Kommentarer til Michelle Jeannie Madsen


9 måneder, 27 dage siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Mælken
Svarkommentar
Hej Ansu,

Tusind mange tak for al din ros. Det betyder virkelig meget, især på en tekst som denne, der er så personlig. Med alle mine erindringer, så har jeg forsøgt at skrive så minimalistisk så muligt, i en form for prosa, for netop at gøre teksterne korte og "letfordøjelige" for læseren, og for samtidig at kunne fokusere på følelserne og budskabet, så det er jeg virkelig glad for lykkes.

Jeg har altid haft lidt svært ved at skrive dialoger, da jeg ikke har den store øvelse i det, men jeg synes selv at det heldigvis lykkes ret godt i denne tekst. Men ja, du kan have helt ret i det med at skrive hvem der siger hvad. Det er nok mest af alt for at opklare, selvom jeg jo godt ved at det ofte er indforstået, jeg kan bare ikke lade være alligevel, for "tænk nu hvis". Jeg tror mest af alt at det bare er en vanesag, og ja, det kan også snildt være en smagssag. Men dog tænker jeg, at der er en chance for at det kan blive direkte forstyrrende for teksten, alt efter hvordan og hvor meget det bliver brugt. Så tak for din kritik, det er helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med i mine fremtidige tekster.

Personbeskrivelserne synes jeg selv især er vigtige for denne slags tekster, erindringer (måske især fra forfatterens side), og jeg har arbejdet meget på at kunne beskrive ordenligt i denne prosaform, uden at det bliver for vagt. Jeg ved jo selv præcis hvordan min mor var, så ud og lød, og et helt menneske er altid svært at få ned på de få linjer man har at gøre godt med, så jeg er lykkelig for at jeg fik det gjort så du kunne se os levende for dig.

Og tak for din ros på min slutning også. Det var det første jeg havde i tankerne da jeg skrev denne tekst, og jeg vidste at det var der, at teksten ville stå sin prøve. Hvis jeg ikke formåede at skrive dette stykke ordenligt, så ville teksten ikke fungere og der ville ikke være nogen egentlig historie at fortælle. Jeg skrev den om flere gange, fordi sådan noget er svært at få ud i ord og især at få ned på skrift.

Men jeg vidste at jeg måtte gøre det. Jeg ved at du tidligere har skrevet om, at det til tider har været en hård proces for dig at gøre dette og har været re-traumatiserende (og netop derfor så endnu mere respekt for at du gør det!), men for mig så har det faktisk altid haft præcis den modsatte effekt.

For hvert et ord jeg skriver ned, så føles det som om at traumet forlader mig, forlader min krop og bliver fanget på papiret. Det er svært at forklare, for selvfølgelig er det ikke sjovt i øjeblikket hvor man sidder og skriver det. Men når jeg skriver det ned i sin helhed som her, så føler jeg på en måde at det er min egen lille "hævn" mod disse mennesker, ved at afslører dem på denne facon, så åbent og uden at holde tilbage eller lægge skjul på noget, som man ellers har brugt så mange år på at lære, når man vokser op på den måde.

Og når det så er ude i det åbne, hvor alle kan læse det og se præcis hvad der skete, så kommer jeg på en måde af med det selv, sådan at jeg faktisk næsten kun tænker på det når jeg direkte tvinger mig selv til det (hvilket også kan være rigtig sundt en gang imellem, især for mig har jeg lært), ved selv at tale om det, se på familiefotoer eller ved at gå herind Fyldepennen - hvilket nok også er grunden til at jeg tager nogle meget, meget lange pauser herinde fra.

Men det har alligevel været en så stor og vigtig proces for mig og for hele min udvikling de seneste år, hvor jeg langsomt har kunne tage fat på alle disse ting og fået dem bearbejdet, blandt andet gennem mit forfatterskab. Og jeg kan slet ikke sætte ord på hvor meget det har betydet for mig, at kunne skrive disse ting ned og dele dem med andre med de samme oplevelser, som eksempelvis dig.

Så du skal ikke kun have tak for din ros og kyndige feedback når du læser mine tekster, men også for at læse mine tekster med hjertet, og dele ud af dine egne oplevelser og tanker. Tak for det.

