oplevelser man har haft den pågældende dag, jeg tror det kunne blive interessant læsning for mange.

Mvh. Fuglsang.

hej Michala.
jeg kan godt se hvor du vil hen med din tekst. smiler. (ironien)
men hvis hun holder så meget på det hun mener hun har ret til, så har hun det sgu ikke nemt.
og vil heller ikke få det.
hvis ret skal være ret så var det ret godt skrevet. smiler.
mvh Schane.

Historier som disse høre jeg mange af. Hvem skælder næsten ikke ud? Jeg tænker bare, stakkels dem der arbejder i et supermarked, det er jo ikke altid deres fejl, at maskinen ikke regner rabatten med.

Alle har ret til deres ret. Eller har de? Man bør vende den om og tænke lidt på sine medmennekser. De sidder sikkert med samme problemer som en selv.

Godt skrevet :-)

Der er ikke meget hyggespreder over dit digt, men godt skrevet om at holde på sin ret. Fink

Sikke et vredesudbrud. Det er du ret god til beskrivcce din ret, og det giver et godt twist til sïdst. Det er spørgsmålet om man skulle slippe gashåndtaget på at kræve sin ret, og det er vel også det du mener, så vi alle ser lidt lysere på tingene. Godt skrevet.

dbh
hj

Det er en ganske fin tekst og en ganske sød historie. Gad godt se dig lege lidt mere med den "katastrofe", der åbenbart er sket. Have faren som en subtekst til det hele og hinte til den - men ikke direkte sige at her er farligt eller havd der er sket. Men er bare min lille strø tanke.

Èn enkelt lille ting: Det afsnit du laver efter "du ved jeg lægger mærke til dig" virker meningsløst og egentlig forstyrrende på mig da jeg læste teksten :)

/Astrid

Hej Michala!

Denne lille tekst måtte jeg læse igennem et par gange, før jeg for alvor begyndte at se dybden og tankerne folde sig ud i al sin pragt. På elegant vis tvinger du dine læsere til at tage stilling til et aktuelt samfundsproblem - holdningen om et "dem og os". Ydermere kan jeg skimte en kvindepolitisk holdning, hvor du indirekte udtrykker ønskerne om, at kvinder og mænd heller ikke er et "dem og os"; men et "vi", når vi kommer tæt på hinanden?

Med venlig hilsen,
Stig

Hej Michala

Nogle gange skal man tage sine drømme alvorligt. Andre gange skal man nøjes med at skrive dem ned. Du ved bedre end mig, om det var nok at skrive den ned i dette tilfælde. Jeg ved, at jeg kan lide den, og at jeg opfatter den som let sci-fi i sin tone. Der er noget "efter katastrofen"-stemning over den, fordi du omtaler jer som værende af hver sin slags.

Venligst, Maria

Rigtig flot digt, jeg sådan helt tilfældigt stødte på. Rytmen i det er godt, og jeg er helt enig med dig. Vi må huske de små øjeblikke, både de gode, de dårlige, de stressende osv. osv. Det er allesammen vigtige øjeblikke!!

Som i en drøm. Det er en god titel. Novellen har samme karakter som en drøm eller et mareridt.

I dine bemærkninger har du skrevet, at du kun var 13, da du forfattede novellen. Den er overraskende godt skrevet af så ungt et menneske. Jeg har kun fundet ganske få af de fejl, de fleste af os begår så længe vi ikke har ret mange erfaringer. Jeg nævner lige et par stykker

Jeg skal nok være klar, far" mumlede Emily, og begravede sig igen i sin bog. Hun læste kapitlet til ende, satte et bogmærke i bogen med et længselsfuldt suk, før hun trak en kjole ud af klædeskabet.

Du bruget ordet bog to gange og den ene gang oven i købet sammen med ordet bogmærke.

Den næste aften var hun klar igen. Mens hun ventede på sin fars snorken spejdede hun igen og igen ud af sit vindue, for at se, om han ventede dernede, men hun kunne ikke se ham.
Hun havde haft ondt i halsen hele dagen, og havde fundet sin varme frakke frem

Her bruger du ordet igen tre gange i samme afsnit.

Der er flere af den slags i novellen, men - som sagt - forbavsende få. Du skulle bare se, det jeg skrev som 13 årig.

Den mest alvorlige fejl - set gennem mine øjne - er, at du næsten tabte mig i historiens start. Det skete lige her:

Emily og hendes far forlod Mr. Johnson, gik ind i salen og fandt deres pladser. Først da lyset blev dæmpet i salen kiggede Emily sig rigtigt omkring igen - en sidste gang før hendes liv blev forandret for altid.

Det hele gik så langsomt, at hun egentlig ikke opdagede det ske.

Det er selvfølgelig her, hun første gang ser sin store kærlighed, men da det er skjult i teksten, læste jeg de her linier måske 10 gange uden at blive klogere. Det er smule opslidende.

Men efterhånden så afklares spørgsmålene, og jeg sidder tilbage med et kærligheds drama, der er godt skrevet. Der er helt sikkert talent, og jeg vil prøve at kigge på én af dine nyere historier, hvis du har lagt sådan én her på FP Jeg er nysgerrig efter at se, hvor tallentet er blevet ført hen.

Vi snakkes ved ... håber jeg.

Michala! Du er for sjov! Jeg har flere gange tænkt, at jeg ville læse din livshistorie, men har ikke fået det gjort før nu. Jeg har hulket af grin igennem mange af kapitlerne - og minderne. Hvor har vi haft det sjovt - og det har vi jo heldigvis stadigvæk :-) Og tak for de pæne ord om din storesøster, der jo, hvis sandheden skal frem, også har været ret streng indimellem. Det var skøn læsning, beskrevet helt fantastisk godt - jeg er helt enig med dem der mener, at du skal skrive!