10 år siden
 | Sandie Bille Larsen (Madambond)
Den Navnløse - Kapitel 10jeg synes det er en spændende historie. Og jeg kunne godt være nysgerrig efter at vide, hvad det hele gik ud på. Dog er stemningen for dyster for min personlige smag, men det skal du endelig ikke ændre. Jeg er bare til en anden slags...
Jeg har et par hurtige oplevelser af teksten, som jeg skriver nu uden filter:
Jeg troede, at manden i døren, var en slags Van Helsing... Den måde du først beskriver ham, får mig ikke til at tænke adelig. Og vejrbidt ansigt men på samme alder som hende, virker lidt forkert.
At hun kan stå og drømme "flirtende" om ham, virker på mig fuldstændigt utroværdigt, da hun er i en situation, hvor alle hendes sanser, bør være indstillet på flugt og overlevelse, og ikke på at løbe sine hænder gennem nogen mands hår. Desuden er der hele voldtage-delen. Netop den del, vil også i min optik gøre det svært for nogen kvinde at drømme sådanne ømme drømme om nogen - især én der har været misbrugt seksuelt siden sin jomfrutid.
Din indledning bliver lidt...Lidt ala: det var en mørk og stormfuld vinter - og De Nattergale. Mern jeg ved ikke, om det er din historie, der er så medrivende, eller om dit sprog ændrer sig - det bliver vist mere dialogpræget? - i hvert fald gled selve historien lettere ind efter lidt tid, og det "opstyltede"/voiceover-agtige forsvand og jeg levede mig ind i fortællingen.
Så.. Jah. Jeg har den holdning, at du skal tro på historien! Og så få den kørt igennem dit voksne finpudse-mekanik. Jeg synes det er en historie, der har volumen nok til at få en plads i andres liv end kun dit. :)
Vh.
Sandie
Ps. en kommentar til min egen prolog, ville være super. ;) 10 år siden |
10 år siden
 | DianaMalvine
Den Navnløse - Kapitel 10Jeg må indrømme at jeg allerede har læst det, på trods af mit løfte om, at det først ville være i weekenden!
- som du selv siger er det en kladde, men jeg ville bruge utæmmet - ikke ukæmmet, om den fremmedes hår.
Jeg elsker beskrivelsen af hvordan den fremmede tilter hovedet og kniber øjnene sammen som for at genkende hende.
Superflot ordforråd – god nuancering af sproget
En sjov beskrivelse af Deirdre og Hvordan Mathilda har det med hende!
MEGET gode realistiske dialoger
Hvis jeg skal komme med noget egentlig kritik er det nok slutningen af kapitlet - der må jeg medgive den første kommentar at der skal være lidt mere plads til at læseren selv danner sit indtryk. Altså det er måske FOR afrundende lige at ridse alle de spørgsmål, hun nu stiller sig selv op, på en måde... udover det -
Jeg synes det er fantastisk skrevet. Jeg blev MEGET fanget og kunne slet ikke slippe kapitlet, og ville bestemt gerne læse hele historien, uden tvivl! (: 10 år siden |
10 år siden
 | Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor)
Den Navnløse - Kapitel 10Ja, jeg mener sagtens at plot og karakterer ville kunne interessere mig som læser.
Meen der står for meget, efter min minimalistiske smag.
Forslag:
Kunne du måske prøve at fjerne ALT, som ikke direkte fører karakteruddybelsen videre.
Mindre er ofte mere, for det tvinger læseren på lidt arbejde og så oplever han. - Men det er jo det rigtige der skal væk. Måske er processen den at du fjerner det der ikke er pinligt nødvendigt for karakterbeskrivelse og plot - og lidt til...
Og så putter lidt kryderier på.