Kh. Michelle
9 måneder, 27 dage siden
10 måneder, 6 dage siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmen
Svarkommentar
Hej Ansu,

Tusind tak for din ros. Min ide med digtet var netop at det skulle være lidt af et mysterium, så dem der læser det netop kan danne deres egne fortolkninger, og det har været virkelig spændende at læse kommentarerne og se hvor forskelligt folk tolker digtet. Men det er selvfølgelig givet at en, som dig selv, der har oplevet afhængighed har en stor forståelse for min oprindelige ide med digtet. Afhængighed er et monster der både beskytter dig og gør dig fortræd, og det var det jeg mere end noget andet gerne ville udtrykke med dette digt, så det er jeg virkelig glad for lykkes.

Min egen personlige afhængighed er nok mere eskapisme end noget andet, en flugt fra virkeligheden når den bliver for svær, som al afhængighed jo er. Jeg har heldigvis aldrig selv været afhængig af alkohol/stoffer, faktisk er jeg nok meget ekstrem i mit fravalg af dem, da jeg aldrig nogensinde hverken har drukket alkohol, røget eller noget andet, hvilket nok er et levn fra min opvækst med en mor der var misbruger. Men afhængighed er afhængighed uanset hvilken form den tager, om det så er afhængighed af fysiske stoffer, psykisk afhængighed, afhængighed af dårlige mennesker i ens liv eller hvad det end måtte være. Og jeg har i den grad lært at det er præcis de samme mønstrer og den samme onde cirkel, indtil det lykkes en at frigøre sig.

Derfor synes jeg at det er virkelig modigt og sejt gået, at det er lykkes dig at komme ud af så alvorlige misbrug. Det er der desværre ikke mange der lykkes med og jeg har selv mistet det meste af min familie til misbrug, så det er altid fantastisk for mig at møde en som faktisk har sejret i den kamp, det skal du være så stolt af. Jeg er helt enig med dig i, at dette ikke kan lade sig gøre uden at der sættes noget i misbrugets sted, for det at være afhængig er jo netop et forsøg på at fylde et tomrum i ens liv.

For mig har det været at fylde det tomrum med kærlighed, venner, oplevelser, osv., hvilket jeg også har forsøgt at henvise til sidst i mit digt "Kun kærlighed kan dræbe dæmonen". Det er helt sikkert noget jeg stadig arbejder på, men jeg ved også at det at bryde fri af en afhængighed er en livslang proces, så jeg er bare taknemmelig for at jeg nu i dag har fået den indsigt jeg har i det og har fundet en vej frem.

Jeg er virkelig glad for at du siger, at mit digt måske kan hjælpe andre i samme situation, for det er efter min mening det højeste man kan opnå som forfatter.

Tusind tak for din ros igen, og for ærligt at dele dine tanker og din historie, det sætter jeg stor pris på.

Mvh. Michelle
10 måneder, 6 dage siden
10 måneder, 6 dage siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Regn
Svarkommentar
Hej Ansu,

Tusind mange tak for de flotte ord og al din ros. Jeg er blæst bagover, da jeg faktisk har været ved at slette dette digt herinde fra flere gange, fordi jeg ikke var sikker på om det fungerede. Digtet er faktisk en oversættelse, det oprindelige digt var skrevet på engelsk, men da jeg så at teksterne på Fyldepennen skulle være på dansk, så oversatte jeg det. Og netop fordi det er en oversættelse, og jeg har haft det oprindelige digt inde i hovedet i så lang tid, så var jeg meget usikker på om det overhovedet fungerede. Jeg synes pludselig at det var langt og omstændigt, og brugte nogle vendinger og ord som man ikke normalt ser på dansk i den sammenhæng, såsom eks. brugen af ordet "væsner" og udtrykket "tæppet af gråt" (i stedet for "det grå tæppe"). Men jeg har alligevel ladet det blive, til dels fordi at digtet også viser min udvikling som forfatter og er en del af min historie, men også fordi jeg netop altid har holdt af billedsproget i digtet og den melankolske følelse som jeg fik udtrykt i det - netop som du skriver en følelse af "at stå udenfor livet og kigge ind", hvilket er noget der har kendetegnet en stor del af mit liv og derfor var vigtigt for mig at få ned i ord. Men at du så ovenikøbet roser digtet for at være velskrevet og rytmisk betyder virkelig meget. Og jeg vil tage dit ord for det, da jeg ved at du i den grad kan dit kram. Så mange tak fordi du havde lyst til at læse mit digt og komme med din indsigt, jeg har det helt sikkert meget bedre med det nu.

