Hej Rebecca
Dejligt digt, og sikke en ros til den du takker.
Sikke at kunne udtrykke det så flot. Tak for deling

Hilsen Chrysanthe

Hej Rebecca, nu fik jeg da lige tid til at se på starten af din roman. Man får da et indtryk af en kvinde som vil have det bedste og virkelig vil indrette sig og klæde sig godt. Din beskrivelse af lejligheden er så meget omstændelig og det er meget let at falde af på vejen. Også hele hendes morgenrutine kan være noget langtrukken. En god ting at tænke på her er at lade informationen komme i korte sætninger hen ad vejen.
Men jeg forestiller mig da, at der så begynder at ske noget i næste kapitel. Det er ligesom det lægger op til det. og der er da blevet givet et indtryk af hende.

VH Mons.

Hej Rebecca, det er en munter, men samtidig også alvorlig, beretning om, hvordan folk kan sige noget, der sikkert er venligt ment, men som kan forstås dårligt. Den første med din nabo, den er godt nok komisk, som om det kom an på makeup. Den med læreren, mon han virkelig har tænkt på at det så kunne betyde, at du ikke kunne formulere dig mundtligt. Det er godt nok en spore til, at vi skal tænke over hvordan vi formulerer os.

VH Mons

Hej Rebecca, så ondt gør det, når et forhold går i stykker. Du skildrer fint, hvordan ingen af dem vil give sig og det er det, som gør ondt. De fleste af os har jo nok prøvet det.

VH Mons

Tak for en super spændende - og meget personlig - historie og indsigt i dit liv.
Jeg sad også til slut og tænkte "hvorfor helvede inddrage så mange mennesker i noget så livsforandrende, for at trække sig igen?", men jeg tænker, at de må have haft deres grunde.
Og jeg hæfter mig ved, at nogle mennesker (især fra din mormors generation) har befundet sig i en tid, hvor de ikke har haft andet valg end at holde så store hemmeligheder tæt til kroppen. Det er langt, langt mere end hvad jeg kunne have klaret at gøre.
Hun lyder som et varmt menneske, din mormor.
Super godt beskrevet - kort og lige på.
Spændende fortællerstemme.
Ikke nogle afveje, der mindsker interessen for at læse vide.
Tak igen for historien.

Kærlighed på godt og ondt..

Super godt skrevet Rebecca.

Den er god David og må jeg låne den kontakt ? Smiler

Hej Rebecca
Nogle gange ville det være rart hvis man bare kunne slå følelser fra på en kontakt, men sådan fungerer det jo desværre ikke. Hvis det endelig var sådan ville vi blive afstumpet alle sammen og ikke humane anlagte følelsers vold i sigte.
Tak for et fint digt.
Kh David

Den kærlighed , den kærlighed og man gør meget man ikke burde og siger meget man ikke burde pga den smerte og den stolthed/stædighed.

Det er meget genkendeligt, når man er såret og vred og lader sig suge ind i noget, hvor man bare har brug for at få det sidste ord.

Sikke en morsom beretning - tåbelige kommentarer man i pænhedens navn nikker af. Godt at tanker er toldfri, så man kan få frigjort en masse frustrationer på indersiden af nethinden.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Rebecca :)
Et sandt vinderhjerte giver vel aldrig op?
Stopper kun når livet siger stop?

Tak for at dele.

D