For du har jo et rigt sprogligt volumen, og indlevelsesevne, så det er vel ikke stof og idemangel der er din udfordring, men snarere at nøjes med lige det nødvendige. 10 år siden |
10 år siden
 | Marie-Louise Rønning (Tawhilla)
Den Navnløse - Kapitel 10Jeg fik faktisk et god råd af en venlig sjæl herinde og derfor tillader jeg mig at give det videre - pas på med forfatterkommentar i teksten og for mange ladende tillægsord - giv læseren plads til selv at danne sig et indtryk.
Når det er sagt - ja, jeg finder den interessant men det er svært at komme ind midt i en historie.
Jeg forstår godt din tvivl - kæmper med det samme !
Klø på og held og lykke ! 10 år siden |
11 år siden
 | Schane Alexander Blicher
Vi falderhej nicolaj.
det er et smukt fald. smiler.
smukt beskrevet.
m.v.h.schane. 11 år siden |
11 år siden
 | Marlene Grann (LiliMarlene)
Kridtsilhuetten på gulvet er borteJeg er ellers ikke kampefan af rim. Fordi. Der er så få mennesker der kan få metrum og indhold til at harmonere. Men dette digt kan jeg faktisk godt lide. Det har ikke denne 'metriske selvhøjtidelighed', som man ser andre steder.
Og så er 'han' meget interessant. Hvad mon hans kald er, og hvad skete der i hans eget syndefald?
De bibelske undertoner klæder stemningen udmærket.
Mange hilsner,
Marlene. 11 år siden |
12 år siden
| Tina Christensen (Merridith)
Natlig stemningsrapportDet har en god rytme, et rigtig godt rim. Men jeg kan ikke rigtig bestemme mig om det er en fed effekt at anden sidste vers ikke rimer eller det bare ødelægger flowet når man læser? Det får fortælleren til at standse op, så den del af rimet hængere bedre fast ved hukommelsen. Så egentlig kan jeg vist godt li' det på den måde.=;) 12 år siden |
12 år siden
 | Flemming Dalsgaard (dino)
Ægte kærlighedSom en usynlig ånd er vi havnet i et velkendt miljø. For det er vel velkendt? Bilder vi os selv og andre ind, at vi andrig har været på værtshus? Mærket duften, beruselsen og den særegne trang til at stræbe nedad?
Selv sproget genkender vi. Den illusionsløse, metaforrige, let bitre, selvtilgivende, nedladende tone.
Den er her leveret med fin beherskelse! Dan Turell (og Tom Waits) er ikke lysår borte. Men teksten her er ikke afhængig af forbilleder. Den er sig egen og absolut god nok i sig selv.
Vi sidder som en dommer, der sætter etiketter på alle andre. Stakler, der udholder fodboldtortur, kvinder, der i ensomhed og sorg, sætter sig et billigt sted, velvidende at de bliver attråede, men med glæden ved at være afvisende i behold. Nej'ets kapital er endnu ikke helt opbrugt.
Kvindetilbederen, Aubadeelskeren sættes i skammekrogen, men hans egen nydelse af organiske opløsningsmidlers duft er kultur for feinschmeckere. Og øllet er jo bare købt for at rense smagsløgene. Det kunne vand slet ikke klare!
Den halvt forsumpede stamgæst stiver sig af ved nedgørelsen af de andre.
Det er godt ramt og godt skrevet!
En rigtig flot skildring af et værtshusmiljø. Måske kunne man ønske det ægte skønne som en lille unåelig tankeboble et sted. Hende, der heller ikke kommer i aften - lidt mere om hende? Måske.
mvh
Dino. 12 år siden |
12 år siden
 | Kim Steffensen (Kimmik)
Ægte kærlighedDet er sandelig ikke uden grund at du allerede har en forlags kontrakt! Den er vi mange der ønsker os:-)
Din nøgterne og stilfærdigt humoristiske stil understøtter fint et i grunden tungt tema , almindelige menneskers almindelige og alligevel problematiske liv. Det er måske ikke oppe i tiden(skyllet bort af minimalisme og krimi tsunamien der efterlod det litterære landskab i kommercielt kaos, dynget til med døde kroppe og fordrukne helte) men det ændrer sig forhåbentligt.