Kh. Michelle
10 måneder, 6 dage siden
10 måneder, 9 dage siden
Ansu
Drømmen
Hej Michelle,

mega fedt, originalt og modigt skrevet digt, der både fungerer rytmisk, billedmæssigt og gåde-mæssigt - selv uden forfatterkommentar tror jeg at jeg som læser ville have haft en fornemmelse af at det var afhængighed, eskapisme eller selvskade der var på spil, men det er så fedt at du ikke udpensler at det er afhængighed, andet end i emneord og forfatterkommentar! Virkelig stærkt skrevet.

Jeg har selv været afhængig af druk, hash og ludomani, og det krævede at jeg ramte bunden før jeg stoppede. Fordømmelse af den afhængighed hjalp ikke, for den havde jo en rolle at spille som selvmedicinering, og kunne ikke sættes fri uden at selvomsorg og at "vågne til virkeligheden" tog dens plads - jeg synes at du i teksten "Drømmen" fantastisk får sat ord på hvad det er DIN afhængighed har givet på godt og ondt, og jeg er sikker på at din tekst kunne hjælpe andre fanget i den forræderiske og tarvelige "ven"s klør.
mvh Ansu
10 måneder, 9 dage siden
10 måneder, 16 dage siden
Ansu
Mælken
Hej Michelle,

"Mælken" er virkelig, virkelig, VIRKELIG godt skrevet, med en intro der blidt fastlægger jargon og spartansk tegner Bodega-scenen op, uden brug af mange unødvendige tillægsord, ligesom dine andre prosa-tekster delt herinde lykkedes med; som læser mærker man at du som forfatter stoler på læserens fantasi, dels med scene-beskrivelserne og dels med f. eks. at du først nævner din alder i teksten senere hen - med andre ord holder du mig fanget som læser.

Dialogen er levende og ægte, og dens timing vellykket. Til tider føles det lidt unødvendigt at der skrives hvem der siger hvad da det er indforstået, men det er i bagatel-afdelingen og er desuden en smagssag. Karaktererne i teksten, dig, din mor og den grænseløse drukkenbolt, er alle beskrevet så man virkelig ser dem for sig, på en fremragende skrevet underspillet måde, bla. via dialogen. Også tekstens æstetik skal roses - jeg har svært ved at læse længere tekster på pc-skærm, men ikke når det er så velkonstrueret som her.

Endelig er scenerne dybt rørende og hjerteskærende, og slutningen en pageturner såvel som indkapslende og kyndigt afrundende tekstens indhold, om voldsomt omsorgssvigt og overgreb.

At teksten så oven i købet er selvbiografisk... det er hamrende modigt og inspirerende skrevet af dig, og imponerende at du kan skrive så levende om et minde der må være hårdt at genkalde - men måden du gør det på virker også næsten som en manual i hvordan at gøre det, altså skrive om hårde traumer; ved at gå frygtløst ind i mørket med kun et indre lys, og måske ved at skrive det i nu-tids-form. Jeg håber at det var en proces du kunne være i - min egen erfaring er at det både kan være som at rive et træ op med roden; hårdt og re-traumatiserende, men at det også kan være som at plante et frø der måske først spirer lang tid senere, men som man i maven ved er plantet ikke desto mindre. Stærkt, stærkt gået Michelle!

Kh Ansu
10 måneder, 16 dage siden
10 måneder, 17 dage siden
Ansu
Regn
Hej Michelle,

du skriver helt fabelagtigt generelt, og "Regn" er ingen undtagelse - en dråbe kildede min kind allerede ved første stanza, det er dybt rørende skrevet og samtidig poetisk, rytmisk og smukt, i al sin smerte. Eller, trods smerten. Jeg tolker en enorm ensomhed og isolation på denne kolde dag om sommeren, en følelse af at stå udenfor livet og kigge ind, hamrende velbeskrevet af dig.