Værtshusets stilfærdige samling af to benede nederlag på evig flugt fra ensomhed eller det der er værre,den kværulerende tosomhed, er deprimerende genkendeligt og det samme er det indædte håb om at netop HUN atter dukker op og indvarsler en ny, herlig tid!
Og hvad skal vi så med det, os der læser og ikke(længere) går på værtshus, men for længst har fundet hende vi sad og kiggede efter, aften efter aften? Bortset fra eftertanken, og de forgreninger man derpå hurtigt lukker af for...
Fin og finurlig tekst, og forhåbentlig ikke den sidste af slagsen. 12 år siden |
12 år siden
| Kim Steffensen (Kimmik)
Man kan ikke se det på hamSkønne spildte kræfter af alletiders største geni. Man stønner og tager sig til hovedet, mens man tænker på hvor anderledes verden kunne have set ud hvis han blot havde gidet gøre noget ved det hele, men ak! Er det dovenskab eller regelret blaserthed der hindrer ham i at udnytte sit afsindige potentiale til det yderste, og istedet forfalde til bekvem middelmådighed, eller er han i virkeligheden en slags gud(uden selv at vide det, eller ville vide af det)) eller ...?
Velfortalt, flydende sprog med mange detaljer der på ingen måde trætter eller stopper læseren, og det minder alt sammen om Leif Panduro, men der er også strejf af Hans Scherfig, og det er ikke så ringe endda!
Du skriver rigtig godt, bliv ved og dyrk din genre- du har et godt greb om den. 12 år siden |
12 år siden
 | Mogens Sørensen (Mons1957)
Man kan ikke se det på hamHej Nicolaj, jeg kan godt lide den måde du beskriver en så gennemført almindelig og helt gennemsnitlig person, som passer på så godt som alle statistiske gennemsnitlige beskrivelser af en typisk nutidsdansker. Han er jo sikkert tilfreds med det, og dog... er den sidste del hans dagdrømme om, hvad han kunne være? Det er i hvert fald nærliggende at læse det sådan, og så er han vist ikke helt tilfreds. Selv om jeg måske synes det bliver lidt opremsende, så er det alligevel meget underholdende med kontrasten mellem hans utrolige almindelighed og så dagdrømmene. Det glider jo godt af sted i et flydende sprog.
VH Mons 12 år siden |
12 år siden
| Tine Sønder (neon)
Man kan ikke se det på hamDu skriver lækkert i et rigt og flydende sprog. En finurlig lille historie, som syntetiserer mange gode observationer og sætter dem op i et modsætningsforhold – Det ydre: det stereotype, middelmådige, ordinære og tilfældige overfor det indre: det geniale, overmenneskelige talent. (Eller sådan tolker jeg det!?)
I begge dele undersøger du ekstremerne.
Måske bare en kedelig stereotyp med ekstraordinære dagdrømme? 12 år siden |
12 år siden
| Dorte Kure (C.D. Uhrskov)
Man kan ikke se det på hamHej Nicolaj.
Ja undskyld jeg siger det, men den mand må virkelig kede sig.( Han lyder som en mand, der har sex ondsags aften, fordi det står i statistikken, at det er den bedste dag på ugen). Tænk sig at kunne alt og ikke have behov for at smide den mindste form for energi i at lære noget nyt. Det må fjerne den barnlige nysgerrighed, jeg selv har, når jeg ser/prøver/smager noget nyt. Stakkels mand. Ved ikke om det er meningen, men jeg fik faktisk ondt af ham. Først over hans middelmådige liv og så over hans alvidenhed. Han må være det mest ensomme menneske i verden.
Du skriver godt og den sætning om, at man ikke kan se det på ham, fik mig til at læse videre og spekulere over, hvad der er, jeg ikke kan se ;) Godt gået. Jeg havde i hvert fald ikke forudset hans talent.