Du maler fra start elegant en scene der muligvis er grå men alligevel er fyldt med nuancer, f. eks "Regnen falder stille på mit ansigt, kølig og blid - Den græder med mig og vasker minderne bort - Minder der nu virker så ældgamle, som fra en svunden tid - Men måske er de ikke engang fra i går", et vers der ligesom resten af værket rummer så meget beskrevet og alligevel noget usagt; en mystik såvel som noget jordnært; noget komplekst men samtidig simpelt, sådan som stor kunst altid gør.

Tak for at lade værket forblive herinde på 9'ende år, trods jeg nemt kunne se det oversat til andre sprog og blive udgivet på større skala, herhjemme og/eller i udlandet.

Kh Ansu
10 måneder, 17 dage siden
11 måneder, 10 dage siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Mælken
Svarkommentar
Tusind tak for de flotte ord Mette. Det er jo min drøm at få udgivet min historie af et forlag og jeg har gået længe og overvejet at samle mine erindringer i bogform. Så din ros betyder meget og jeg håber da at du har ret... Nu må vi se hvad fremtiden bringer.
Mange tak fordi du havde lyst til at læse med!
11 måneder, 10 dage siden
11 måneder, 10 dage siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Mælken
Det er virkeligt godt skrevet, og du er utrolig dygtig til at gengive en situation fra din barndom, fordi du på een gang både er dygtig til at skrive helt realistisk, og samtidig en god fortæller, så det bliver spændende for læseren. Jeg har ikke før læst en tekst fra dig, men jeg kan forestille mig, at du let kan få den slags historier trykt på et forlag, især hvis du f.eks. skriver en roman eller en novellesamling.
11 måneder, 10 dage siden
11 måneder, 11 dage siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Mælken
Svarkommentar
Tusind tak for din ros, Inge. Du har helt ret i at jeg er meget fintfølende, på godt og ondt. Denne egenskab er noget man ofte udvikler som barn af misbrugere, hvor man hele tiden skal have følerne ude i forhold til situationen og til misbrugerens behov og luner. Jeg vil sige at jeg stadig er på vej i livet og at der er mange ting jeg stadig gerne vil opnå. Men jeg tænker også, at hver dag jeg vågner op og ikke længere er i den situation jeg var dengang, er en dag at være taknemmelig for og det forsøger jeg at være uanset hvad.
Tak fordi du havde lyst til at læse min historie.
11 måneder, 11 dage siden
11 måneder, 11 dage siden
Inge Erhard (Inghard)
Mælken
Det er meget godt skrevet med mange detaljer. Man kan meget godt føle sig ind i din situation, som det var dengang. Man mærker også, at du er et fintfølende menneske. Jeg håber for dig, at du har indrettet dit liv sådan, at du er inderlig tilfreds med livet som det er i dag og at det som du beskæftiger dig med giver dit liv det indhold, som du ønsker dig. Mvh Inge
11 måneder, 11 dage siden
1 år, 4 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Julegaven
Svarkommentar
Tusind tak for de flotte ord. Jeg er glad for at det er lykkes mig at tage dig som læser med på rejsen, selvom jeg ved at det er en meget personlig og barsk fortælling. Jeg sætter stor pris på, at du havde lyst til at læse min historie og give mig feedback.
1 år, 4 måneder siden
1 år, 4 måneder siden
Fru Flohr
Julegaven
puha ...hold da op.. den her historie den kan mærkes helt ind. Din måde at skrive så visuelt på, at man ser det hele for sig som en film. Virkeligt flot skrevet.
1 år, 4 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmen
Svarkommentar
Hej Christina

Jeg er så glad for at du gerne vil læse mine tekster og at jeg har skrevet noget der kan vække genkendelse - det er altid den bedste form for tekster synes jeg. Og tak for din ros på mit sprog og mine sætninger, jeg ved godt at det kan være lidt specielt, så jeg er glad for at du kunne lide det.

Tusind tak fordi du læser med!

Kh
Michelle
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmespind
Svarkommentar
Hej Christina

Tusind tak fordi du følger med og gerne vil læse mine tekster, det sætter jeg stor pris på!

Kh
Michelle
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Regn
Svarkommentar
Haha det er helt i ordet! :)
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Regn
Svarkommentar
Hej Christina

Tusind tak for de fine ord og fordi du gav dig tid til at læse mit digt.

Kh Michelle
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Regn
Svarkommentar
Hej Morten, tusind tak for din ros og fordi du gav dig tid til at læse mit digt!
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Christina Harritz (Anniina)
Drømmespind
Hej igen

Spændende tekster du skriver

Forsæt endelig dit gode arbejde!

Kh
Christina
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Christina Harritz (Anniina)
Drømmen
Hej igen

Efter din sidste tekst, blev jeg nysgerrig på at læse mere fra dig

Du skriver virkelig godt og bruger mange fine, særlige sætninger

En tekst der vækker genkendelse med ord jeg vil gemme

Tusind tak

Jeg titter lige videre i dine spændende tekster :-)

Kh
Christina
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Christina Harritz (Anniina)
Regn
Hej igen

Jeg ser lige, at du ikke hedder Morten, men det var nu din tekst jeg ville kommentere på i min sidste kommentar

Kh
Christina
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
Christina Harritz (Anniina)
Regn
Hej Morten

En dejlig tekst med mange rigtige ord og billeder.
En sanselig tekst, jeg kan lide
Godt skrevet
Tak

Kh
Christina
1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden
MortenMorten
Regn
... smukt - tak! (kommentaren er for kort...!)
1 år, 11 måneder siden
2 år siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmen
Svarkommentar
Tusind tak for din ros og din kritik. Jeg synes du har fanget essensen af mit digt super godt. I forhold til sammenhængskraften, så kan jeg godt se hvad du mener - men det er faktisk gjort lidt med vilje fra min side af. Min ide var netop at skabe stor kontrast mellem versene, for at understrege min pointe med de mørke/lyse, positive/negative sider af afhængighed. Men det er helt sikkert noget jeg vil tage til efterretning. Tusind tak fordi du gav dig tid til at læse og kommentere på mit digt.

Mvh. Michelle
2 år siden
2 år siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmen
Svarkommentar
Tusind tak for din ros Rud. Det smukke ved digte er jo, at det er helt op til læseren selv at fortolke det. Jeg kan bestemt godt se hvad du mener med drømmen om den eneste ene, og det var helt sjovt for mig at genlæse digtet med det på sinde. Jeg synes det er en meget smuk fortolkning. Tak fordi du gav dig tid til at læse og tænke over mit digt.

Mvh. Michelle
2 år siden
2 år siden
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Drømmen
Svarkommentar
Wouw sikke nogle flotte ord, tusind tak Rayana. Din ros betyder super meget for mig, især fordi jeg føler at vi har fællestræk i vores digte, som gør at vi nok forstår dem på et andet niveau. Tusind tak fordi du læste mit digt.
2 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

142Hawraa Ghaieb (Hawraa)
135Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
117David Hansen (David H)
100Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
87Niels Cenius (Snowlion)
87Ulla Hexibru (heksemutter)
40Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
35Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
30Camilla Diedrich (PoemsbyC)
29Ida Petersen (Drømmedigteren)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Hans Ib Noe Hansen
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Pia Hansen
27Inge Erhard (Inghard)
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
24Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Christina Harritz (Anniina)
20Jytte Irene Møller (Grammy)
19Ansu Orheim (AnsuLa)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Mille Millet (Mille Mille)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
14Nazanin Madjd (Nazanin)
14Sys Høj (Forårsglad)
13Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
10Anne Mary (Anne M)
10Sune Yttesen (tuttimanse)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

98Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
98Hawraa Ghaieb (Hawraa)
78Ulla Hexibru (heksemutter)
74Camilla Diedrich (PoemsbyC)
66Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
61David Hansen (David H)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
50Christina Harritz (Anniina)
50Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
46Niels Cenius (Snowlion)
45Jytte Irene Møller (Grammy)
40Hans Ib Noe Hansen
38Ida Petersen (Drømmedigteren)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
30Nazanin Madjd (Nazanin)
30Anna Andersen (Anna-Sara)
30Sys Høj (Forårsglad)
28Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
28Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
27Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
22Ansu Orheim (AnsuLa)
22Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
20Mille Millet (Mille Mille)
19Inge Erhard (Inghard)
17Emil Hjort
16Nina Rita Pape (ninapape)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Maïa Westh (MaiiaW)