Flot.
MVH
Dorte Kure 12 år siden |
12 år siden
| Flemming Dalsgaard (dino)
Man kan ikke se det på hamHam kender jeg! Han er præsident i Nordkorea. Han kan lave hole in one på enhver golfbane blot ved at sparke til bolden med ydersiden af skoen.
Nå spøg til side! Jeg ved ikke rigtig, hvad fortællingen skal bruges til, men den er fuld af fantasi og det er underholdende at læse den. Men hvad er der galt med underholdning?
Jeg tror, at forfatteren har mere i ærmet!
Venlig hilsen Dino. 12 år siden |
12 år siden
| Pia Hansen
De vender altid tilbageHej Nikolaj
Det er meget fint fundet på at alle mellemsætningerne rimer. Det danner en spændende form, som jeg ikke har set før.
Teksten fortæller en historie om en stakkels, desperat pige som leder efter en, hun mildt sagt har ambivalente følelser overfor. Hvad han er for en, afsløres efterhånden. Og den giver mening på en lidt grotesk måde.
I sin helhed virker teksten som om du har lagt mest vægt på netop form og leg med ord?
"Øjne, der skriger som et panisk cirkustelt," er et meget kreativt sprogbillede. Jeg kan faktisk se det for mig i al sin gru. Og sådan er der flere, virkeligt gode sprogperler. Nævner også lige:
"Selv et målrettet genfærd kan være en kryster." Ja, det tror jeg også ;->
Grene og svane rimer ikke. Det gør bredder og skader heller ikke.
Er der en skjult mening bag - eller kunne du ikke vride rim frem her? Det er en lille smule synd, synes jeg.
Og så er der noget med rytmen. Som om den halter ind i mellem? Nå, men det med rytme i en tekst, er ikke min stærkeste side - og måske er det ikke meningen, der skal være en sådan?
Alt i alt en spændende og fornyende tekst ;-)
vh. Pia H 12 år siden |
12 år siden
 | Martin Købke (PaRaLiZeR)
I smerte og tårerOg ikke helt dumt efter min mening - byron er værd at se op til - dog i første vers vil jeg ikke mene at tårer og år går an som rim - men resten af værket fungerer rigtig godt og som helhed er denne tekst et virkelig flot frø med potentiale som rød rose.
hilsen m 12 år siden |
12 år siden
 | Mikala Rosenkilde (Mikala)
PerronGod historie fortalt på vers. Især det allersidste, synes jeg er rigtig stærkt. De andre er også gode.
Af kritik er der lidt med versefødderne, der halter, især i starten. Og så udtales 'klæder' faktisk 'klær' (ligesom eventyret 'Kejserens nye klæder')
Men ellers kan jeg rigtig godt lide den måde du har opbygget digtet på og de tanker, manden på perronen gør sig. De er eviggyldige.
Mikala 12 år siden |
12 år siden
 | Lili
Vi falderHej Nicolaj.
Et smukt rim, med en masse billedsprog.
Det jeg allermest faldt for i dit digt, er ordene : (Universet synger og stjernerne taler
Og blinker i mørket som isblå krystaller). Wow, smukke ord.
Du skriver godt. Det er langt og du formår, at det ikke virker tungt at læse, da du holder en flot opsætning gennem hele rimet.
Rigtig godt skrevet.
Mvh.
Maibritt Düring. 12 år siden |
12 år siden
 | Nicolaj Boye Steensen (N.B.Steensen)
I smerte og tårerKraftigt inspireret af Lord Byrons When We Two Parted" 12 år siden |
13 år siden
| Scott Rasmussen
Lediggang er rodenHejsa Nicolaj. Spændende novelle!
Du fangede mig fra starten, og ikke kun med den spændende historie.
Dine sætninger har et godt flow, der intet der hakker eller irriterer øjnene undervejs. Du skriver simpelthen bare så godt. Jeg er ikke i tvivl om du nok skal blive udgivet så godt som dus skriver. Et eksempel:
Manden havde opsøgt Tyven på en kro, hvor byens bærme holdte til. Et sted for lurvede personer, der frasagde sig alle skrupler, når der var hurtige penge i horisonten. Stedet, hvor borgerskabet gik hen, når de skulle bruge folk til at udføre deres beskidte arbejde.
Så nemt kan den kro beskrives. Uden alt for meget fyld, en ting jeg desværre selv overdriver. Det er den slags der gør teksten god. Læseren er der selv.
Slutningen forstod jeg ikke helt. Måske har jeg misset et eller andet med det århundredeskift?
En rigtig god tekst, men jeg havde dog lidt svært ved at acceptere, at tyven fik så mange penge for opgaven, at han ligefrem ville kunne trække sig tilbage resten af livet. Måske et længere stykke tid, en meget lang ferie, eller noget i den retning havde været bedre. Men det er en lille ting jeg her klager over :-)
Hold endelig pennen varm, du kan det der.
Scott 13 år siden |
13 år siden
| Pirullinen
Filosoffen og Den Tolerante MandJa... hvad kan man sige om sandhed?
Jeg syntes det er en rigtig fin tekst, og problematikken er fremsat med humor. Det gør at teksten fungerer endnu bedre ;)
Deruodover kan jeg godt lide at dine karakterer ikke har navne og beskrivelser - kort og kontant! 13 år siden |
14 år siden
| Stinne Bæk Nielsen
Hvis blot du kigger efterJeg kunne godt li' din tekst! Beskrivelserne er fantastiske, især dem af byen og de sammenligninger du drager til ulv, blodårer, myrerækker og ildfluer. Men jeg savner den 'samme kraft' i sidste halvdel, hvor han virkelig ser verden.
For verden er vel netop så fantastisk PÅ TRODS af alt det, der er modsat alt det gode - og verden hænger ikke sammen uden begge sider. Men måske er det også det, du mener, siden han er ude i begge ekstremer. Måske mangler der at blive forklaret en drivkraft bag hans pludselige indsigt - men hvorom alting er :) skriver du fantastisk detaljeret og godt om en menneske bogstavelig talt på randen til selvmord!
Go pinse
Stinne 14 år siden |
14 år siden
| Hotellet
Kun når jeg er stivHej:)
Fedt digt... men det kunne være endnu sjovere, hvis du byttede " men kun når jeg er stiv" ud med "undtagen i sengen".
"Jeg er frejdig, optimistisk,Selvsikker og positiv,Intet får mig ned med nakken," her ville den virke fantastisk efter min mening :)
Spøg til den side den vælger - det er et godt digt, som mange vil nikke genkendende til.
(Selvom jeg ikke helt forstår, hvorfor titlen skal gemmes væk i omkvæds paranteser).
Godt arbejde,
mvh. Holger 14 år siden |
14 år siden
| Louise Bjerring Olesen (Ullo)
Kun når jeg er stivHejsa (:
Jeg kan stort set næsten præcis genkende de følelser du skriver om ! Fedt at disse tanker er blevet skrevet ned. Digtet som helhed lyder super godt, når jeg læser det højt for mig selv, bortset fra sætningen At være depressiv som til trods for det gode indhold generer mit indre øre, fordi den er en del kortere end de andre sætninger. Det kan selvfølgelig godt være, at det netop er det, der er meningen, og så er det selvfølgelig fair nok..
Mvh
Ullo 14 år siden |
14 år siden
| Gersimi
Prima NocteJamen her har du jo så lige skrevet den manglende scene i hele Twilight-serien :D
Kort og kontant har du fået hele essensen i vampyrmyten frem, og det er trivielt, men også tiltrægt efter "De moderne" vampyrers, highschoolmusicalifisering :)
Tak!!!! 14 år siden |